Altså, at side ned på en stol og slappe af, er uvurderligt til gavn for jeres kroppe!

Ikke så længe de tager medicinen de netop har fået mod sådanne ubehageligheder i sindet, og selvkontrol er en test for hvad dit hjerte indeholder!

Det er langt mere hensigtsmæssig, at side ned og slappe af!
Medicinen er netop blevet givet, for at dæmpe dette ubehag!

Nej!

Psykisk syge er ikke dæmonbesatte. Det forholder sig lige modsat. De der tror, at psykisk syge er dæmonbesatte er selv besatte af magisk tænkning eller religionsvanvid.

Hilsen

Gator alias Ipso Facto

Kunne man overveje at lade dæmonerne passe sig selv et stykke tid, så ansvarlige, raske mennesker kan få lov til at hjælpe de mange mennesker, der på dette site skriger efter hjælp men bare får en bøn og en sang fra de varme lande.

Når man læser disse debat-sider, støder man ikke sjældent på debattører, der hurtigt afslører et pinefuldt psykisk liv med tanker om dæmoner, straf, helvede og apokalypser. Jeg ved også, at nogle tror på dette med fred i sjælen, men jeg kan ikke fatte, at de mange, der mellem linierne om disse ting udtrykker smertelig forrykthed og tydelig psykisk sygdom som behøver hjælp, i stedet for dette får et anerkendende nik for deres engagement i det troende univers.

Er det ikke bedre at være en godt medmenneske, der hjælper folk i lidelse over gaden til lægen - i stedet for en hyrde for herren, der hjælper folk ind i kirken?

Menneske først - kristen siden, som een af jer sagde en gang.

Jeg har flere gange set debatter med disser åbne psykiske, behandlingskrævende sår - der blindt overses af dæmon-eftersnakkende kristne medtroende debattører. Det er hykleri, der koster noget. Vågn op! - som nogle andre af jer ville sige.

Jeppe

Psykisk syge bliver så dårlig behandlet .
En ung mand blev indlagt på Århus Psyk Hospital han græd på grund af manglende kærlighed og fik strøm til han lærte at den følelse ikke fantes .
Manden lå 1 uge og lugtede af stegt gris så alle andre på den lukkede afdeling ikke havde det godt .
Dem der er indlagt skal være stille ikke sige noget så får de en overdosis eller strøm.
Eller de laver om på det de siger og trusler .
Mange bliver mere syge når de indlægges ind når de er hjemme
flere er døde af overdosis ved første indlæggelse og mange skal til udpumpning .
en mand fortalte mig ud af 8 patienter på 1 år er han den eeneste overlevende tilbage.

Hej anonyme

Citat:
En ung mand blev indlagt på Århus Psyk Hospital han græd på grund af manglende kærlighed og fik strøm til han lærte at den følelse ikke fantes .


Citat slut.

Kommentar:
Det er KUN såfremt medicinsk behandling ikke virker, at man i særlige tilfælde anvender elektrochok og det er under fuld narkosebehandling.
Men får ikke elektrochok p.g.a. manglende kærlighed, for så skulle hundredvis af tusinder have elektrochock!

At være psykisk syg er mange ting, så man kan ikke blot give alle den samme betegnelse. Der er forskellige grader og niveauer af psykiske sygdome og derfor også forskellige behandlinger.

Citat:
Mange bliver mere syge når de indlægges ind når de er hjemme
flere er døde af overdosis ved første indlæggelse og mange skal til udpumpning .


Citat slut.

Kommentar:
Det kan jo ikke være rigtigt at nogle bliver indlagt,og du hævder at de har det bedre hjemme- det hænger simpelthen ikke sammen!

Og postulaterne om at flere er døde ved første indlæggelse må du bevise, idet det jo også kunne være, at de derhjemme selv havde forsøgt selvmord. Også med henblik på dit postulat om at de ved indlæggelsen skal til udpumpning!

Man bliver jo kun indlagt ved en læges medvirken!

mvh
disciple

Kære unge (?) anonyme:

Jeg læser dit indlæg som et råb om hjælp.

Hvor ville jeg ønske, at de mange, som har ondt i livet, ville vende deres tanker og deres råb om mening med deres liv ... mod Gud, mod noget højere, mod den åndelige verden.

Ikke for at flygte fra den jordiske tilværelse, men for at få den dimension med, som måske mangler i deres liv. ?

Netop færdig med at læse Jerakels Evangelium - en bog udgivet i september i år - sidder jeg med en boblende, dejlig fornemmelse af at få overført både mening, livsglæde og energi fra mennesket Jesus, som beskrives i denne bog. ...

