Kære Jytte

Dit indlæg bærer desværre præg af det, der kan kalde mangel på 1) Konfessionsbevidsthed (hvad indebærer det at være troende kristen i den danske folkekirke, hvori og hvorfor adskiller den sig fra andre kristne kirker) og 2)mangel på elementær indsigt i kristentroen. Dette viser du i afsnittet, der starter med: "I den kristne tro tales ganske vist om evigt liv ...", og som du udlægger som et evigt liv på jorden a la det, man kan finde i reinkarnationslæren. Det evige liv, som den kristne stilles i udsigt, er det evige liv hos Gud og ikke en evigt gentaget cirkel af fødsel og død.

At mennesket skal opstå igen af jord er en hevisning til - et løfte om - at der skal komme en ny himmel og en ny jord efter Den Yderste Dag (jvfr. Johannes' Åbenbaring).

Biskop Emeritis Martensen har skrevet en ganske udemærket bog om hvorfor kristentro og reinkarnation ikke kan forenes.

Jytte Ibsen har den ubegribelige frækhed at påstå at folkekirken er 'trængt af ateister, der opildner folk til at udmelde sig'.

Ca. 6 ud af 7 danskere er medlem af folkekirken. For de fleste er det ikke udtryk for et valg de har taget, det er udtryk for et fravalg de ikke har taget.
Hvordan kan en organisation som har særstilling ifølge grundloven og som har ca 4.5 millioner medlemmer, føle sig trængt?

Sikke en omgang KLYNK!

Jytte Ibsen skrev:

"Man har sovet godt og længe på overbevisningen om, at folk stille og roligt, efterhånden som skoleundervisning i kristendom er blevet mindre og mindre, er blevet afkristnet."

Var det en smutter? Jeg troede ikke kristendomsundervisningen måtte forkynde, men det lyder da lidt som om det er det den gør - ihvertfald ifølge JI.

Det er forfærdeligt - uden kristendomundervisning til at holde folk på den rette vej, så begynder folk måske at tænke selvstændigt! Det må ikke ske, mener Jytte Ibsen tilsyneladende.


"Nogle mener, at de har for let spil og får rigelig plads i medierne."

Hvis 'nogle' siger den slags uden at underbygge det med en statistik over hvor meget sendetid/spalteplads hver side får, så er 'nogle' en flok småtbegavede fascist-aspiranter som blot er ude på at fremstille ateister som en bølge af snavs der skyller ind over det jomfruelige danske Morten-fucking-Korch landskab.
Jeg ved ikke om ateister får for meget eller for lidt plads i medierne, men hvis ateisterne er synlige så skyldes det måske at de har noget at sige?


"Hvis man vil stoppe ateisternes provokerende fremmarch"

Det er anden gang JI bruger ordet 'fremmarch'. Lyder lidt lige som i slutningen af 1930'erne, ikke? Hun bruger også ordet 'opildne' som da også lyder lidt som en gal diktator der står og skriger fra en talerstol. Ordet 'opfordre' er ikke tilstrækkeligt negativt ladet, det skal være 'opildne'.

Når ateisterne er i fremgang (hvis de er i fremgang) så er det åbenbart 'provokerende'. Hvorfor??

En af følgerne af sekularisering, humanisme og øget globalisering er, at religionen ikke længere er noget vi fødes ind i, men noget vi tilvælger eller fravælger ud fra mere eller mindre rationelle overvejelser.

Folkekirken tilbyder et produkt som siger stadig flere danskere stadig mindre. Problemet har fra start af været, at kirken skulle være rummelig og tillade forskellige udlægninger af evangeliet. Der skulle både være plads til en Grosbøll og en Søren Krarup – til rævl og krat.

Enhver organisation som definerer sig selv så bredt risikerer at blive meningsløs og latterlig. Folkekirken tager alvoren og konsekvensen ud af trosforholdet. Som statskirke er den blevet reduceret til et serviceorgan på linie med andre tilbud den demokratiske velfærdsstat tilbyder borgerne. Og borgerne har forstået budskabet. De er enten blevet ikke-troende, religiøst indifferente, kulturkristne eller også har de fået afløb for behovet for et seriøst religiøst engagement blandt de alternative konfessioner uden for folkekirkens regie. Måske helt uden for kristendommen i islam, der er det hurtigst voksende trossamfund i verden.

Problemet i Danmark som i EU generelt er selvfølgelig også, at folkekirken ikke er meget for at fastholde islam som et kristent kætteri og islams gud som Djævelen, således som Martin Luther prædikede. Biskopperne er langt mere interesserede i at nedtone forskellen mellem kristendom og islam og i stedet fremhæve lighedspunkterne. Derfor skal vi lægge øre til multikulturelt vås som at muslimer dyrker samme guddom, at islam er en søsterreligion til kristendommen og har hjemstavnsret i Europa. Denne selvudslettende kirkepolitik gør om muligt kristendommen endnu mere ligegyldig end den nogensinde har været.

Tendensen med medlemstilbagegang for de etablerede og større kristne trossamfund findes også i USA, hvor adskillelsen mellem kirke og stat er total og hvor trossamfundene er undergivet konkurranceforholdene på et frit religiøst godtkøbsmarked. De fleste af USA's 25 største trossamfund havde en medlemstilbagegang i 2007. Den episkopale kirke tegner sig for den største tilbagegang, som er på mere end 4%. En anden traditionel protestantisk kirke – den presbyterianske med 3 millioner medlemmer – melder om en tilbagegang på 2,4%. I begge kirker meldes der om interne problemer.

Blandt de kirker, der melder om medlemsfremgang, erklærer Jehovas Vidner, at de har haft en fremgang på 2,25 % og nu tæller 1 million medlemmer. Jesu Kristi Kirke af de Sidste dages Hellige, Mormonerne, voksede med 1,56 % til 5.8 mill medlemmer i USA. En række kirkesamfund, bl.a. katolikkerne og sydstatsbaptisterne, meldte om fremgange under 1 procent.

Det er sådan set ligegyldigt hvad man tror på blot skal det have konsekvenser for det liv man lever, synes at være konklusionen på udviklingen. Og hvis man tror, at mennesket er en syndig skabning, så rummer kristendommen et svar og en løsning på den problemstilling. Men islam rummer et alternativt og mere radikalt svar som er langt mere forpligtende med sit regimente af påbud, forbud og tabu.

Som jeg ser det er problemet for kristendommen, at den fra begyndelsen var beregnet til at blive forkyndt i det skjulte bag ryggen på de politiske magthavere. Den var slet ikke forberedt til at blive en institution og slet ikke til at blive statsreligion. Vægten ligger på det personlige gudsforhold, hvilket blev overset fordi tilsutningen i begyndelsen var så enorm, at den blev en social magtfaktor som magthaverne var tvunget til at forholde sig til. Kirken blev hurtigt korrumperet og forvandlet til en hierakisk magtorganisation.

Reformationen var et utilstrækkeligt forsøg på at tvinge kristendommen tilbage til dens rødder ved at undsige det pavelige bordel der havde udviklet sig til Anti-krist - som Luther hævdede. Hvis kristendommen skal overleve som en meningsfuld konfession i den moderne verden så er en endnu mere radikal reformation kombineret med religionslighed påkrævet.

Hilsen

Ipso Facto

Kære ubekendte
Jeg er bekendt med den kristne troslære og forstår så udmærket, at mange af Folkekirkens medlemmer når til et punkt, hvor kirken vælges fra. Jeg mener, den kristne tro har meget mere at byde på end tilladeligt er.

”Det evige liv hos Gud” er temmelig virkelighedsfjernt og noget af en sovepude Den kristne tro kan sagtens bære troen på reinkarnation, men man er så forblændet af troen på Jesus, som værende en inkarnation af Gud, at ingen andre, hverken må eller kan sammenlignes med ham.

Så langt er mennesket nu heller ikke nået i sin udvikling. Vi øver os og er vel ikke nået ret meget længere end til abe stadiet. Flokmentalitet på højt niveau. Noget for noget som regel, for vi har i modsætning til aberne en veludviklet økonomisk sans, og det er vel den økonomiske sans, der træder i kraft, sammen med kristenhedens til tider højt skattede næstekærlighed, når mennesket måske hellere vil hjælpe et sultende barn i Afrika end at poste penge i en institution, hvor de, efter egen opfattelse, intet får for pengene.

