Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Spøgelserne er overalt til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spøgelserne er overalt

Det stereotype billede af spøgelser som gennemsigtige skikkelser bosat på gamle herregårde eller slotte, der midt om natten rasler med kæder eller puster folk koldt ned af nakken, må revurderes. I hvert fald ifølge antropolog Kirsten Marie Raahauge. -

- stock.xchng.

Fakta

Mange har set et spøgelse

Kirsten Marie Raahauge har fundet interviewpersonerne ved at spørge sig frem. Erfaringen viser...
Læs mere

Køretur fjernede spøgelset

Denne historie fik Kirsten Marie Raahauge fortalt af en kvinde fra Skæring ved Århus:
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Nutidens spøgelser findes overalt, benytter sig af moderne teknologi og laver meget hverdagsagtige ting som at lave mad, spille musik eller ryge cigarer. Sådan lyder nogle af konklusionerne fra ny dansk forskning

Det stereotype billede af spøgelser som gennemsigtige skikkelser bosat på gamle herregårde eller slotte, der midt om natten rasler med kæder eller puster folk koldt ned af nakken, må revurderes. I hvert fald ifølge antropolog Kirsten Marie Raahauge, hvis nyeste forskningsresultatere omtales på videnskab.dk.

Lektor i uforklarlige fænomener
Lektor og ph.d. Kirsten Marie Raahauge forsker i danskernes uforklarlige fænomener i hjemmet. Hun undersøger, hvordan vi reagerer, når vi føler, at vores hjem er blevet invaderet og om oplevelsen knytter sig til særlige rum eller situationer. Og hendes resultaterne viser, at det stereotype billede af spøgelser ikke længere holder skik.

Oplevelser af spøgelser i den moderne verden sætter ind i mange andre slags sammenhænge end gamle herregårde, kældre og loftsrum. Danskerne ser eller hører spøgelser både i nybyggede eller nyrenoverede huse og gamle lejligheder - i det hele taget i alle slags rum fra havestuen til soveværelset - og nutidens spøgelser kan finde på at hjemsøge enhver familie, rig eller fattig, mand eller kvinde, ung eller ældre.

Annonce
Moderne spøgelser, der er med på beatet
Udover at spøgelser nu kan findes alle steder og i alle samfundslag, så har spøgelserne åbenbart også taget den moderne teknologi til sig. De personer, der har haft besøg af et spøgelse, fortæller om underlige lyde på mobilen, om at fjernsynet skifter kanal af sig selv, og om at cd-afspilleren bliver ved med at spille, selvom den lige er blevet slukket.

- I dag foregår den dybe, gotiske uhygge også gennem fladskærme og cd-afspillere, som er kanal for eller forstærker oplevelsen. "Spøgelser" bruger almindelige danske hjem på måder, der minder om de almindelige bebeboeres brug. "Spøgelser" er fulgt med tiden, fortæller Kirsten Marie Raahauge til videnskab.dk.

Hjemsøgelse og invadering
Kirsten Marie Raahauge har interviewet 15 danskere om deres oplevelser af spøgelser. Interviewpersonerne benytter ordet "hjemsøgelse" om det, at deres hjem bliver invaderet af en magt, der forstyrrer husfreden.

En følelse af at være blevet invaderet er generel for de personer, der har oplevet spøgelser.

- Der foregår noget, de ikke kan forstå eller kontrollere. Det er ikke en person, et objekt eller noget andet genkendeligt, men det lader til at have en betydning, man ikke kan begribe, og det er meget generende. Alle synes, det er en grænseoverskridende og krænkende oplevelse. Et hjemsøgt hjem bliver et hjem i undtagelsestilstand, forklarer Kirsten Marie Raahauge.

Det uforklarlige fremtvinger handling

Det er ligeledes kendetegnede, at de uforklarlige oplevelser i hjemmet tvinger beboerne til at reagere på den ene eller anden måde. Enten ved simpelthen at flytte til et nyt hus eller ved at tage kampen op mod det fremmede.

Et eksempel er en kvinde, der bor i et hus fra 1964. Hun har hørt trin på trappen og lyden af en dør, der blev ved med at køre på hængslet. Lydene stoppede først, da kvinden råbte: "Nu holder du fandeme op! Jeg skal sove!"

Et andet eksempel stammer fra et hundrede år gammelt hus, hvor husets kvindelige beboer ofte så et ældre mandligt genfærd i en gyngestol på barneværelset. Manden forsvandt, da familien renoverede huset og satte et skab op, hvor gyngestolen plejede at være.

Kirsten Marie Raahauge mener, at folk bliver utrygge, da spøgelsernes tilstedeværelse rokker ved den grundlæggende forståelse af hjemmet som noget privat, og fordi der med hjemsøgelsen opstår en kamp om ejendomsretten.

Det unormale isolerer dets ofre

De fleste af de personer Kirsten Marie Raahauge har talt med, deler en fælles fornemmelse af at være isoleret med en masse tvivl og frustration, som de af frygt for omverdenens reaktion ikke tør snakke om.

- Det her er noget, alle synes er unormalt. De ved ikke, hvad de skal gøre, for de regner med, at de er alene om deres erfaringer. Det er ganske normale mennesker fra alle samfundslag, som bliver påvirkede af at støde ind i først et spøgelse og siden et tabu.

Et spørgsmål om kategorisering

Men hvorfor har spøgelserne bredt sig uden for de gamle slotte? Kirsten Marie Raahauge vil ikke komme med håndfaste konklusioner på dette spørgsmål, men vover et foreløbigt bud ved at skele til andre antropologers forskningsresultater.

- I Afrika, Asien, Sydamerika og andre regioner for klassisk etnografisk feltarbejde er det helt normalt for lokalbefolkningen at tale om fænomener, som ligger ud over vores forståelse. Det er jo det stik modsatte af herhjemme, hvor vi gør et stort nummer ud af at holde det uforklarlige ude af vores liv, fortæller hun og fortsætter:

- Vi vil så gerne kategorisere verden, fordi den er langt mere kaotisk, end vi gerne vil have. Vi lægger ting i positivistiske kasser for at finde mening, også selv om kasserne ikke altid passer. Noget af det, der falder udenfor, kalder vi spøgelser.

Kirsten Marie Raahauge har ikke selv tager stilling til, om der findes spøgelser. Hendes interesse er nemlig en anden. Hun er først og fremmest optaget af at undersøge, hvordan mennesker reagerer, når deres naturlige omgivelser ikke længere "opfører sig" normalt.

Læs hele artiklen på videnskab.dk 
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​