Jødisk skole i London anker racisme-dom

Kan blive tvunget til at udføre religiøse tests
Dommen skabte uro blandt Storbritanniens religiøse skoler og satte gang i en debat om grundlaget for religiøs identitet. Det jødiske samfund tog sig selv i at spørge: hvad eller hvem definerer nogen som jøde? For at besvare det spørgsmål blev JFS tvunget til at overveje at give fremtidige elever religiøse tests for at bestemme udstrækningen af deres deltagelse i religiøse aktiviteter og deres jødiske identitet.

Nu hvor JFS har fået bevilliget en appel, er det op til Storbritanniens højesteret at takle stridspunktet. Simon Hochhauser, præsident i United Synagogue, udtaler til Time.com:

- Vi er glade for den beslutning, der er truffet i House of Lords (del af Storbritanniens parlament) om at give JFS lov til at appellere, og vi vil søge om tilladelse til at gribe ind.

Råd skal sikre en rigtig afgørelse
For at hjælpe retten til at komme med en afgørelse er the Board of Deputies of British Jews, en demokratisk valgt repræsentativ del af Storbritanniens jødiske samfund, gået ind i sagen for at fungere som rådgiver. Ifølge talsmand Mark Frazer vil rådets mål være at sikre, at rettens afgørelse er den rigtige for selv den mest ortodokse, britiske jøde.

- Rådet skal søge at tilfredsstille den højeste fællesnævner inden for religiøs deltagelse for at sikre hele det jødiske samfunds rettigheder, siger Mark Frazer til Time.com. Han fortsætter:

- Den ortodokse definition af hvem der er jøde, hvor man tager afstamning i betragtning, er ikke racistisk, men religiøs.

Rådet muligvis ikke neutralt
Rådets indblanding i sagen har dog delt det jødiske samfund, da nogen sætter spørgsmålstegn ved dets neutralitet. Geoffrey Alderman, historiker med speciale i britisk jødedom, pointerer, at rådet er bundet af sin forfatning, som siger, at det skal bøje sig for dets ældste, gejstlige autoritet, Sir Jonathan Sacks, i religiøse spørgsmål. Og Sacks, Overrabbiner for De Forenede Jødiske Menigheder i Commonwealth, er formand for United Synagogue, som allerede har brugt 225,000$ på at hjælpe JFS med at forsvare sin sag.

Dom får stor betydning
Hvis højesteret dømmer til fordel for JFS, vil den spare skolen for at skulle gennemføre religiøse tests som ifølge Susan Jacobs, ekspert i jødisk etnicitet, kan føre det uventede resultat med sig, at skolen ekskluderer ikke-praktiserende jøder. Men hvis appellen tabes, kan det åbne vejen for elever som nægtes adgang til JFS – og alle andre religiøse skoler – til at sagsøge skolerne for racediskrimination.

Hvad end resultatet bliver, vil højesterets beslutning bringe flere spørgsmål på banen og provokere til fortsat debat om spørgsmålet om jødisk identitet, og hvor svært det er at definere, hvem en jøde er, skriver Time.com.

Lignende optagelseskrav i Danmark
I Danmark findes lignende krav til optagelse på den jødiske privatskole, Carolineskolen, på Østerbro i København. Skolen optager elever, hvis deres mor, far eller begge forældre er jødiske, men optagelsen kræver, at barnets jødiske forældre er medlem af Det Mosaiske Troessamfund, den største af de tre godkendte og anerkendte jødiske menigheder i Danmark.