Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen San Clemente vidner om 2000 års religionshistorie til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

San Clemente vidner om 2000 års religionshistorie

Kirken er et skatkammer af religionshistorie. På gadeplan er San Clemente en middelalderkirke, men under kirken findes ikke mindre end en kristen oldkirke, et gravkammer og et antikt tempel for guden Mithra.

- Berthold Werner, wikimedia

Emneord for denne artikel

oldkirke | middelalderkirke | Mithra tempel | San Clemente
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Den katolske kirke San Clemente i Rom er ved første øjekast blot én blandt Roms mange kirker, men denne middelalderkirke rummer flere tusinde års religionshistorie i sin undergrund

Når San Clemente kirken ses udefra er det ikke en af Roms mest fængende kirker. Kirken ligner i bedste fald en kirke som alle andre og i værste fald en nærmest forladt kirke. Men som det gamle ordsprog lyder ”skal man ikke skue hunden på hårene”.

Kirken er et skatkammer af religionshistorie. På gadeplan er San Clemente en middelalderkirke, men under kirken findes ikke mindre end en kristen oldkirke, et gravkammer og et antikt tempel for guden Mithra.

Gadeplan – middelalderkirken
San Clemente kirken er fra 1100-tallet og er dedikeret til den 4. pave Clemens, der led martyrdøden, da han blev druknet.

Kirken siges at indeholde San Clemens jordiske rester, og den er dekoreret med smukke mosaikker fra 1100-tallet, men derudover er kirken ikke videre bemærkelsesværdig. Men går man gennem kirken kommer man til et lille billetkontor, der sælger billetter til kirkens underjordiske universer og det, der for alvor gør kirken unik.

Annonce
Kirkens undergrund – kristen oldkirke
Kirkens undergrund er ekstremt fugtig og derfor er lugten af jordslåethed kraftig. De underjordiske niveauer er oplyst ved hjælp af elektroniske fakler.

Udgravningen af San Clementes undergrund startede i 1857 under ledelse af dominikaneren Mullooly. Restaureringen af kirkens undergrund er stadig i fuld gang.
Det første niveau under kirken er en kristen oldkirke fra 300-tallet, hvilket vil sige en af de første kristne kirker i Rom.

Oldkirkens vægmalerier, der stadig er i gang med at blive restaureret, fortæller blandt andet historien om pave Clemens liv.

San Clemens var pave i årene cirka 88-97. Han regnes blandt de apostolske fædre, da han anses for at være forfatteren bag 1. Clemensbrev.

Clemens led martyrdøden, da der blev bundet et anker om hans ben, og han blev kastet i havet. Derfor er Clemens søfolkets værnehelgen, og han afbilledes ofte sammen med et anker.

Næste niveau - Antikt tempel for guden Mithra og gravkamre
Under oldkirken ligger et antikt Mithratempel, muligvis fra 2. århundrede. At dette niveau har været et tempel ses ved, at der findes et alter med et relief af Mithra, der dræber en tyr. Kulten for guden Mithra er blandt andet også kendetegnet ved tyreofringer.

Kulten for guden Mithra var en kult, der var kommet til Rom fra Persien i det første århundrede.
Der er blevet fundet omkring 400 helligdomme for guden Mithra i Rom og omegn, hvilket vidner om, at den persiske religion blev populær hos romerne.

Mithras tilhængere i Rom var udelukkende mænd. De mødtes i hemmelighed i små mødesale med opstillede bænke, og hvor der hænger et billede af Mitra, der dræber tyren, for enden.

Udover at jorden under San Clemente byder på en oldkirke og et antikt tempel, findes der også 16 underjordiske grave, der er indbygget i væggen, fra 400-500 tallet.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​