Naveed Baig skriver: ”Vi må behandle folk ens og derfor forskelligt, fordi mennesker er forskellige.” Dermed mener N.B., at der skal tages særlige hensyn til muslimer i ikke muslimske lande. Og naturligvis også til de i sagens natur flere og flere udviklingshæmmede muslimer, der vokser op i et ikke muslimsk land og betjenes af værtslandet.
Naveed Baig vil her infiltrere islam i et kristent land via en indpakning, ”den udviklingshæmmedes lovprisning af Gud (Allah) ved sin rene ubesmittede natur livet igennem”
Jeg tillader mig at afvise N B’s ærinde, der fremstår som ren populisme. Der er ikke mange steder i verden, hvor der tages så megen hånd om og vises så megen personlig respekt for udviklingshæmmede som i Danmark. (Har mange års erfaring på nært hold.) Men de individuelle hensyn skal foregå på danske betingelser, hvor trosforhold ingen indflydelse har, de overlades til privatlivet.
I vores kristne land vil vi gerne have os frabedt at blive belært af muslimer også på vegne af udviklingshæmmedes tro og religiøsitet. Jeg kan referere, hvad en dansk præst udtrykte ved en kristen konfirmation af udviklingshæmmede: ”Så ægte og så fordringsløs som disse unge modtager Guds velsignelse er fuldkommen.”
Som på træets frugter kendes dine gerninger. (Citat fra bibelen.)
I muslimer må have jeres tro for jer selv, da der er trosfrihed, men ikke religionsfrihed i Danmark (jævnfør Grundloven § 67 og § 69). Der går grænsen.