Naimatullah Basharat |
17. juli 2009
Historien om Abraham og Ismael lærer os, at vi er nødt til at ofre noget, vi elsker inderligt, i kampen mod vores egoisme, skriver imam Naimatullah Basharat
Både i Biblen og i Koranen nævnes Guds opfordring til Abraham om at ofre sin søn. Ifølge den jødiske tro modtog Abraham denne befaling vedrørende sin eneste søn, nemlig Isak. Hvorimod ifølge islam modtog Abraham denne befaling for sin søn Ismael.
Det Gamle Testamente fortæller, at som en prøve befalede Herren Abraham at ofre sin elskede søn Isak. For at adlyde dette, huggede Abraham brænde og byggede et alter.
Abraham lagde offerbrændet på sin søns skuldre og bar selv offerilden og kniven. Han bandt sin søn og lagde ham på brændet og tog fat i kniven. Da råbte en engel til ham for at stoppe ham (1. Mosebog kapitel 22, vers 2-12)
I Koranen giver Isak tilladelse til ofringenKoranen fortæller om denne hændelse på en anden måde. Abraham drømte, at han var ved at ofre sin søn - Ismael. Abraham besluttede sig, på grund af sin enorme hengivenhed til sin Herre, for at opfylde denne drøm.
Han ventede dog til at sønnen blev ældre for at få hans tilladelse til at opfylde sin drøm. Da Ismael hørte om sin faders drøm, accepterede han, at den skulle opfyldes.
Koranen nævner intet om en kniv, hvorfor det er klart, at det ikke var Guds mening, at sønnen skulle ofres. Da Abraham begyndte offerritualet, blev han derfor stoppet af Gud, som fortalte ham, at hans drøm ikke betød en bogstavelig ofring, men hentydede til det offer, som Ismael og hans mor Hagar allerede havde ydet ved at flytte til den ubeboede dal i Mekka.
Allah viste senere, at Han havde accepteret Abrahams og Ismaels vilje til at ofre Ismael bogstaveligt talt, og belønner dem den dag i dag med store velsignelser.
I dag mindes millioner af muslimer Abraham og Ismaels hengivenhed til Gud hvert år ved pilgrimsfærden til Mekka, som afsluttes med ofring af et dyr. Kødet fra disse dyr deles ud til fattige og nødlidende mennesker.
Det er vores egoisme, der skal slås ihjel
Ifølge islam skal opfordringen til at ofre sin søn som sagt ikke forstås bogstaveligt, men derimod som en kamp imod ens egen egoisme. Derfor har denne historie stadig stor relevans for det moderne menneske.
For hver eneste dag kæmper vi alle imod trangen til at opføre os egoistisk og uden hensyn til vores medmennesker. Historien om Abraham og Ismael lærer os, at vi skal helt hen på det niveau, hvor vi skal ofre noget, vi elsker inderligt for at kæmpe imod vores egen egoisme.
Vi kan kun elske vores medmennesker og behandle dem, som vi gerne vil behandles selv, hvis vi slår vores eget ego ihjel. Dette er ifølge islam opskriften til at bygge et samfund op, der er i fred med sig selv.
Naimatullah Basharat er imam ved Nusrat Djahan Moskeen i Hvidovre
Bibelforsker Troels Nørager udgav for nyligt bogen "Taking Leave of Abraham", hvor han sætter spørgsmålstegn ved, om beretningen om Abrahams nær-offer af Isak bør findes i Bibelen. Religion.dk og kristendom.dk har spurgt nogle af vores eksperter om deres bud på fortællingens relevans for os i dag. Naimatullah Basharats artikel giver et af svarene.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk