Spøgelserne er overalt

- I dag foregår den dybe, gotiske uhygge også gennem fladskærme og cd-afspillere, som er kanal for eller forstærker oplevelsen. "Spøgelser" bruger almindelige danske hjem på måder, der minder om de almindelige bebeboeres brug. "Spøgelser" er fulgt med tiden, fortæller Kirsten Marie Raahauge til videnskab.dk.

Hjemsøgelse og invadering
Kirsten Marie Raahauge har interviewet 15 danskere om deres oplevelser af spøgelser. Interviewpersonerne benytter ordet "hjemsøgelse" om det, at deres hjem bliver invaderet af en magt, der forstyrrer husfreden.

En følelse af at være blevet invaderet er generel for de personer, der har oplevet spøgelser.

- Der foregår noget, de ikke kan forstå eller kontrollere. Det er ikke en person, et objekt eller noget andet genkendeligt, men det lader til at have en betydning, man ikke kan begribe, og det er meget generende. Alle synes, det er en grænseoverskridende og krænkende oplevelse. Et hjemsøgt hjem bliver et hjem i undtagelsestilstand, forklarer Kirsten Marie Raahauge.

Det uforklarlige fremtvinger handling
Det er ligeledes kendetegnede, at de uforklarlige oplevelser i hjemmet tvinger beboerne til at reagere på den ene eller anden måde. Enten ved simpelthen at flytte til et nyt hus eller ved at tage kampen op mod det fremmede.

Et eksempel er en kvinde, der bor i et hus fra 1964. Hun har hørt trin på trappen og lyden af en dør, der blev ved med at køre på hængslet. Lydene stoppede først, da kvinden råbte: "Nu holder du fandeme op! Jeg skal sove!"

Et andet eksempel stammer fra et hundrede år gammelt hus, hvor husets kvindelige beboer ofte så et ældre mandligt genfærd i en gyngestol på barneværelset. Manden forsvandt, da familien renoverede huset og satte et skab op, hvor gyngestolen plejede at være.

Kirsten Marie Raahauge mener, at folk bliver utrygge, da spøgelsernes tilstedeværelse rokker ved den grundlæggende forståelse af hjemmet som noget privat, og fordi der med hjemsøgelsen opstår en kamp om ejendomsretten.

Det unormale isolerer dets ofre
De fleste af de personer Kirsten Marie Raahauge har talt med, deler en fælles fornemmelse af at være isoleret med en masse tvivl og frustration, som de af frygt for omverdenens reaktion ikke tør snakke om.

- Det her er noget, alle synes er unormalt. De ved ikke, hvad de skal gøre, for de regner med, at de er alene om deres erfaringer. Det er ganske normale mennesker fra alle samfundslag, som bliver påvirkede af at støde ind i først et spøgelse og siden et tabu.

Et spørgsmål om kategorisering
Men hvorfor har spøgelserne bredt sig uden for de gamle slotte? Kirsten Marie Raahauge vil ikke komme med håndfaste konklusioner på dette spørgsmål, men vover et foreløbigt bud ved at skele til andre antropologers forskningsresultater.

- I Afrika, Asien, Sydamerika og andre regioner for klassisk etnografisk feltarbejde er det helt normalt for lokalbefolkningen at tale om fænomener, som ligger ud over vores forståelse. Det er jo det stik modsatte af herhjemme, hvor vi gør et stort nummer ud af at holde det uforklarlige ude af vores liv, fortæller hun og fortsætter:

- Vi vil så gerne kategorisere verden, fordi den er langt mere kaotisk, end vi gerne vil have. Vi lægger ting i positivistiske kasser for at finde mening, også selv om kasserne ikke altid passer. Noget af det, der falder udenfor, kalder vi spøgelser.

Kirsten Marie Raahauge har ikke selv tager stilling til, om der findes spøgelser. Hendes interesse er nemlig en anden. Hun er først og fremmest optaget af at undersøge, hvordan mennesker reagerer, når deres naturlige omgivelser ikke længere "opfører sig" normalt.

Læs hele artiklen på videnskab.dk