Muslimske kvinder kæmper for et sammenhængende Europa

Som et resultat heraf, er muslimske kvinder begyndt at finde løsninger på problemer, der angår dem selv i disse lokalsamfund. Sidste år startede en gruppe unge muslimske foreninger programmet ”Hånd i hånd mod tvangsægteskaber” i storbyer rundt om i Europa, heriblandt Bruxelles, Paris, Madrid, London, Berlin, Bologna og Rotterdam.

I en bestræbelse på at skabe dialog om emnet bragte disse grupper imamer, forældre, børn og kommunale embedsmænd sammen for at forklare såvel muslimske som ikke-muslimske samfundsgrupper, at islam forbyder praksisser som tvangsægteskab.

Samfundet diskriminerer kvinder med tørklæde
Samtidig rammes muslimske kvinder også af diskrimination som resultatet af det omgivende samfunds misforståelser – i skoler, socialcentre, lægehuse, hos politiske partier og på boligkontorer.

For eksempel har de institutionelle diskurser om, at hovedtørklædet er et tegn på kvindeundertrykkelse, resulteret i, at kvinder bliver kritiseret for at bære det på offentlige steder, fordi det betragtes som udtryk for samtykke i mandlig undertrykkelse.

Mens diskriminationen har fået nogle kvinder til at trække sig tilbage fra samfundet, forsøger flertallet at etablere et rum for sig selv ved at investere i nye kanaler: medierne og den private sektor.

Magasiner som det britiske Emel eller det franske MWM tilbyder en alternativ opfattelse af muslimske kvinder ved at henvende sig til en læserskare, der rækker ud over de muslimske lokalsamfund.

Skabelsen af deres egne firmaer med islamisk tøjmode eller bio-kosmetik er også en måde, europæiske muslimske kvinder undviger diskriminationen på arbejdsmarkedet.

Positive rollemodeller i Danmark
I Danmark overvinder muslimske kvinder forhindringerne med hjælp fra regeringen og den bredere offentlighed.

Oven på tegningkontroversen i 2005 har det danske samfund bevidnet en bølge af kvindelige muslimske politikere, en nyhedsoplæser i fjernsynet og sågar en fodboldspiller på damelandsholdet – overraskende nok alle i hijab. Det er via positive rollemodeller som disse, at muslimske kvinder i dag opbygger selvtillid.

Den diskrimination, som europæiske muslimske kvinder oplever, bør håndteres ved brug af en mangesidet tilgang, som omfatter opbygningen af viden om egne rettigheder, stigende involvering i medierne og i de offentlige institutioner samt udviklingen af partnerskaber mellem muslimer og ikke-muslimer og mellem mænd og kvinder.

Muslimske kvinder i brechen for deres rettigheder
Den måde, hvorpå muslimske kvinder benytter sig af deres europæiske omgivelser til at gå i brechen for deres rettigheder, viser, at feministiske, religiøse og etniske identiteter er under forandring.

Med deres krav om lige rettigheder og ligelig adgang til den offentlige sfære, konfronterer de Europas beslutningstagere med behovet for at tilpasse deres strategier i en atmosfære, der er i hastig udvidelse, hvad forskelligartethed angår.

Beslutningstagerne må ændre den måde, de betragter disse kvinder på – fra indvandrere med anti-europæiske værdier, som skal ”integreres”, til de aktive indbyggere og borgere, de allerede er: Kvinder, der ønsker at føle sig trygge, ønsker at arbejde, få sig en uddannelse og være synlige.

Diskrimination mod muslimske kvinder – hvad enten den opstår i de muslimske lokalsamfund, hvor kvinderne vokser op, eller i den bredere offentlighed – bør blive et emne af almindelig interesse i udviklingen af et mere sammenhængende Europa.

Artiklen er skrevet af Amel Boubekeur, der er tilknyttet forsker ved Carnegie Middle East Center i Beirut.

Denne artikel er skrevet for The Common Ground News Service (CGNews), 19. maj 2009.

Artiklen er oversat af Sara Høyrup, hoyrup.biz.