Det var sådan Profeten, fred og velsignelser være med ham, behandlede dem, han mødte, i overensstemmelse med Guds, den Højestes, ord, som i Koranen lyder:

Vi har ikke sendt dig som andet end nåde til alle væsener. (3)

Denne nåde eksemplificeres gennem Profetens samspil med alle, han mødte. F.eks. trøstede og opmuntrede han en lille dreng, hvis fugl var død, han tillod en kat at drikke af sit vand, før han rensede sig med det forud for bønnen, og omfavnede endog et træ. Han viste kort sagt barmhjertighed og omsorg for alt det skabte, fred og velsignelser være med ham.

Miljøet er afgørende for vores overlevelse
Min bekymring for miljøet opstod, da jeg læste miljøvidenskab, og vi så nærmere på de uløselige forbindelser mellem os selv og miljøet. Lige fra fotosyntetiske processer, der bevarede den afbalancerede ilt-koncentration, vi har brug for til at kunne trække vejret, til den vandgeologiske cyklus, der tilvejebringer de rene beholdninger af rent grund- og overfladevand, vore kropsfunktioner behøver.

Studier i klimaforandring understregede vores manglende hensyn til dette symbiotiske forhold og opmuntrede os til at forstå, at miljøet ikke blot er et redskab til vores brug, men en afgørende komponent for vores overlevelse på Jorden.

Det syntes mig, at løsningerne på miljøproblematikker, herunder klimaforandring, var centreret omkring aktivisme baseret på fysiske og intellektuelle anstrengelser. Det har selvfølgelig også sin plads.

Alligevel var det først, da jeg begyndte at se nærmere på Profetens fremgangsmåder, fred og velsignelser være med ham, at jeg fik øje på en løsning, der var baseret på fysiske, intellektuelle og – vigtigt set fra et personligt perspektiv – åndelige midler. Det er en måde, der fremmer viden og handling, som fører til indre og ydre harmoni i os selv og med vores miljø.

Hvorfor er så få muslimer engagerede i disse emner?
Der findes en række grunde, som er for omfattende at komme ind på her. Det er dog værd at huske på, at den første generation af muslimer kom til Europa for at sikre sig selv og deres familier i hjemland et indkomme.

At være i et fremmed land og blive mødt af fordomme var et stort tema for mindretallene. Omsorgen for deres familier og lokalsamfund snarere end miljøet blev prioriteret, og der er sket fremskridt, særligt her i Storbritannien, med at opnå rettigheder og hen imod fredelig sameksistens.

Det er nødvendigt at understrege, at den ikke-etniske britiske samfundsgruppe har spillet en vigtig rolle i kampen for mindretals rettigheder, og det er denne type samarbejde, der er påkrævet for at gøre fremskridt på miljøfronten.

Mangel på oplysning
Den første generation af muslimske migranter havde på mange måder mistet forbindelsen til den profetiske retledning i forhold til miljøet, allerede før de kom til Vesten, og der var således et uddannelses-mæssigt tomrum blandt deres børn på en tid, hvor miljøbevidsthed i Vesten tog til.

Mangel på oplysning om det islamiske perspektiv på miljøet og på miljøemner i det hele taget er en af de væsentligste grunde til, at der stadig ikke er mange aktive muslimer på dette område.

Muslimer tager ikke på skovtur
En anden faktor er, at muslimer og andre mindretal ofte er afskåret fra naturen, fordi de sjældent – om overhovedet – tager på landet. Det er noget, organisationer som Storbritanniens Skovbrugskommission forsøger at rette op på ved at opmuntre til ture til skovene.

Men vi er nødt til at tage føringen i vore lokalsamfund ved at opmuntre dem til at vove sig ud af storbyerne og opleve de naturlige omgivelser på første hånd.

Den handling, det er at vandre op ad et bjerg, tage ud i en skov eller berøre et træ, kan have positive fysiske, mentale og åndelige indvirkninger på folks liv og fremkalder desuden en trang til at passe godt på miljøet: Der kan siges meget godt om at omfavne træer.

Bliver det anderledes i fremtiden?
Det gør det, om Gud vil. Klimaforandringsproblematikken giver os mulighed for at fokusere vore kollektive bestræbelser, ikke kun i sager relateret til klimaforandring, men i forhold til miljøbeskyttelse i det hele taget.

Ikke-muslimer i Vesten har været afgørende for at skabe bevidsthed om miljøproblematikker, og det er op til muslimerne at arbejde sammen med de relevante organisationer til fordel for det bredere samfund og miljøet.

Det er naturligvis en tovejs dialog af proces, handling og forståelse. Muslimer må være villige til at lære og interagere med deres medborgere, men det kræver også en større forståelse blandt ikke-muslimer (og mange muslimer) for, hvad islam er – hinsides det portræt, der males af medierne og af reform-muslimske lærere, som har mistet forbindelsen og afveget ikke alene fra Profetens Muhammeds vej, men fra alle Guds Profeter, heriblandt Jesus, Moses og Abraham, fred og velsignelse være med dem alle.

Jeg håber, at en forståelse af livets vej som belært af Profeten Muhammed, fred og velsignelser være med ham, vil oplyse vejen frem mod en fredelig sameksistens med vores miljø og hinanden.

Og succes sker alene gennem Gud.


Noter:
(1) Koranen, kapitel 57, Jern (al-Hadid), vers 1-2. Se A.J. Arberry: The Koran Interpreted (1934).
(2) Fortalt i samlingerne af Bukhari & Muslim, hvis ægthed er blevet strengt efterprøvede.
(3) Koranen, kapitel 21, Profeterne (al-Anbiya), vers 107. Se A.J. Arberry: The Koran Interpreted (1934).


Nadeem Shah er miljøforsker ved Storbritanniens Skovbrugs-kommission, Centre for Forestry and Climate Change i Midlothian i England.

Artiklen er oversat af Sara Høyrup.