Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Iran inspirerer unge arabere til modstand til din ven.
Iran inspirerer unge arabere til modstand
Araberne er tavse, men deres tavshed er helt sikkert blandet med ubehag. De fleste arabiske nationers demografi afspejler nemlig den iranske: flertallet er unge, skriver Mona Eltahawy. -
- Foto: Scanpix
Læs også
Eksterne links
Emneord for denne artikel
De arabiske regeringer er tavse. Men gå online og hør den arabiske verdens unge udtrykke misundelse over de iranske demonstrationer, opfordrer kommentator Mona Eltahawy
Kan du høre den arabiske verdens tavshed omkring begivenhederne i Iran?
Lad os begynde med de arabiske ledere, som selv er eksperter i valgsvindel, hvis de da overhovedet afholder valg. Hvad kunne de på nogen måde sige til det iranske valg og beskyldningerne om valgsvindel uden at lyde hykleriske? Omvendt kunne de heller ikke lykønske Mahmoud Ahmadinejad, da han er en regional rival med ambitioner om atomvåben.
Araberne er tavse, men deres tavshed er helt sikkert blandet med ubehag. De fleste arabiske nationers demografi afspejler nemlig den iranske: Flertallet er unge. Det er sandsynligt, at mange unge arabere betragter de tusinder af iranere, som kræver at blive hørt. Arabere, som selv lider under deres egne diktatorer, tænker: "Det er mig!"
For nogle er stilheden lyden af desperation, for i Iran ser vi den sårede stoltheds selvdestruktive politik falde sammen.
Annonce
Araberne raser kun over USA og Israel
Lad os se på den arabiske verdens arv: En række arabiske ledere var udelukkende kendt for at rejse sig mod USA og Israel. Det betød ikke så meget, hvad de gjorde mod deres eget folk, overtrædelserne af menneskerettigheder, massegravene, kvælningen af medierne og de fleste ytringsformer. At klare sig over for USA og Israel var nok.
I den forstand er Ahmadinejad en kendt figur. Saddam Hussein er forsvundet. Libyens Moammar Gaddafi er fra at være USA's fjende blevet en ven. Regionen er fuld af USA-støttede diktatorer fra den egyptiske præsident Hosni Mubarak til Jordans og Saudi-Arabiens konger.
Lad os begynde med de arabiske ledere, som selv er eksperter i valgsvindel, hvis de da overhovedet afholder valg. Hvad kunne de på nogen måde sige til det iranske valg og beskyldningerne om valgsvindel uden at lyde hykleriske? Omvendt kunne de heller ikke lykønske Mahmoud Ahmadinejad, da han er en regional rival med ambitioner om atomvåben.
Araberne er tavse, men deres tavshed er helt sikkert blandet med ubehag. De fleste arabiske nationers demografi afspejler nemlig den iranske: Flertallet er unge. Det er sandsynligt, at mange unge arabere betragter de tusinder af iranere, som kræver at blive hørt. Arabere, som selv lider under deres egne diktatorer, tænker: "Det er mig!"
For nogle er stilheden lyden af desperation, for i Iran ser vi den sårede stoltheds selvdestruktive politik falde sammen.
Lad os se på den arabiske verdens arv: En række arabiske ledere var udelukkende kendt for at rejse sig mod USA og Israel. Det betød ikke så meget, hvad de gjorde mod deres eget folk, overtrædelserne af menneskerettigheder, massegravene, kvælningen af medierne og de fleste ytringsformer. At klare sig over for USA og Israel var nok.
I den forstand er Ahmadinejad en kendt figur. Saddam Hussein er forsvundet. Libyens Moammar Gaddafi er fra at være USA's fjende blevet en ven. Regionen er fuld af USA-støttede diktatorer fra den egyptiske præsident Hosni Mubarak til Jordans og Saudi-Arabiens konger.
Det at rejse sig mod USA og Israel blev en beskæftigelse for ikke-statslige enheder så som Hamas og Hizbollah, og deres pengespor fører til Iran. Ahmadinejad er simpelthen den seneste leder, som arabere har forgudet og tilgivet for de destruktive konsekvenser, som hans politik har haft.
