Undertrykkende traditioner fra øst og vest

I Tyrkiet har homoseksualitet imidlertid ikke været et kriminalretsligt spørgsmål siden Mustafa Kemal Atatürk grundlagde den moderne stat i 1923, og homoseksuelles vilkår i landet har derfor først og fremmest handlet om samfundets stiltiende normer og om nationale værdier.

Hadet mod det man opfatter som 'bøsset'
Mustafa Kemal Atatürk plantede det moderne Tyrkiets rødder efter den tyrkiske uafhængighedskrig ved at sætte gang i en hastig modernisering. Målet var at omdanne det osmanniske rige til en moderne, demokratisk og sekulær nationalstat, og det skulle blandt andet ske via en gennemgribende forandring af befolkningens traditionelle levemåder - herunder også kønsroller og seksuelle normer.

Human Rights Watch udgav i 2008 en rapport, hvor en tyrkisk interviewperson beskriver overgangen fra det osmanniske syn på homoseksualitet til den nye opfattelse under Atatürk:

- Under det ottomanske riges islamiske styre var homoseksualitet en sygdom - bøsser var syge, og man var nød til at tage sig af dem. Men man mishandlede eller bankede dem ikke. Hadet mod det man opfatter som 'bøsset', er importeret fra Vesten.

I forhold til de seksuelle normer indførte kemalismen nogle maskuline idealer, som blev en del af landets identitet, og som tyrkerne fik indprentet igennem stærke nationale institutioner - ikke mindst militæret - og igennem de forskellige roller som staten lagde til rette for nationens mænd og kvinder.

Tyrkiets berømte forbud mod kvinders brug af tørklæder i offentlige bygninger er bare et eksempel på, hvordan staten valgte at blande sig i kønsrollerne.

Svære psykologiske lidelser
I praksis ignorerede den tyrkiske republik længe homoseksualitet, og da man hverken accepterede eller problematiserede homoseksuelle, blev de modvilligt toleret, så længe de vel og mærke levede en usynlig tilværelse. Militæret var og er dog undtagelsen.

I Tyrkiet er 15 måneders militærtjeneste en pligt for alle tyrkiske mænd mellem 20 og 40 år, men pligten gælder ikke for homoseksuelle. Personer med såkaldt "svære psykologiske lidelser" (homoseksuelle, transseksuelle og transvestitter) er nemlig udelukket fra at gøre tjeneste i det tyrkiske militær, og homoseksuelle mænd bliver derfor fritaget, når de har været igennem en klinisk undersøgelse, der ofte er både ydmygende og stigmatiserende.

Hvis man hjemsendes fra militæret på grund af "svære psykologiske lidelser", er man udelukket fra job i staten, og plettede militærpapirer kan også være en stopklods på det private jobmarked. Tyrkiet og USA er i øvrigt de eneste lande i Nato, der håndhæver et forbud mod homoseksuelle i militæret, og i USA hedder det "don't ask, don't tell".

Tyrkiets generaler generobrede i 1980 magten ved et militærkup, efter at sekulære regeringer i en årrække havde styret landet, og generalerne erklærede straks krig mod venstreorienterede og andre såkaldte "moralske afvigere".

Den militære magtovertagelse skete på et tidspunkt, hvor forskellige grupper i samfundet - heriblandt homoseksuelle - langsomt var begyndt at hævde deres identiteter og stille politiske krav. Homoseksualitet var derfor så småt på vej frem i lyset, da staten i 1980 prompte reagerede ved at italesætte homoseksuelle som et samfundsproblem.

Fra eksistenskamp til social bevægelse
Kerem Öktem har beskrevet, hvordan der i begyndelsen af firserne på den måde opstod et politisk klima, hvor hårdkogte islamister og højreradikale kunne terrorisere og sågar slå homoseksuelle ihjel, mens myndighederne så mere eller mindre passivt til.

Den voldelige situation betød til gengæld også, at der pludselig var en regulær eksistenskamp, som homoseksuelle kunne engagere sig i, og som blev til den sociale bevægelse, der efterfølgende kom til at kæmpe for homoseksuelles rettigheder i Tyrkiet.

Kaos GL og Lambda Istanbul er navnene på de to store organisationer, som kæmper for homoseksuelles rettigheder i Tyrkiet. De har været på banen siden 1993, hvor regeringen valgte at bremse en festival for bøsser og lesbiske i Istanbul, efter at arrangørerne i første omgang havde fået grønt lys fra bystyret.

De to interesseorganisationer har siden kæmpet op ad bakke, og først i 2003 lykkedes det at arrangere Tyrkiets første Gay Pride Parade med 20 deltagere i optoget. I 2007 var der til gengæld 1500 deltagere til Istanbul Gay Pride, og året efter var deltagerantallet fordoblet.

2008 var også året hvor en retskendelse opløste Lambda Istanbul. En lokal dommer ophævede Lambdas status som en formel organisation ved blandt andet at henvise til, at det er i strid med tyrkisk lov og moral at lade ord som lesbisk og bøsse indgå i en forenings navn.

Den politiske kendelse blev imidlertid underkendt af Tyrkiets højesteret den 22. januar i 2009 - som et klart signal om, at landets højere retsinstanser orienterer sig mod europæisk menneskerettighedslovgivning.

Domstoles magt
Homoseksuelles status i Tyrkiet er i dag stadig præget af lokale dommeres konservative fortolkning af tyrkisk lov og moral og af, at staten ikke anerkender andre samlivsformer end den traditionelle tyrkiske kernefamilie.

Den manglende statslige anerkendelse af homoseksualitet er kan nemlig være med til at skabe et frirum for fordomme, vold og chikane mod homoseksuelle i det tyrkiske samfund, som erfaringerne fra 1980'erne tydeligt demonstrerer.

Tyrkiet er også et land med store regionale forskelle, og de konservative islamiske udlægninger af seksualitet lever mere uforstyrret i landområderne end i de mere vestligt orienterede byer Ankara og Istanbul.

I de større byer har man igennem to årtier kunnet iagttage en stigende tolerance i takt med, at indbyggerne er blevet mere og mere moderne og vestligt orienterede - og i takt med de homoseksuelles organisationers bestræbelser på at kaste et positivt lys på homoseksualitet.

En anden afgørende faktor i forhold til bøsser og lesbiskes vilkår er den indirekte anerkendelse, som homoseksuelle opnår, når Tyrkiets Højesteret underkender diskriminerende lovgivning. Det giver på den ene side de homoseksuelle organisationer arbejdsro, og på sigt kan det også skabe grobund for mere grundlæggende holdningsændringer i befolkningen.

Tyrkiets ønske om at blive medlem af EU er i det lys en væsenlig samfundsforandrende kraft, der i disse år fejer ind over den anatolske højslette.

I anledning af World Outgames 2009 sætter Religion.dk fokus på homoseksuelles rettigheder og vilkår i verdens regioner og religioner. I fire artikler undersøger vi, hvordan homoseksuelles status har udviklet sig og stadig forandrer sig i lande præget af forskellige religiøse traditioner.