Mens det oprigtige kristne menneske venter på ”en ny himmel og en ny jord” er de fleste ganske uvidende om, at det er hvad menneskeheden med Guds hjælp er i færd med at skabe.

Der findes på http://www.troja.religionblog.dk ca. 178 indlæg, der giver et bud på troens konsekvenser. På http://www.religion.dk ses mere end 1000 kommentarer til ”Hvorfor tro på reinkarnation?” og hvorfor egentlig ikke?

Mvh. Jytte Ibsen

Kære Jytte,,, sjovt nok så plejer jeg at være uenig med dig, men her er jeg dog ganske enig med dig når du skriver:


man er så forblændet af troen på Jesus, som værende en inkarnation af Gud, at ingen andre, hverken må eller kan sammenlignes med ham.



Dette forhold her: at ingen andre, hverken må eller kan sammenlignes med ham
er ganske grotesk og står i grel modsætning til hvad Paulus siger.

Men det er en inkarnation (dog er det ikke Jesus der er Gud, men Gud der er Jesus (et forhold du altid kludrer i jib (please lær det nu udenad (1)*))), men ikke en inkarnation der udelukkende gælder Jesus mere end det gælder os, for i Kristusbegivenheden, altså i opstandelsen bliver Kristus os nærværende og samtidigt, men ikke nok med det Kristus bliver også vores liv, hvilket er Guds fødsel i vores liv. Dette opstandelsesliv vi har i Kristus er inkarnationen eller Guds fødsel i vores liv.

Guds fødsel i mit liv, får mig ikke til at ligne Jesus, gør mig ikke Jesus-agtigt, men "Hans-Krist-i-an-lig", det vil sige det Gud har i sig, gemt i sig, begynder at komme til syne i mit liv, får et udtryk og gør underværker da det er en ny dimension i mit liv der begynder at manifesterer sig. Gud vil igennem hos mig som Gud trådte frem i Jesus af Nazareth, hvorfor vi kaldte ham Jesus der er Kristus. Og nu sker det samme altså i mig ifølge Paulus, altsammen ifølge Pauls Kristusmystik.

Du er ifølge Paulus ikke udenforstående (udenfor stående) inkarnationen, den kommer til dig i opstandelsen, i Kristus.

Og det er en gåde at Kristusmystikken ikke bliver forstået. En toneangivende teolog fra Århus Universitet har bedt hele den teologiske verden begynde at se på Kristusmystikken (det bliver nok Anne og Hanskrist der må gøre arbejdet).

Den ny Paulus forskning går udenom og reducerer Kristusmystikken (der er Pauls hoveddiskurs) til den mindre diskurs hos Paulus der hedder retfærdiggørelse af tro (Abraham historien). Og det er omvendt ifølge A. Schweitzer; man skal forstå hoveddiskursen, Kristusmystikkens diskurs, for at forstå retfærdiggørelsen af tro diskursen.

A. Schweitzer har sagt at der skete store ting i forbindelse med at Pauls retfærdiggørelse af tro blev forstået under reformationen; men at der vil ske endnu større ting når Kristusmystikkens diskurs bliver forstået.

Dette er også ganske korrekt, fordi når Kristusmystikkens diskurs bliver forstået, kommer det for en dag at den ny religiøse teosofiske hinduistiske buddhistiske folkereligiøsitet der dominerer hele den vestlige verden i dag, bliver helt opslugt af Kristusmystikkens kristologiske antropologi. En antropologi der forklarer alt, og gir alt det abstrakte og åndelige i new age, ben at gå på, gør det håndgribelig og konkret, så vi kan forholde os til det.

Europas styrke er altid at gøre tingene konkret og dette skyldes Paulus. Nemlig hele ideen at Gud er i det menneskelige, hvilket fremgår af at det altsammen sker i Kristus (inkarnationen) som Paulus påstår er vores liv, som skal åbenbares, komme for en dag, blive en emergent manifestation. Kristus skal blive alt i alle, i takt med at vi iklæder os Kristus, eller Kristus vinder skikkelse i os (her åbenbares det nye menneske som Nietzsche talte om). Kristusdimensionen i vores liv, fungerer fint med alle de andre menneskelige dimensioner der er kendte den dag i dag, det er en ekstra dimension som vi nu også kan trække på aktivt, en vandre i ånden dimension, det er kreativitet, frihed og forstandighed mmm.

At Kristus er på vej til at blive alt i alle her i vesten er tydeligt, læs blot følgende:

Gud har i sin evige nådesudvælgelse, som er åbenbaret i Jesus Kristus, inklusivt for alle, bragt det sande, det trofaste, det radikalt frie menneske på bane. Guds evige valg har her fundet sit analoge menneskelige modbillede i verden – og disse to er ét. Som indeholdt, udvalgt i ham, genfinder det enkelte menneske sig selv – her frisættes menneskets menneskelighed med baggrund i Guds evige valg. (siger Karl Barth, teologiens Einstein og hovedmanden bag Barmenerklæringen).



Flere og flere tør udtrykke og stå for det sandt menneskelige. Vi ser under konflikten i Brorson Kirken at flere og flere siger fra overfor et demokrati der har udviklet sig til demokratur/demokratotur. Først den dag flertallets demokratur/demokratotur tilbøjeligheder (Loven), møder modstand i form af Kristi-lighed som kriterium begynder demokratiet at fungere. Birthe Rønn Hornbech og regeringen er de Frie ifølge Paulus, og disse frie der har magten, er Kristi trælle, og burde ha brugt Kristi-lighed som kriterium, da de havde magten dertil. De kan ikke dække sig under loven uden at fornægte at være Kristi træl. Magthaverne skal trælle under Kristus så vidt muligt. At de vælger loven, principidioti og umenneskelighed, frem for Kristi-lighed og menneskelighed (det humane i situationen der havde udviklet sig) er en katastrofe, nu de (hun) havde magten i hænderne til at følge Kristi-ligheden.

De priviligerede, de frie og magthaverne er ifølge Paulus forpligtiget på Kristi-lighed, de er Kristi træl. Hvis vi synes magthaverne bliver for kyniske, må vi som befolkning bryde loven og ta vores straf. Jo flere der bryder loven jo mere umuligt bliver det for demokraturen at styre det hele og der opstår en lille men meget vigtig revolution.

Demokraturen/demokratoturen med dets gemmen sig bag loven og "princip idiotisk rytteri" hvor samvittigheden er sat ud af spil, fordi man er kynisk, gider vi som Kristne mennesker ikke længere at være vidner til.

En bestemt tidehvervsk form for toneangivende kristendom i Danmark er kynisk og falsk, fordi man på et forkert grundlag adskiller de to regimenter alt for klinisk, hvor man glemmer at de frie, de priviligerede, dem der har magten, er Kristi trælle, er under Kristi herredømme. Magthaverne skal så vidt det er muligt følge Kristi-ligheden i en sag, og det var muligt her.

Hvis vi er et kristent land vil og må vi forlange af vores magthaver, staten, at den tar sig af de svage og ringe/dårligst stillede. Vi har haft mange groteske situationer på at en vis beskæftigelsesminister og flere socialministre i træk nærmest forfølger og hetzer dem (de svage og ringe/dårligst stillede) hvis interesse de er sat til at beskytte og varetage. At være kynisk har været smart, det har været en in holdning/attitude overalt i samfundet (hvis man viste følelser for folks vilkår var man svag, men man måtte gerne vise følelser for engle, for Gud og for tidligere liv og karma)). Sådan kan det gå når en yuppie handelsskole filosof bliver statsminister og bliver bakket op af den danske pøbelparti, der altid snopper opad uden at forstå en skid af det hele.


Mange kærlige hilsner Hanskrist.


(1)*:

problemet med at sige Jesus er Gud:

hvis du hele tiden siger Jesus er Gud, da gør du den forkerte antagelse nemlig at det af dig kendte, nemlig et menneske, mennesket Jesus, som du mener at kende og vide hvad og hvem er og står for, skal være Gud. Du tror du kender mennesket, ved hvem eller hvad et menneske er, men ifølge Paulus aner vi ikke hvem eller hvad et menneske er.

Hvad eller hvem et menneske er skal ifølge Paulus åbenbares (komme for en dag, og det kommer for en dag i Kristus, i vores Kristi-lighed; i takt med at Kristus vinder skikkelse i os (2)*), det er ikke så meget Gud der skal åbenbares, men de nye mennesker eller skabninger vi er i Kristus, der skal åbenbares.

Gud er uvigtig kunne vi sige; det er alene den ny skabelse i Kristus der er vigtig, hvordan mennesket realiserer eller virkeliggør hele guddomsfylden i kød og blod. Vi er ikke på vej mod Gud eller noget udsøgt åndeligt, men vi er på vej mod et nyt menneske, de nye skabninger vi er i Kristus. Fokus ifølge Paulus er alene på den nye antropologi, den kristologiske antropologi. Det er det der slår os når vi beskæftiger os med Paulus er at hele hans fokus er på nyskabelsen, de nye skabninger vi er i Kristus. Det er antropologi (og legemlighed) fra ende til anden. Et nyt menneske med hele guddomsfylden i kød og blod skal træde frem og det er en dimension vi allerede nu har i rigt mål. Kristusdimensionen i menneskets liv vil blive åbenbaret, vil komme for en dag og meget er sket i den sammenhæng. Og Schweitzer, Steiner og HansKrist påstår at det er lige om hjørnet.

Hvis Paulus kom i dag, ville han blive forundret over hvor langt vi er nået mht Kristuskarakteren, såvidt det gælder det karismatiske og kreative, men i medmenneskelig forstand (social ansvarlighed) ville han synes det gik mindre godt.

Paulus ville blive rasende over vores gudsdyrkelse og engledyrkelse og al vores åndelighed. Han ville elske Marx og i deadline 2. sektion søndag aften ville han fortælle at Karl Marx er den helt store eskatologiske historiske tænker som han har den største respekt for sammen med de 2 store socialistiske teologer i det 20. århundrede, nemlig Tillich og Barth.

Paulus var ikke en bondeknold, men han levede og åndede i metropolernes smeltedigel af nytænkning og iderigdom. Intelligens, den menneskelige, er meget et socialt fænomen som opstår når mange mennesker kommer sammen (metropolerne) og kommunikerer meget sammen dagligt.



(2)*:

Vang har den ide at mennesket er kendt og er en entydig størrelse, mennesket er ikke en gåde, et mysterium; men nøjagtig den stik modsatte opfattelse har Paulus, her er mennesket er mysterium, han påstår at menneskets liv skal åbenbares, komme for en dag, i Kristus, i takt med at vi iklædes Kristus som er vores liv, i takt med at Kristus vinder skikkelse i os, som er vores liv. Her i Kristus kommer menneskets liv til syne, kommer det til syne hvem mennesket er, det åbenbares i Kristus. Derfor er Paulus moderne, mere moderne end vi er i dag, ja han er fremtidens mand også i dag, som han var dengang, hvor det var hans evangelium om Kristus der skabte en hel ny menneskeforståelse, antropologi, kristologisk antropologi og ikke en ny Gudelære eller mere religiøsitet/udsøgt åndelighed.

”Jytte Ibsen har den ubegribelige frækhed at påstå at folkekirken er ’trængt af ateister, der opildner folk til at udmelde sig’, skriver HBP2.

Havde HBP2 hørt radioprogrammet ”Religionsrapport”, der har Iben Tranholm som vært, ville vedkommende vide, at udsagnet kommer fra præst og debattør Sørine Godtfredsen. Det er ikke en dagsorden jeg har sat, og Sørine Godtfredsen må vel vide, hvad hun taler om. Jeg mener bestemt ikke, at hun tilhører "en flok småtbegavede fascist-aspiranter som blot er ude på at fremstille ateister som en bølge af snavs der skyller ind over det jomfruelige danske Morten-fucking-Korch landskab", som HBP2 anfører som en mulighed.

