Inden for islam er der en fin balance mellem individ og fællesskab, der dog i visse patriarkalske kulturer bliver udlagt til fordel for fællesskabet, skriver forfatter og foredragsholder Aminah Tønnsen
Spørgsmål:Kan du fortælle mig, hvordan islam ser på fællesskab, og hvordan islam betragter individet?
Jeg har fundet to kristne teoretikere, nemlig Luther som sætter fokus på individet, og Grundtvig som sætter fokus på fælleskabet. Kan man også gøre det med islam?
Kan du også fortælle lidt om, hvordan islam ser på menneskerettighederne - eventuelt med ligheder og modsætninger i forhold til humanismen?
Cecilie
Svar:
Kære Cecilie
Ifølge Koranen er det helt klart, at fællesskabet har både ansvar og forpligtelser over for individet - herunder de svage, der af en eller anden årsag ikke kan tage vare på sig selv - ligesom individet har forpligtelser over for fællesskabet og det fælles bedste: Loyalitet, respekt over for dem, der er ældre end en selv, mandens pligt til at forsørge sine nærmeste (børn, hustruer, uformuende forældre og søskende). Kort sagt: Yde efter evne, modtage efter behov.
Der er efter min opfattelse tale om en fin balance mellem individ og fællesskab, der dog i visse (patriarkalske) kulturer bliver udlagt til fordel for fællesskabet, således at individet ofte må træde i baggrunden og lide under fællesskabets urimelige forventninger og krav. Individets ret eller pligt til at forsvare sig imod overgreb må alt andet lige også indbefatte overgreb fra fællesskabets (familie og samfund) side.
Jeg har ikke beskæftiget mig så meget med spørgsmålet, men har dog for femten år siden skrevet en
artikel om individets værd, ansvar og frihed. Jeg er til gengæld ikke stødt på værker eller teorier, der kan sammenlignes med Luther og Grundtvig.
Lidt nemmere er det med menneskerettighederne. Her kommer er par henvisninger:
Islam og menneskerettigheder;
FN, Koranen og menneskeretten. Islam et droits de l'Homme (red.): Marc AGI. Paris 2007.
Med venlig hilsen
Aminah Tønnsen, forfatter og foredragsholder