Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Lignelser skal bruges med omtanke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lignelser skal bruges med omtanke

Lignelser giver os stof til eftertanke, siger Karen Larsen.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

LIGNELSER I BIBLEN: Lad Jesu lignelser være levende historier og overvej, hvad de kan betyde for dig, opfordrer cand.mag. Karen Larsen

Spørgsmål:

Hej Karen.

Jeg har efter at have læst biblen problemer med at forstå, hvordan man skal tolke Jesu lignelser.

Når man tolker en lignelse, skal man så holde sig for øje, at der er en eller måske to allegoriske pointer og undlade at forklare de små detaljer allegorisk?

F.eks lignelsen med de onde vinbønder lægger jo op til en meget fyldig allegorisk fortolkning.

Skal det tolkes således, at vingården er Israel, og forpagteren er Gud, og de folk, forpagteren sender ud, er profeterne og til sidst hans søn Jesus? Og afstraffelsen af vingårdsbønderne symboliserer straffen af jøderne?

Jesus fortæller netop denne lignelse for at retfærdiggøre forkyndelsen af Evangeliet til ikke-jøder. Er denne fortolkning med mange allegoriske træk forkert?

Med venlig hilsen

Emil Kjerte

Svar:

Kære Emil Kjerte

Indenfor bibelforskningen hersker der en del uenighed mht., hvordan vi skal forstå lignelserne.

Udbredt er det dog at gøre sig overvejelser over, hvad det oprindelige budskab i en lignelse har været og adskille det fra senere tolkninger, herunder tolkninger som allerede findes i evangelierne.

Således kan man dele lignelsen om sædemanden, som vi bl.a. finder i Mark. 4,1-20, op i en rammefortælling (vers 1-2 & 9), den oprindelige lignelse (vers 3-8) og de første kristnes tolkning af lignelsen (vers 10-20).

Bag en sådan opdeling ligger ofte en forestilling om, at Jesus ikke ønskede at fremhæve mere end højst et par pointer med sine lignelser, og at de mere omfattende allegoriske tolkninger derfor først er kommet til senere.

Dette er en indstilling, som jeg ikke grundlæggende set er uenig i, men jeg mener dog også, at det er lidt for magert kun at ville tolke en lignelse ud fra, hvad dens oprindelige historiske sammenhæng og betydning har været, en sammenhæng og betydning som vi jo under alle omstændigheder kun kan rekonstruere.

Jeg synes, at det er mindst lige så vigtigt eller vigtigere at lade lignelserne være levende historier og overveje, hvad de kan betyde for os kristne og for mig helt personligt her i dag.

Mht. lignelsen om de utro vingårdsmænd som vi bl.a. finder i Mark. 12,1-12, så bliver denne lignelse ofte tolket på den måde, som du lægger op til.

Ud fra den kontekst, som de synoptiske evangelier bringer denne lignelse i, fremgår det imidlertid ret klart, at lignelsen historisk set handler om opgøret mellem Jesus og de jødiske religiøse autoriteter og ikke om en generel guddommelig afstraffelse af jøderne.

Derudover giver lignelsen dog også os kristne i dag stof til eftertanke.

Findes der kristne ledere i dag, der reagerer med had, når nogen sætter spørgsmålstegn ved deres autoritet? Kan man være så ivrig for at forsvare de traditionelle værdier og den hædersvundne tro, at man lukker sit hjerte af for Gud, der i Jesus viser sig at være så overraskende anderledes, end vi mennesker forventer?

Lignelsen om de utro vingårdsmænd kan misbruges i antisemitisk forstand, hvad vi som kristne naturligvis må tage afstand fra, men den giver os samtidigt også megen stof til kritisk eftertanke.

Kærlig hilsen

Karen M. Larsen
Cand.mag i historie og religion, debattør og underviser

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock