Præster og menighedsråd svigter deres opgave ved selvtægt. De burde have fortalt irakerne om lands lov og ret, mener hindu Dhamu Chodavarapu. -
- Foto: Arkiv
Dhamu Chodavarapu |
26. august 2009
Hvis kirken agerer parallel domstol i asylsager og sætter sig op imod ordensmagten, mister den folkets respekt, mener hindu Dhamu Chodavarapu
Religion.dk har spurgt panelet:
Hvordan forholder du dig til kirken som et helligt eller særligt rum (hvor man f.eks. kan søge kirkeasyl) - er det helligt? Findes der steder/bygninger i din egen religion, der har samme status som kristne kirker? Læs hindu Dhamu Chodavarapus svar her.
Kirker, templer og hellige steder har altid spillet en væsentlig rolle i menneskers historie. Alle folkeslag har et sted, der er udlagt som helligt, lige fra primitive samfunds til moderne menneskers tid.
I nyere historie har vi mange situationer, hvor folk i desperation har søgt ly i kirker. Velkendt er Kong Knud den hellige i Albani Kirke i Odense, hvor han blev dræbt i Kirken.
Præsten søgte ly i kirken
Og mindre kendt er præsten Mads ved Svingelbjerg Kirke i Himmerland, som modsatte sig, at lensmanden Hr. Lykke fik billigt byggemateriale ved at nedbryde Svingelbjerg kirke med Frederik II’s tilladelse. Præsten Mads beskyldte fra prædikestolen majestæten for at være en viderværdig dranker.
En dag troppede herremandens folk op udenfor kirken, og præsten trak sin prædiken i langdrag i fem timer. Til sidst faldt han om, blev ført ud og dømt til at have sin hals forbrudt for majestætsfornærmelse. Der går historier om, at hvor han blev halshugget, groede græsset rødt.
Lovens lange arm når folk alligevelAt folk har søgt ly på hellige steder er ikke af nyere dato, heller ikke, at lovens lange arm har nået dem.
Nyt er nu, at man har mere mediefokus og dermed vores opmærksomhed. Mange af os har friske minder om palæstinensisk ophold i en kirke og asylopnåelse. Det gav irakerne et håb om gentagelse.
Kirken skal ikke oprette parallel domstol
De mediebilleder vi har set, efterlader os alle med nogle ubesvarede spørgsmål om, hvad rollen er for kirker og præster i vort samfund. Og det nye begreb ”kirkeasyl”, hæver det sig over samfundets lov og orden? Kan præstestanden brug kirken som en parasol, hvor alle ”ulovlige” elementer kan søge ly?
Præsternes og menighedsrådenes hellige opgave er ikke at spille Vorherre og skabe en parallel domstol. Det svækker respekten for lovgivnings- og ordensmagten, som vi har valgt til at beskytte os, og så krakelerer respekten for Kirken.
Kirkens værdighed går tabt
Det er lettest og billigst at søge en løsning, hvor man kommer i medierne ti gange om dagen, mens vigtige opgaver sejler, og Kirkens værdighed udvandes.
Som barn læste jeg en lignelse: En fattig enlig mor havde en søn. Han huggede nogle agurker hos naboen. Moderen var sulten og spiste sammen med sønnen. Efterhånden huggede sønnen mere og mere. Til sidst blev han landvejsrøver og morder. Han blev fanget og dømt til døden.
Lige før han skulle hænges, bad han om at se sin mor. Han gav hende et kys og en lussing. Da kongen spurgte hvorfor, svarede han: ”Et kys, fordi hun er min mor. Og lussingen, fordi hun ikke irettesatte mig den gang, jeg huggede agurker - så ville jeg ikke have været en morder.”
Præster og menighedsråd svigter deres opgave ved selvtægt. De burde have fortalt irakerne om lands lov og ret. Men de har påtaget sig at spille hellig ko og nedbryder dermed vores agtelse for præster og menigheder og selv for Gud.
Dhamu Chodavarapu er hindu og samfundsdebattør.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk