Det er med stor glæde jeg læser at akkrediteringen nu også tager dette emne op, som et kvalitativ element i behandlingen.
Som Jehovas Vidner har vi nydt godt af den venlige og imødekomne holdning, personalet i det danske sundhedsvæsen viser vore ønsker.
Det må derfor være meget betryggende, for patienter af enhver tro, nu kan få den fornødne støtte ved livets afslutning.
Hvis man har bestemte ønsker skal man så huske på at personalet ikke er tankelæsere, hvorfor man selv skal fortælle om sine ønsker, hvilket man kan gør helt uden nogen form for frygt.
For det første har personalet tavshedspligt, men bortset fra dette juridiske element, så er sygehuspersonale i almindelighed meget forstående og imødekomne, og patientens "advokat" i disse vanskelige stunder af livet.
Lars Sørensen
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte til din ven.
- Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Kommunikationen og dialogen må være tip top, for at personalet kan afdække behovene og oplyse om de muligheder, som institutionen kan tilbyde, skriver imam Naveed Baig. -
- Foto: Colourbox
Læs også
Tema
Eksterne links
Emneord for denne artikel
Det er glædeligt, at Den Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsnet nu anerkender patienters religiøse behov – men der er langt fra model til virkelighed, mener imam Naveed Baig
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) udsendte i sidste uge (17.08.09) Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse til bl.a. de danske regioner med intention om anvendelse.
Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv.
Målene er utopiske
Medierne har godt nok rapporteret nyheden om kvalitetsmodellen, men så vidt jeg har læst, har intet mainstream-medie fokuseret på, hvad det egentlig er, der skal implementeres.
Det er uden tvivl en ekstraordinært utopisk plan. Man kan ikke engang nøjes med at kalde den for ambitiøs eller udfordrende.
Annonce
Fra der, hvor vi står nu i sundhedsvæsenet og til de mål der søges fodfæstet, er der langt - mildt sagt. Måske har det noget at gøre med, at det er udenlandske akkrediteringsorganisationer (ISQua er den eneste i verden, som akkrediterer), som har givet konsulentbistand og grønt lys til DDKM.
Men det skal dog siges, at indholdet er fyldestgørende, meget godt gennemtænkt og et skridt i den rigtige retning. Der er også flere interessante standarder i den.
Glædeligt, at patienternes religiøse behov nu tilgodeses
Set fra min vinkel er det oplagt og glædeligt, at der fremsættes standarder for, at patienternes religiøse og kulturelle behov skal tilgodeses.
Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem for sundhedsvæsenet, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv.
Målene er utopiske
Medierne har godt nok rapporteret nyheden om kvalitetsmodellen, men så vidt jeg har læst, har intet mainstream-medie fokuseret på, hvad det egentlig er, der skal implementeres.
Det er uden tvivl en ekstraordinært utopisk plan. Man kan ikke engang nøjes med at kalde den for ambitiøs eller udfordrende.
Men det skal dog siges, at indholdet er fyldestgørende, meget godt gennemtænkt og et skridt i den rigtige retning. Der er også flere interessante standarder i den.
Glædeligt, at patienternes religiøse behov nu tilgodeses
Set fra min vinkel er det oplagt og glædeligt, at der fremsættes standarder for, at patienternes religiøse og kulturelle behov skal tilgodeses.
Det har der længe været brug for – ikke kun for minoriteterne med bl.a. muslimsk, katolsk baggrund osv. - men også for majoriteten med protestantisk- luthersk baggrund.
Disse standarder findes - eksempelvis for uhelbredelige syge - i WHO’s definition af, hvad palliativ pleje er, hvor de psykologiske og spirituelle aspekter medtænkes i plejen. Men det giver en helt anden betydning på nationalt plan, at standarderne kommer fra egne rækker.
Denne standard – som er rettet imod hele institutionen - lyder sådan: ”Institutionen respekterer og understøtter patientens religiøse og kulturelle behov.”
Hospitalernes ansvar at identificere religiøse behov
Derudover skal afdelingerne lave retningslinjer for hvordan institutionen identificerer og understøtter de religiøse og kulturelle behov.
Ydermere skal disse retningslinjer omfatte: ”f.eks institutionens tilbud til opfyldelse af patientens kostønsker, håndtering af patientens blufærdighed, pastoral støtte og religiøse behov ved dødsfald.”
Det centrale her er, at institutionen skal identificere. Sagt med andre ord, er det institutionens ansvar at finde ud af om patienten har religiøse og/eller kulturelle behov. Det bringer (forhåbentlig) en ændret kultur med sig af mere åbenhed omkring religion og kultur.
Her må kommunikationen og dialogen være tip top for at personalet kan afdække behovene og oplyse om de muligheder, som institutionen kan tilbyde.
Patienter ved ikke, at de har mulighed for religiøs støtte
I dag har man hospitalspræster fra folkekirken tilknyttet næsten alle sygehuse i Danmark, men det er ikke altid, at personalet giver tilbuddet videre til patienter/pårørende.
Hvad gejstlige fra andre trosretninger angår, er der ikke nogen, som endnu er fast ansat på danske sygehuse. Der er enkelte tilknytninger med f.eks. imamer og katolske præster. Rigshospitalet er det eneste sygehus, hvor der er et særskilt bederum/stillerum for muslimer.
Mange patienter og pårørende ved ikke, at de har mulighed for at tilkalde én fra deres eget religiøse/åndelige ståsted til besøg. For et par uger siden, da jeg var på Rigshospitalet, kom der en tyrkisk mand ind på kirkekontoret for at spørge om registrering af nyfødte.
Da vi faldt i snak og han spurgte til mig, fortalte jeg ham om mine funktioner (projektleder og tilknyttet hospitalsimam). Han ville derefter have mig op på afdelingen for at give kald til bøn i hans nyfødtes øre og have en samtale. Han vidste ikke, at funktionen fandtes. Der er også andre eksempler af den slags.
Afdelingerne skal udrustes til opgaven
Hvis man ser bort fra de andre standarder et øjeblik (der dækker alt fra dokumentation og datastyring til hygiejne og sygdomsspecifikke akkrediteringsstandarder) og kun koncentrerer sig om denne standard, er det store skridt, der skal tages – både praktiske og holdningsmæssige.
Det er klart, at denne standard vedrører alle religioner og kulturer. Der må afdelingerne internt drøfte, hvordan de bedst kan imødekomme og give tilbud til deres patienter.
Afdelingerne skal have kontaktoplysninger på gejstlige og generelt rustes til bedre kommunikationsfærdigheder, så de kan spørge patienter/pårørende om evt. kostønsker og særlige ritualer før og efter dødsfald.
Afdelingerne står selv i dilemmaer og usikkerhed f.eks. ved dødsfald. Derfor er det vigtigt for personalet også selv at have kendskab til, hvad man gør, hvis f.eks. en muslimsk patient er død, og familien ønsker en hurtig begravelse. Hvem kontakter man? Og skal der tilkaldes en katolsk præst til en patient, som vil have sin sidste olie osv.
Modellen er eksemplarisk, men blot en model
For mange hospitaler er etniske minoritetspatienter et område, som tit henføres til projekter med ekstern finansiering, hvor hospitalerne har svært ved at koordinere indsatsen og integrere tiltagene i egen drift.
Med de nye DDKM standarder har Danmark fået en eksemplarisk model, som forhåbentlig kommer både borgerne og de ansatte til gode. Men det er stadigvæk en model og ikke meget mere. Og der er langt fra model til drift.
Naveed Baig er imam og projektleder på Kristen-Islamisk Studiecenter.
Artiklen er et forkortet blog-indlæg. Du kan læse hele blog-indlægget her.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
- Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Lars Sørensen, publiceret d.27/08 08:10 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Re: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Simon2, publiceret d.28/08 11:41 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Hej Lars..
"Det er med stor glæde jeg læser at akkrediteringen nu også tager dette emne op, som et kvalitativ element i behandlingen".
- Læg gerne en link ud til læsestoffet du tager stilling til her.
"Det må derfor være meget betryggende, for patienter af enhver tro, nu kan få den fornødne støtte ved livets afslutning".
- Klart, men er dette nyt?
"For det første har personalet tavshedspligt, men bortset fra dette juridiske element, så er sygehuspersonale i almindelighed meget forstående og imødekomne, og patientens "advokat" i disse vanskelige stunder af livet".
- Man kan selvfølgelig ikke indrette helsevæsen efter trosretninger, og folk sluses jo ret hurtigt igennem, men det er da også mit indtryk. Jeg kan forøvrigt slet ikke forestille mig et personale, der ikke ville understøtte det enkelte menneskes behov i krisestunder og indenfor præcis den tro der måtte være et behov for dem, inden for rimelighedens grænser.
mvh
Simon
Re: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Monrovia, publiceret d.28/08 19:12 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Hej Simon
Når man kommenterer en artikel fra Kristeligt Dagblad, kommer linket til artiklen nogen gange automatisk med, andre gange ikke. Jeg kan ikke finde ud af hvad denne forskel skyldes. Fischer har lovet at se på det, men han har endnu ikke kommet med en tilbagemelding, eller også har jeg overset den.
Linket til den artikel som Lars Sørensen omtaler er her:
http://www.religion.dk/artikel/336010:Bedste-blogindlaeg----Patienter-ved-ikke--de-kan-faa-religioes-stoette
Når man kommenterer en artikel fra Kristeligt Dagblad, kommer linket til artiklen nogen gange automatisk med, andre gange ikke. Jeg kan ikke finde ud af hvad denne forskel skyldes. Fischer har lovet at se på det, men han har endnu ikke kommet med en tilbagemelding, eller også har jeg overset den.
Linket til den artikel som Lars Sørensen omtaler er her:
http://www.religion.dk/artikel/336010:Bedste-blogindlaeg----Patienter-ved-ikke--de-kan-faa-religioes-stoette
Re: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Simon2, publiceret d.30/08 13:52 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Hej Lars..
"Når man kommenterer en artikel fra Kristeligt Dagblad, kommer linket til artiklen nogen gange automatisk med, andre gange ikke. Jeg kan ikke finde ud af hvad denne forskel skyldes. Fischer har lovet at se på det, men han har endnu ikke kommet med en tilbagemelding, eller også har jeg overset den".
- Jah, den slags problemer opstår og Fischer har formentlig rigelig at se til, lettere bare at spørge fx. dig til artiklen osv. Og tak for den ;-)
Fra artiklen kan flg. læses: "Afdelingerne skal have kontaktoplysninger på gejstlige og generelt rustes til bedre kommunikationsfærdigheder, så de kan spørge patienter/pårørende om evt. kostønsker og særlige ritualer før og efter dødsfald".
- På samtlige af landets hosp.afd. forefindes der såvidt jeg ved adgang til en præst, spørgsmålet er vel, hvor omfattende behovet ér. Dertil er der jo grænser for i hvilket omfang ansatte i det off. skal blande sig i patienters private trosforhold. Er behovet tilstede, kommer det jo fra patienten selv, og ansatte kontakter (formentlig) gerne en præst, uanset hospitalet man er indlagt. Ansatte er såvidt vides fint sprogligt rustede til også den slags opgaver, for vi har såvidt vides endnu ikke oplevet et landsdækkende problem fremført af patienter/pårørende på området?
På mig, virker det lidt som om denne imam (Naveed Baig)søger fast arbejde i helsesektoren, at han søger at tilføre omverden et behov der egentlig belyser et privat problem. Det kunne se kønt ud, hvis vi over skatten skulle lønne imamer på landets sygehuse.
mvh
Simon
Re: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Lars Sørensen, publiceret d.30/08 16:05 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
KÆre Simon2!
Det er først nu jeg opdager hvor mit indlæg endte.
Jeg troede det forsvandt ud i den blå luft!
Jeg ville jo ikke være så uhøflig ikke at svar dig, så jeg håber du vil tilgive "en til jorden dybt bøjet af anger om omvendelse" når vi nu er på det religøse feldt!
MVH
lars Sørensen
Det er først nu jeg opdager hvor mit indlæg endte.
Jeg troede det forsvandt ud i den blå luft!
Jeg ville jo ikke være så uhøflig ikke at svar dig, så jeg håber du vil tilgive "en til jorden dybt bøjet af anger om omvendelse" når vi nu er på det religøse feldt!
MVH
lars Sørensen
Re: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Simon2, publiceret d.30/08 18:22 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Patienter ved ikke, de kan få religiøs støtte
Hej Lars..
"Jeg ville jo ikke være så uhøflig ikke at svar dig, så jeg håber du vil tilgive "en til jorden dybt bøjet af anger om omvendelse" når vi nu er på det religøse feldt! ".
- Jo herlig homorisme på en højhellig søndag ;-)
Men jeg håber da, i forhold til behov for de troende rundt om på sygehusene, at deres behov kan dækkes til deres tilfredsstillelse, det må da være muligt i et land på trods af så mange uens behov. Sgu' bare ikke, som sagt, særlig vildmed tanken om at lønne "imamer" på finansloven, medmindre de napper turen på præsteseminariet og kvalificerer sig på lige fod med andre. Men det er der næppe nogen stor chance for ;-)
mvh & så fin søndag fortsat..
Simon
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
