Troen har sin egen evolutionshistorie

Siden tidernes morgen er vores bevidsthed blevet mere og mere oplyst. Troen på den stærke autoritet er blevet afløst at troen på en række guder, som igen er blevet afløst af troen på den ene Gud.

Sådan har erkendelse afløst erkendelse. Opdagelse af "mere indre univers" har afløst opdagelse af "mere indre rum".

Det "indre rum" er blevet mere og mere rummeligt, og sådan vil det fortsætte. Evolution og udvikling af bevidstheden stopper ikke med det, vi i øjeblikket har erkendt os til.

I begyndelsen var troen den autoritære magt - den mest primitive form for overtro.

Den ændrede sig til troen på en række guder med hver deres magtområde - en lidt mere raffineret form for overtro.

Denne tro ændrede sig igen til troen på den ene Gud, som imidlertid har fået mange former. Vi trækker så at sige en kappe ud over den ene Gud og skaber Gud i vort eget billede. Det ser ud til, at vi behøver form for at kunne tro.

Indtil nu har tanken/de mentale evner åbenbart været det niveau, vi har skabt Gud ud fra.

I de sidste 50 år er vi begyndt at se, at tanke/følelse ikke er den eneste kilde til bevidsthed. Vi har f.eks. opdaget:

• At der er erkendelser på niveauer, der ligger dybere (eller man kan sige foran tanken).
• At der sker en transformation af bevidsthed i takt med evolution og udvikling.
• At vi kan skelne mellem religion og spiritualitet.
• At vi kan skelne mellem ydre og indre oplysning.
• At vi kan skelne mellem den autoritære autoritet og ens eget indre.

Denne bevægelse giver os en stadig større indsigt i livets mysterium, som vil fortsætter hen imod en ophævelse af den selvskabte Gud til en erkendelse af den ene Gud.

Det kan være risikabelt at flirte med nye sider af enhver udvikling ikke mindst denne, fordi den gør os bevidste om spirituelle anlæg, vi -- bortset fra ganske få - ikke før har kendt.

At lege med den slags kan føre til manipulation af sig selv, ved at man f.eks. forelsker sig i et eller andet fænomen, en eller anden falsk guru eller sekteriske tankemønstre. Dette er falsk erkendelse, som afsporer retningen mod kærlighedens univers og knytte an til forelskelsens genstand.

Hilsen fra André Rønlov
Debattør på læserdebatten

Du kan læse hele indlægget ved at klikke her