Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Skal muslimer tvangsforvises? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal muslimer tvangsforvises?

Luther skal ikke altid tages bogstaveligt, skriver cand.theol. Ricardt Riis.

Svaret giver udtryk for panelistens holdning
Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener.
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

ISLAMKRITIK: Hvordan forholder kristne sig til Luthers ord om, at ikke-kristne skal nægtes mad og smides ud af landet, spørger muslimske Ibrahim Sargin fra London

Spørgsmål:

Kære Ricardt

I dit svar, "Islam skal fordømmes", mener jeg helt klart, at du har ret i netop det punkt med, at man som kristen må have lov til at fordømme islam - ellers ville man jo aldrig kunne udtrykke forskelle mellem noget som helst eller udtrykke sin identitet på nogen måde.

Dog vil jeg gerne tillade mig at gøre lidt grin med det hele. Da jeg sad og læste bekendelsesskrifterne igennem, fandt jeg dette her fra Luthers forord til den lille katekismus:

"Og de, der ikke vil lade sig undervise, til dem skal man sige, at de fornægter Kristus og ikke er kristne. Man skal heller ikke give dem lov til at gå til nadver eller være faddere, eller benytte nogen del af den kristne frihed. De skal simpelthen vises bort til paven og hans tjenere, ja, til Djævelen selv. Desuden skal forældre og foresatte nægte dem mad og drikke, så de offentlige myndigheder kan smide sådanne ubehøvlede folk ud af landet."

Hvordan forholder du dig som folkekirkekristen til at have sådan noget blandt det, du bekender dig til? Der er vel forskel på at sige fra over for andres tro og så til at nægte dem mad og bortvise dem?

En ting er vel, at vi som muslimer - efter jeres mening - kommer i helvede, fordi vi ikke tror på Jesus som Guds søn, men at man generelt skal bortjages, fordi man ikke gider høre på en præst, ville jo betyde, at størstedelen af Danmarks befolkning skulle tvangsforvises.

Med venlig hilsen

Ibrahim Sargin
London

Svar:

Kære Ibrahim

Det glæder mig, at også du kan se, at kristendommens fordømmelse af islam er ok. Oven i købet giver du en meget fin begrundelse, som jeg er helt enig med dig i. Du siger: "ellers ville man jo aldrig kunne udtrykke forskelle mellem noget som helst eller udtrykke sin identitet på nogen måde."

Så spørger du, hvordan jeg som folkekirkekristen har det med Luthers meget skrappe ord i forordet til den lille katekismus.

Lad mig først sige, at vi i almindelighed læser vore hellige tekster ud fra Paulus' ord i 2 Kor 3,6, hvor han siger: "Bogstaven slår ihjel, men Ånden gør levende."

Det, det drejer sig om, når man skal forstå et andet menneske, og også når man skal forstå et andet menneskes nedskrevne ord, er at leve sig ind i den andens situation, eller, med Paulus' ord, at forstå det ud fra ånden. Tager man kun efter den bogstavelige mening, forstår man ikke ordet.

Det gælder også, når ordet er Guds åbenbarede ord. Og det gælder, hvad enten man ser dette ord i koranen eller i bibelen.

Det sidste kom tydeligt frem i et interview, der fredag den 16. juni var i Weekendavisen med Nasr Abu Zaid, en ægyptisk professor, der for tyve år siden blev dømt som frafalden i Ægypten, men siden fra sit eksil i Holland har arbejdet på at forklare og forsvare sin stilling til koranen.

Han mener, at koranen skal læses som et historisk dokument, det vil sige, at man skal medtage den historiske kontekst, når man vil fortolke koranen.

Han sagde ikke, at koranen skal læses ud fra den ånd, der hersker i koranen, men det kunne han for så vidt godt have sagt. For jeg tror ikke, at muslimerne til syvende og sidst kan undvære talen om ånden, selv om de jo vender sig imod den kristne treenighedslære.

Det er noget af det, vi kristne og muslimer er fælles om: Problemerne med den guddommelige åbenbaring. Hvad skal vi forstå ved åbenbaring? Hvordan henvender Gud sig til mennesker? Hvordan skal man tolke det guddommelige ord - ud fra bogstaven eller ud fra ånden?

Det var det lange svar.

Men der er et, der er meget kortere. Det lyder: De ord, du citerer, står i Luthers forord, og hører derfor ikke med til det, vi bekender os til i den danske folkekirke.

Han siger mangt og meget i dette forord. Og forordet afspejler tydeligt den vanskelige situation, han befandt sig i. Men det er ikke forordet, vi har som vor kirkes grundlag.

Venlig hilsen

Ricardt Riis
Tidligere sognepræst, redaktør af www.martinluther.dk

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock

Stil dit eget spørgsmål til religion.dk

Kategori (vælg en af de nedenstående kategorier) *

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
splitblock
flexblock
splitblock
flexblock
Hvilken film om religion er den mest kontroversielle?
 
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​