Det jeg efterlyser, og gerne så komme frem i medierne, er en konstruktiv religionskritik, som de to teologikyndige forfattere til ”Gudeløse hjerner” efterlyser, men en konstruktiv religionskritik kommer næppe fra ateister.


Jytte Ibsen

Til jib som skrev:

"Havde HBP2 hørt radioprogrammet ”Religionsrapport”, der har Iben Tranholm som vært, ville vedkommende vide, at udsagnet kommer fra præst og debattør Sørine Godtfredsen."

Nej, nej, nej. I indlægget som jeg citerede fremstår det helt klart som om det er dig der siger det. Hvis redaktionen har forvansket dit indlæg, så er det redaktionen som fortjener at blive revset, ikke mig.

Og du kan jo ikke rigtigt forvente at alle skal høre alle radioprogrammer. Og selve eksistensen af et radioprogram med titlen 'Religionsrapport' tager lidt af luften ud af din påstand om den trængte religion, og om ateisterne som får for meget plads i medierne...
Når det så er sagt, så er jeg lidt overrasket over at den allestedsnærværende Sørine G. kan finde på at sige den slags - hun slår mig som et af de mest fornuftige mennesker i debatterne i medierne.


Og min kommentar om fascist-aspiranter var jo møntet på de som mener at ateister "får rigelig plads i medierne", med andre ord, at folk med en bestemt holdning, en holdning der adskiller sig fra stats-magtens holdninger, skal begrænses adgang til medierne.
Jeg har ikke tal på alle de gange jeg har hørt påstanden om at ateisme får mere plads i medierne end religion, men som altid når man har med religiøse mennesker at gøre, kan man være næsten helt sikker på at påstanden ikke vil blive underbygget.


"men en konstruktiv religionskritik kommer næppe fra ateister."

Hvilken form for konstruktiv kritik er mulig?
Her er det meste konstruktive religionskritik jeg kan komme i tanke om: hold jer til fysikkens love.
Men det vil jo umuliggøre religion.

Hej HBP2.

Hvad er fysikkens love?

Venligst Jan.

REINKARNTIONEN HAR EN AFSLUTNING. AANDEN=SJÆLEN RUMMER DET
PERSONLIGE OG ERINDRINGEN. AANDEN INKARNERES OG NAAR DISSE
OPHØRER VIRKER AANDEN UDEN KØD I GUDS NÆRHED.

Tilhængerne af menneskerettighederne har ofte benægtet, at rettighederne udspringer af Kristendommen.
De har længe påstået, at de udelukkende bygger på nøgtern fornuft.
Alternativt foreligger der med rettighederne en sammenblanding af religion og politik, der stempler de vestlige samfund som teokratisk prægede, da menneskerettighederne i høj grad er en del af politik.
De skal helst anvendes som rammer for demokratiernes beslutninger, mener tilhængerne.
Menneskerettighederne skal sætte nøgterne og fornuftige grænser for de nøgterne og fornuftige beslutninger, som demokratiet må træffe?

I de senere år er menneskerettighederne gerådet i krise.
De fleste lande siger – ja ja – og blæser dem et langt stykke.
De muslimske lande har endog aktivt valgt dem fra – de vil have deres egne islamiske rettigheder i stedet for.
I de vestlige lande, der har udklækket rettighederne, bliver de en stadig større belastning både økonomisk og politisk – der synes ingen ende på de forpligtelser og den tvang, som vi pålægges.
Så her forsøger demokratiet på alle mulige måder at begrænse skaderne.

Senest oplever vi, at præster i Folkekirken kræver, at vi uden at kny påtager os de byrder, som menneskerettighederne efter deres mening dikterer.
Det er deres pligt at kæmpe for det kristne bud, mener de.
Menneskerettighederne sættes i praksis lig med Kristendommens bud?

Det gavner næppe Kristendommens og/eller menneskerettighedernes anseelse, når denne forbindelse i den grad eksponeres.
Mange borgere vil afvise et billede af deres land som et sted, hvor mumbo-jumbo-ypperstepræster skal sanktionere beslutningerne.