Min spiritualitet er den katolske kristendom. ”Katolsk” betyder holistisk, dvs. ALT er omfattet af Gud – også videnskaben og historien – hele universet. Intet vil nogensinde kunne falde udenfor Guds Herredømme og Guds visdom.

Det er en fylde af lykke, som ikke er noget, jeg har mediteret mig frem til – nej, for jeg er faktisk ret dårlig til at ”meditere” i ordets egentlige betydning.

Men sommetider griber Han mig og lader mig føle favntagets ekstatiske jubel, og jeg har jo Hans ord for, at sådan er det: Han ville ikke efterlade os faderløse, sagde Han, da han opfór til Himlen. Han ville sende os sin Ånd: ”Se jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”.

Åndelighed - spiritualitet er blevet højaktuel efter flere generationers ørkenvandring langs rationalismens, materialismens og socialrealismens kedsommelige motorveje.

Imidlertid har åndeligheden jo altid været spillevende, hvis man drejede bort fra hovedvejene og ind i de frodige landskaber bagved motorvejenes asfalt og beton. I kristen kontekst har spiritualiteten bare heddet noget mere enfoldigt, f. eks ”fromhed”, ”tro” eller ”bøn”.

Fordybelse i et DU
Et kendetegn for den kristne spiritualitet er nemlig, at det er en fordybelse – ikke i egen sjæl – men i et levende DU, i Gud, som åbenbarer sig for mennesket i Kristus, i Bibelen, i sin Kirke og i sine sakramenter.

Det er her, man kan skelne kristen spiritualitet fra alle andre former for åndelig aktivitet: Initiativet kommer udefra, oppefra, fra Gud, som har åbenbaret sig i Kristus, og som stadig åbenbarer sig i menneskenes verden. HAN elskede os først. Han har jo selv skabt os, og hvem elsker ikke sine egne børn?

Det er Gud, som søger os først, og vores opgave, vores ”spiritualitet”, er kun at åbne os for Ham og i ydmyghed tage imod Hans kærlighed. Vi søger Gud, fordi vi elsker Ham, men Han elskede os først og længes efter vores svar på sin kærlighed. Kærlighedsforholdet mellem Gud og mennesker er Guds initiativ.