Undertrykkelsen af iranerne betød ikke så meget, selvom deres modgang ofte var den samme i de arabiske byer, der hyldede Ahamdinejad. Iran støttede Palæstina, og Ahmadinejad rasede regelmæssigt over USA og truede Israel.
Hvor er sympatien for iranernes kvaler?
Men hvad betyder det for de arabere, der forgudede Ahmadinejad, at der nu er tusinder i Ahmadinejads eget land, der fylder gaderne og siger, at det ikke længere er nok at rejse sig mod USA og Israel? Særligt nu, hvor George W. Bush er væk. Hvad bliver der af sympatien for iranernes kvaler?
Stilhed.
Stilheden er lyden af hjerter, der knuses over drømmen om politisk islam. Da 1979-revolutionen gjorde det af med den USA-støttede shah og hans uretfærdigheder, udholdt Iran den lokkende illusion om at blive styret af islam.
30 år senere protesterer iranere ikke mod en sekulær USA-støttet diktator, men mod et system ledt af præster, som påstår, at de opretholder demokrati, men kun så længe kandidaterne får regimets godkendelsesstempel.
Det, der sker i Iran, handler ikke om USA eller Israel. Det er ikke om Ahmadinejad eller Mir Hossein Mousawi. Det er end ikke om de fattige eller de rige i Iran.
Vores stemmer ignoreres
Demonstrationerne er om mennesker, som føler, at deres vilje og stemme er blevet tilsidesat. I Egypten er det vores sekulære diktator, der har været ved magten i snart 28 år, der ignorerer vores ønsker. I Iran er det et præsteregime, der har været ved magten i 30 år, og som skjuler sig bag Gud.
Præsters diktatur er ikke mere acceptabelt, fordi deres tortur og vold udføres i Guds navn.
Dette må være særligt svært for politiske islamiske organisationer som for eksempel Det Muslimske Broderskab, som lykønskede Ahmadinejad med hans "sejr," men hvis generationsmæssige uenigheder og skel afspejler dem i Iran: En ung generation af muslimske brødre og søstre har igennem de seneste år udfordret Broderskabets aldrende lederskab på spørgsmål omkring modvilje mod kvindelige og kristne ledere.
Dette aldrende lederskab gav de unge muslimer det meget udemokratiske valg mellem at holde mund eller forsvinde.
Gå online og hør de arabiske stemmer
Hvordan ved vi alt det? På samme måde som vi kender til Irans stridigheder - gennem blogs og sociale netværkssites som for eksempel Facebook og Twitter. Nu om stunder er det meste af den arabiske verdens støj online.
Online vil du høre bloggere, der forbinder undertrykkelse i Iran med den i de arabiske lande. Den egyptiske blogger Wael Abbas, som er kendt for at udstille politiets brutalitet på YouTube, var hurtig til at sende en Twitter-alam om, at Irans præster, ligesom Mubarak-regimet, brugte bøller til at terrorisere demonstranterne.
Online vil du høre unge arabere udtrykke misundelse over de store iranske demonstrationer mod regeringens hårde linje. Online vil arabere udstille USA's hykleri og spørge, hvad der skete med amerikansk støtte til fredelige demonstranter, efter de selv blev banket og slæbt ud af Cairos gader i 2005 og 2006.
Online diskuterer arabere den sårede stoltheds selvdestruktive politik og udfordrer hinanden til at støtte de iranske demonstranter på trods af Ahmadinejads hånlige linje mod USA og Israel.
Er du træt af den arabiske verdens pinlige tavshed omkring Iran? Gå online. Iranske blogs er ældre og mere etablerede end mange i den arabiske verden. Internettet giver stemme til dem, der ingen har og bryder tavsheden.
Mona Eltahawy er en egyptisk født kommentator baseret i New York. Hun skriver og underviser om arabiske og muslimske spørgsmål og modtog i 2009 Europa-kommisionens Samir Kassir-pris for pressefrihed.
Indlægget er tidligere bragt på Washington Post. Oversat af Peter Fischer-Nielsen.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Stillinger
-
Ergoterapeut søges til Blå Kors Minibo i Hobro
-
Præst søges til Sdr. Nærå Valgmenighed
-
Daglig leder søges til parvis.dk
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce