Jeg forstår, hvorfor Kristeligt Dagblad ser Joan Ørting som sin sex-guru, da hun jo ikke er bange for at tage store ord om Gud, guddommelighed i sexlivet og bruge ord som sexgud og sexgudinde om Hr. og Fru Jensen fra menigheden...
Men hvad har Joan Ørting egentlig til fælles med KD´s læsere.
Hun har brugt det meste af sit voksenliv på ikke at binde sig til nogen. har ofte været utro i sine forhold - og har undladt at lade sin seksualitet blive frugtbar og påtage sig en forpligtelse som forælder...
I dag lever hun efter eget udsagn i et fast parforhold.
Godt for hende, at hun er nået dertil.
Hun har jo selv fortalt om, hvordan hendes uddannelse bestod i at tage til Holland og der blive beordret til sex på kommando med totalt fremmede mennesker i offentlighed - i hvert fald indenfor uddannelsesinstitutionens rammer.
Jeg må indrømme at selv om Joan Ørting er meget skøn at skue og herligt karismatisk, så kan jeg ikke befri mig for en sund skepsis overfor hendes udsagn, da hun på mig ikke virker som en person, der ved specielt meget om almindelige menneskers seksualitet, samliv og sex i det samliv der også skal inkludere familiestiftelse - noget der i høj grad på virker seksualiteten og på mange måder er et kerneområde i seksualitet.
Hun har jo aldrig nogensinde selv levet et egentligt borgerligt liv med alle de barriere og krav og forpligtelser, der så kommer ind i forhold til seksualiteten.
Al den snak om sexguder og -gudinder synes jeg lyder som noget gammelt hippiesnak.
Joan Ørting glemmer at kvinder stadig er de der skal bære den fysiske og psykiske smerte, hvis de bliver uønsket gravide, hun glemmer, hvor mange mennesker, der ender med ikke at kunne få ønskebarnet fordi der praktiseres så meget fri - guddommelig? - men usikker sex i vores samfund. Chlamydia er tilsyneladende kommet for at blive...
Der sådan en lethed og overflade over hele Joan Ørtings tilgang til livet og til seksualitet og samliv - som gør, at jeg føler mig utryg.
Det er jo næsten som om, at det at være seksuel promiskuøs er blevet den nye "religiøse" forpligtelse - og at det der er flovt i dag ikke er at være seksualt aktiv - men ikke at være det...
Her har Joan Ørting helt sikkert en del af skylden.
Når man bare er en fri og glad sommerfugl uden forpligtelser - så kan man jo nemt se ned på de mennesker, der f.eks. har et stort ønske om at deres seksualitet skal være frugtbar og kunne bære børnefødsler og langvarigt samliv....
Og de kvinder, der ikke ønsker at risikere senere sterilitet p.g.a. ekstremt mange - i princippet - totalt ligegyldige partnere i den pure ungdom.
Jeg vil dog give præsten Kristine Hestbech ret i, at sex er så central en del af et samliv, så naturligvis er det at spille russisk roulette at gifte sig med en mand uden at vide om man passer sammen på dette område.
Det er jo absolut ingen selvfølge at man passer sammen seksualt fordi man i øvrigt kan lide hinanden.
Men en lidt større forståelse for at sex ikke altid bare et et stort og frodigt tag-selv-bord.
Vi skal have både de positive og negative aspekter af den frie seksualitet med tak. Der synes jeg ikke JØ er specielt leveringsdygtig..

















