Konservative kristne vil hellere lægge vægt på Guds rettigheder, mens liberale ser menneskerettighederne som en omsætning af kærlighedsbudet, skriver cand.mag. Karen Larsen
Spørgsmål:Jeg ville høre om, hvordan kristendommen ser på individet og fællesskab? Hvad kommer først, og hvorfor? Og hvordan ser man på det i forhold til menneskerettighederne?
Jeg har skrevet lidt om Luther som ser på individet og Grundtvig, som ser på fællesskabet, men jeg har ikke noget, hvor jeg kan definere præcist, hvad kristendommen siger om disse to ting (individ og fællesskab).
Kan I hjælpe?
Med venlig hilsen
Cecilie
Svar:Kristendom kan faktisk være mange ting, for der findes jo mange forskellige kristne trossamfund og indenfor dem igen forskellige retninger og bevægelser. Lutheransk kristendom har haft en tendens til at fremhæve individets rettigheder i forhold til kirken og det med henvisning til samvittigheden, der i sidste instans står alene overfor Gud.
Indenfor katolsk kristendom har man derimod en tradition for at fordre af den enkelte, at han eller hun indordner sig under det kollektive i form af kirkens lære, selvom der siden det andet Vatikankoncil (1962-65) findes dem, der forsøger at fremhæve den enkelte katoliks ret til at lytte til sin egen samvittighed.
Med hensyn til menneskerettighederne kan man blandt mere konservative kristne på tværs af de forskellige kirkesamfund se en tendens til at forholde sig kritisk overfor menneskerettigheder da man, lidt firkantet sagt, foretrækker at lægge fokus på Guds rettigheder i forhold til mennesket.
Omvendt kan de samme personer så godt, i forhold til debatten om islam, fremhæve menneskerettighederne som noget, der er vokset ud af kristendommen og dermed ikke kan omsættes i samfund, der ikke er kristne.
Lidt groft sagt er man her tilhænger af menneskerettighederne, hvis de kan bruges i en kamp mod islam, mens man er imod dem, hvis de udløser et krav om et opgør med konservative normer og forestillinger om samfundets rette indretning.
Liberale kristne ser generelt positivt på menneskerettighederne og opfatter dem som en politisk omsætning af de kristne forestillinger om menneskets værdighed og næstekærlighedsbudet.
Med venlig hilsen
Karen Larsen
Cand.mag. i religion og historie