Forsker med stor ydmyghed overfor universet

Uffe Gråe Jørgensen er astrofysiker og ansat ved Astronomisk Observatorium ved Niels Bohr Instituttet i København. Han er medforfatter til bogen "Videnskaben eller Gud?", som beskæftiger sig med videnskabens grænseområder.

Fascination af universet
Uffe Gråe Jørgensen fik ikke nogen religiøs prægning med sig hjemmefra. Det blev kun til den årlige julegudstjeneste, hvor faren spillede basun i et orkester, som optrådte.

Fra barnsben var han fascineret af verdensrummet og husker tydeligt, hvordan han engang betragtede stjernerne sammen med sin far. De så en masse stjerneskud, og han spurgte sin far, hvad der skete. Faren, som gerne ville forklare hele verden for sin søn, fortalte, at det var takker der faldt af stjernerne:

- Det syntes jeg var så dybt fascinerende, at det måtte jeg vide mere om. Så begyndte jeg at læse om stjernerne og fandt efterhånden ud af at min fars forklaring ikke var rigtig. Men det gjorde ikke så meget, siger Uffe Gråe Jørgensen.

Jagt efter ufoer
I ungdomsårene eksperimenterede han med det okkulte sammen med nogle kammerater. De legede "Ånden i glasset" og tog på udflugt for at se ufoer.

Undersøgelserne var først og fremmest drevet af nysgerrighed efter af finde ud af, hvordan verden er indrettet. En nysgerrighed han senere har udfoldet som fysiker.

- Jeg havde mange store spirituelle oplevelser. Vi kommunikerede med afdøde ånder og så engang en ufo. Men i bund og grund viste jeg, at det ikke var rigtigt. Jeg oplevede, hvordan nogle kammerater tog det alt for alvorlig. For mig var det blot til inspiration og udgangspunkt for interessante diskussioner, siger Uffe Gråe Jørgensen.

En lille del af universet
Siden har han som naturvidenskabsmand beskæftiget sig med livets helt store spørgsmål: Hvordan universet er opstået, og hvordan det har udviklet sig. Hvordan livet på jorden er startet, og om der er liv andre steder i universet.

Arbejdet har givet ham en helt særlig menneskelig ro. At vide at han blot er en lille del af en kæmpe verden og en lang udviklingshistorie, finder Uffe Gråe Jørgensen betryggende. Derfor ejer han heller ikke skyggen af dødsangst:

- Når vi dør, så bliver vores materiale igen til en del af det hele. Det er en stor recirkulation. Det bekymrer mig ikke så meget det med at dø, for så kommer vi blot ind på en anden tilstandsform. Vi er stadig en del af det samme. Det er betryggende, at vi ikke bare forsvinder, siger Uffe Gråe Jørgensen.

- Mit arbejde giver mig en oplevelse af den storhed, der er i naturen, og som vi er en del af. Jeg føler en ligeså stor ydmyghed overfor universet, som jeg tror, religiøse føler overfor det guddommelige. Jeg føler, at universet er fantastisk. At det er utroligt, at der er blevet levende organismer til.

Måske findes Gud
Naturvidenskaben beskæftiger sig med, hvordan det fysiske univers hænger sammen. Men trods dens lange historie, er der stadig mange spørgsmål, som står ubesvarede:

- Jo mere man kommer ind i naturvidenskaben, des mere finder man ud af, hvor lidt vi ved. Nogle gange kan det være meget chokerende, når der kommer fundamentalt nye opdagelser. At finde ud af at det, vi troede var det hele, kun er en lille del af virkeligheden som sådan, siger Uffe Gråe Jørgensen.

- Og så kunne man sige, at i virkeligheden så ved vi ingenting om Gud. Det kunne da godt være at det kunne falde indenfor naturvidenskaben, at det kunne høre med i den samme helhed.

- De seneste fem år har man fundet ud af, at den materie vi er lavet af, alt stof vi har navngivet, kun udgør 4% af universets masse. Resten af universet er noget, som vi ikke ved hvad er. Vi kan kun se effekten af det. Hvor meget masse det udgør. Men vi kan ikke sanse det eller måle det med noget apparatur.

- Det er fuldstændig absurd, når man tænker på, at vi aldrig har vidst det før. På den måde skal man være påpasselig med som videnskabsmand at sige, at Gud ikke eksisterer, eller det tror vi ikke på.

Religionen kan lære af videnskaben
Videnskaben arbejder på en systematisk og logisk måde. Den opstiller teorier, som den afprøver og hvis de viser sig ikke at være rigtige, bliver de skrottet.

Uffe Gråe Jørgensen kunne godt tænke sig, at der var en vekselvirkning mellem videnskaben og religionen:

- Jeg synes, religionen har så mange dogmer, som logisk set ikke kan hænge sammen. Som er selvmodsigende. Der er så meget sludder, og religiøse mennesker slås om, hvorvidt det nu er rigtigt eller ej. Ting som objektivt er forkerte, set fra min synsvinkel, siger Uffe Gråe Jørgensen.

- Der kunne religionen lære noget af videnskaben. Lære at være mindre dogmatisk. Den kunne få skrællet alt det af, som jeg synes, gør religionen ubrugelig for et moderne menneske med fornuftig sans.

- Hvis man startede med skabelsesberetningen i Bibelen og sagde: sådan kan det ikke have foregået, derfor må vi af med den. Vi må se at komme væk fra det, som ikke kan være rigtigt. Som man må forsøge at fortolke sig frygteligt meget ud af, hvis det skal give nogen mening.

Døden giver vished
Det er ifølge Uffe Gråe Jørgensen mindre interessant om Gud eksisterer eller ej:

- Hvis han eksisterer, så er det noget, vi finder ud af på et tidspunkt. Om ikke andet så når vi dør. Hvis der sker noget, når vi dør, jamen så kommer det jo til den tid, siger Uffe Gråe Jørgensen.

- Jeg kan ikke se, at jeg skal gøre noget specielt i mit liv, hvis nu Gud eksisterer. Enten eksisterer han eller også gør han ikke. Eller det, den, hun eller hvad der nu er.

- Og hvis religionen nu siger, at jeg skal opføre mig ordentligt... Ja, det behøver jeg ikke religionen til at indse. Jeg skal vel ikke opføre mig anderledes, hvis der eksisterer en Gud. Hvis jeg skal være et godt menneske, så skal jeg jo ikke være det, fordi jeg er nervøs for at blive straffet bagefter. Jeg skal være det, fordi jeg er overbevidst om, at det er det rigtige, ellers har det jo ikke nogen effekt.

Mening mellem mennesker
Meningen med livet er for Uffe Gråe Jørgensen samspillet med andre mennesker:

- Det er tankevækkende, at det, man husker fra mange år tilbage, ikke er de materielle ting. Man husker derimod hvordan mennesker har opført sig, at der måske var en, som sagde noget, der gjorde en glad, siger Uffe Gråe Jørgensen.

- Det viser, at det er vekselvirkningen mellem mennesker, som er helt essentiel for os. Blot ved det faktum, at det er det, som påvirker os mest, hvad enten vi er religiøse eller ej. Det er noget konkret, der eksisterer for os alle sammen, som er noget andet end den materielle verden.