Fordi Abraham netop er et almindeligt menneske, har vi mulighed for at identificere os med ham, og vi står også altid imellem de samme to ekstremer: blind lydighed eller protest, skriver jødiske Lene Andersen. -
- Foto: sxc.hu
Lene Andersen |
21. juli 2009
Der var to vigtige sider af Abrahams personlighed, ekstrem lydighed og kritisk stillingtagen. Vi kan ikke lære noget af offerhistorien uden at have begge aspekter med, skriver jødiske Lene Andersen
Der er flere historier om Abraham, og man kan ikke læse dem uafhængigt af hinanden.
Ser man Bibelen som en del af verdenslitteraturen, så er Abraham den første litterære figur, der hverken er halv- eller helgud. Historierne om Abraham er den første nedskrevne historie om et helt almindeligt menneske uden magiske evner.
Han er barnløs og dermed en sølle figur, og han er underkastet de samme vilkårligheder, som enhver, der hører historien om ham.
Dermed er der for første gang i Historien en mulighed for identifikation med en hovedperson i en beretning.
To sider af Abraham: lydighed og protest
To af de beretninger, Abraham optræder i, er den om ofringen af Isak, og historien om Sodoma og Gomorra. I den første udviser Abraham blind lydighed over for et urimeligt krav, i den anden protesterer han og debatterer med Gud, fordi Gud er i færd med at handle forkert. Protesten bliver hørt, og Abraham vinder på sæt og vis den debat.
Biblen viser os altså to vigtige sider af Abrahams personlighed: I den ene ekstrem lydighed, i den anden kritisk stillingtagen. Vi kan ikke lære noget af Abrahams historie, uden at have begge aspekter med: mennesket har altid et valg, og det ligger mellem de to ekstremer.
Fordi Abraham netop er et almindeligt menneske, har vi mulighed for at identificere os med ham, og vi står også altid imellem de samme to ekstremer: blind lydighed eller protest. Det er helt op til os, hvad vi vælger.
Nej tak til børneofringer
Et andet aspekt af historien, som man ikke må overse, er, at den stammer fra en tid, hvor menneskeofringer ikke var unormale, og at pointen netop er, at Abraham ikke skal ofre Isak. Gud ønsker ikke menneskeofre!
Teksten er et litterært lille mesterstykke, fordi den holder spændingen til sidste øjeblik, men den egentlige pointe er: don’t try this at home! Det er muligt at andre kulturer ofrer deres børn til guderne, men skabelsens Gud siger nej tak!
Endelig er der jo faktisk to tests i offerberetningen: at ofre Isak og at lade være. Hvorfor er det den første del, vi hæfter os så meget ved? Siger dét måske mere om os, end det siger om Gud?
Lene Andersen er jødisk forfatter og foredragsholder
Bibelforsker Troels Nørager udgav for nyligt bogen "Taking Leave of Abraham", hvor han sætter spørgsmålstegn ved, om beretningen om Abrahams nær-offer af Isak bør findes i Bibelen. Religion.dk og kristendom.dk har spurgt nogle af vores eksperter om deres bud på fortællingens relevans for os i dag. Lene Andersens artikel giver et af svarene.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk