Meningen skabes, når jeg læser

Spørgsmål:

Jeg sidder og læser til religionseksamen og kunne godt tænke mig at få den religiøse tekstlæsnings bevægelse udefra - indefra - udefra konkretiseret.

Jeg har nemlig ikke fuld forståelse for den endnu, andet end at religionsvidenskab har en udefra-synsvinkel og tilhængere og forkyndere af en bestem religion har en indefra-synsvinkel.

Hvordan bevæger man sig "ud" igen?

Svar:

En tekstlæsning kan godt være religiøs, men i religionsvidenskaben er en tekstlæsning baseret på videnskabelige metoder, og derfor i sagens natur ikke religiøs.

En af de ofte anvendte tekstlæsningsmetoder er den hermeneutiske, som netop er karakteriseret ved en bevægelse mellem teksten og læseren (fortolkeren).

Den tyske filosof og hermeneutiker Hans-Georg Gadamer (1900-2002) mente, at tekstlæsningen skulle indebære en horisontsammensmeltning af fortolker og tekst, hvor fortolkeren med sin for-forståelse af en tekst gennem læsning og fortolkning af en tekst bevægede sig og integrerede tekstens ‘horisont’ ind i sin egen horisont.

Denne bevægelse mellem tekst og fortolker har netop karakter af en dialog, som kan opfattes som en udefra-indefra bevægelse. Det betyder, at en given tekst ikke har en forudbestemt mening, men at mening skabes i det øjeblik, teksten og fortolkerens horisonter ’smelter sammen’, eller tekstens horisont integreres i læserens.

Det vil sige, man bevæger sig som sådan ikke ud igen, men engagerer sig som fortolker i en cirkulær bevægelse mellem tekst og fortolker, som i sidste ende – idéelt set – skulle integrere tekst og fortolker.