- Jesus, pas på Mulu-bjerget!

Hos penanerne på Borneo er den oprindelige penan-religion blevet blandet med kristendommen. Dette skaber en vis forståelsesmæssig forvirring, da forskellige overnaturlige væsener fra hver deres – meget forskellige – kultur mødes og eksisterer side om side.

For at gøre denne forvirring lettere at håndtere, inkorporerer penanerne den kristne Gud i den traditionelle religion, og der opstår en hierarkisk inddeling med Gud øverst. Denne hierarkisering er – måske som konsekvens af forvirringen - dog ikke konsekvent, hvilket vil fremgå af historien om Jesus og Mulu-bjerget nedenfor.

Gud er hotelejer
I praksis kan der altså tales om en slags polyteistisk kristendom, hvor flere forskellige overnaturlige væsener eksisterer samtidig – og konkurrerer med hinanden. Forholdet mellem de forskellige væsener gøres håndgribelig gennem pudsige historier, der tager afsæt i hverdagslivet, så den nye ”blandingsreligion” bliver lettere at forstå:

- Gud har skabt Jorden. Og Han kæmper mod balei og sitan (tradtionelle åndevæsener ofte forbundet med fare, red.) hele tiden. De har ligesom lånt jorden af Gud, ligesom man låner et hotelværelse. Så de er alle vegne, fortæller Uangkang, der bor i penan-landsbyen Long Iman i Sarawak.

Jesus, pas på Mulu-bjerget!

Paya, der ligeledes bor i landsbyen Long Iman, kommer med endnu et eksempel på disse pudsige historier:

- Når Jesus kommer tilbage, kommer han nok til jer (i Vesten, red.) først. Så er det vigtigt, at I fortæller ham, at han ikke må gå op på Mulu-bjerget, når han kommer hertil. For der bor en sitan, som ingen kan klare. Den vil slå ham ihjel med det samme. I skal sige det, for det kan være, at han kommer, når vi ikke er her, eller mens vi sover, fortæller han.

Paya refererer indirekte til Jesu ”tilbagekomst” ved Dommedag, men taler samtidig om Jesus som en besøgende på linje med alle andre - helt uden de sædvanlige dommedags-implikationer. Grunden til at Paya antager, at Jesus først vil besøge Vesten, er, at han er klar over, at man i Vesten er rigere og derfor anses for at have højstatus. Payas logik fortæller ham altså, at dem med højest status som de første vil få besøg af selveste Jesus.

Det interessante er, at den del af kristendommen, der indbefatter treenigheden og Guds almægtighed, alvidenhed og usårlighed helt glemmes til fordel for en mere ”praktisk” Jesus som almindeligt sårbart menneske, der ikke vil kunne hamle op med det stærke åndevæsen, der bor på Mulu-bjerget. Derfor benytter han lejligheden til at advare Jesus om den potentielle fare, når han en dag vender tilbage og rejser Jorden rundt og besøger de kristne.

Hvem er penanerne?
Penanerne er et indfødt nomadefolk, der bor på den malaysiske del af Borneo, Sarawak. Tidligere levede penanerne som nomader i Borneos regnskov, men på grund af massiv skovrydning er de nu blevet nødt til at blive fastboende. Det anslås, at der i alt er omkring 10.000 penaner, hvoraf kun nogle få hundrede stadig lever som nomader i skoven.

I dag er penanerne officielt kristne, da missionærer - primært fra Asien og Australien - er rejst dertil for at introducere dem for kristendommen. Før penanerne blev kristne, havde de deres egen oprindelige religion, hvor den omgivende skov spillede en central rolle, og hvor fugle og andre dyr varslede om potentielle farer i form af åndevæsenerne balei og sitan.