Skulle nogen tro, at man bliver tung og hængehoved af at læse denne bog, kan jeg kun sige: Prøv den af - og mærk i dit hjerte, hvad der sker. ...

Som tidligere (for mange, mange år siden ganske vist) ansat indenfor psykiatrien var det min erfaring, at når mennesker når helt derud, hvor der er overhængende fare for selvmord, ja så var (og er?) det p.g.a. en meningsløshed, som kan virke angstfremkaldende og derigennem selvmordstruende. ...


Jeg ville ønske, at man ville give Jesus, Jomfru Maria, Gud eller med ét ord Det Guddommelige en chance og mulighed for at komme til i ens liv, når det gør så ondt. ...

Derigennem vil man kunne få kontakt til en kærlighed, vi alle søger så meget efter her på Jorden. ... En Kærlighed, som var, ér ... og altid vil være ... og som ingen elektrisk strøm kan ødelægge. ...

Min erfaring er også, at selv når det drejer sig om tunge depressioner, kan et menneske ... ved at koncentrere sig om "lyset for enden af tunellen" ... vokse i sjælelig vækst. ... En trøsterig mulighed, tænker jeg også.

Lys og kærlighed sendes til dig og alle, som har det svært.

M.v.h.
esther.

Jeg har været ansat på et tidligere statshospital i 8 år og arbejdet med og været med til at behandle psykisk syge.
Der er stor forskel på, om en person er besat eller er psykisk syg, men de fleste ikke-psykisk syge mennesker kan ikke skældne og tror som oftest at det handler om psykisk sygdom. De fleste sindssyge tror derimod ofte, at det er dæmonbesættelse. Det er det meget sjældent.

Mange tidligere sindssyge tror, at de er befriet for en dæmon, fordi de har fået behandling og har fået det bedre. Men det er som oftest medicinen, som har hjulpet (befriet) patienten for symptomerne og selvfølgelig tror den psykisk syge så, at hun er blevet befriet af en ånd, hvis det er det, hun har følt, hun har været besat af, hvis der samtidigt er blevet bedt for hende. I virkeligheden er det medicinen, som har forbedret den psykiske tilstand.

Desværre bliver nogle kristne, som selv har været eller stadigvæk er psykisk ustabile (psykotiske), sat i gang med at hjælpe andre som også er psykisk dårlige. Ofte tror de så, at de skal drive dæmoner ud til stor ulykke for den syge patient, som tit bliver endnu dårligere og føler sig endnu mere forpint af dæmoner, hvor det havde været bedre med en indlæggelse på en psykiatrisk afd. med medicinsk behandling. Kun få er klar over hvilket ansvar de påtager sig at vejlede og bede for psykisk syge, for det sjældent det gavner, ofte forværres tilstanden og nogle gange tager folk deres liv, fordi de ikke kunne befries for dæmonen, hvor medicinen kunne have hjulpet.

Ganske kort er forskellen, at dæmoner kan ikke behandles med medicin uanset mængden. Den skal uddrives og det behøver ikke at være dramatisk. Men der kræves åndelige bedømmelse og en nådegave hertil og det får man ikke, fordi man selv har haft en psykisk sygdom. Snarere tværtimod. De fleste (tidligere) psykisk syge, ser dæmoner mange steder, hvor der ikke er dæmoner, og de bør ikke sættes til at hjælpe andre med sjælelig eller åndelig pleje. De bør hellere tage sig af det praktiske og hjælpe der.

Psykisk syge skal have hjælp af familie (hvis de kan eller vil modtage den), af deres egen læge eller, hvis det er så galt at der er behov herfor, skal de indlægges på en psykiatrisk afdeling og have den rette medicinske og psykologiske hjælp. Mange af dem læser Bibelen dag ud og dag ind, for at få hjælp. Det hjælper ikke, tværtimod gør det ofte psykosen værre. En psykiater fik en kristen mand indlagt og han sagde til ham, at han kunne læse i Bibelen en gang hver dag, og så måtte det være nok sammen med medicinen. Han blev rask for sin depression.

Gid dog disse selvkloge (og ofte selvbestaltede) terapeuter, som selv har været psykisk syge, ville holde sig langt væk fra de syge og besatte mennesker. De gør kun tingene værre for alle parter.

Venlig hilsen

Kirsten

kære disciple:

Jeg forstår den anonymes mening derhen, at man i et forløb kan nå den konklusion, at et menneske får det værre under og efter en indlæggelse, end vedkommende havde det derhjemme før indlæggelsen. ...

Det giver da mening - og for mig er der da sammenhæng i påstanden, som den nogle gange opleves.

m.v.h.
esther.