Den amerikanske kristendom er blevet civil

Mange amerikanere gør en dyd ud af at skilte med deres tro. -Foto:

- Cecilie Rasmussen

Læs også

flexblock

Tema

Guide

flexblock

Fakta

Fakta om civilreligion

"Civilreligion er den religiøse dimension, som findes i alle folks liv, og som hjælper dem...
Læs mere

flexblock

Eksterne links

Tema om kristendom

flexblock

Emneord for denne artikel

kristendom | USA | kultur | Civilreligion

flexblock

Seneste billedserier

Religiøse protester aflyser Lady Gaga-koncert i Indonesien

Billedserie: Buddhas fødselsdag fejret med lys, vand og farver

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Cecilie Rasmussen | 7. oktober 2009

Amerikanerne er traditionelt set en blandet befolkningsgruppe hvad angår religion. Alligevel bekender flertallet sig til den samme religion: civilreligionen

Sociologien Robert Bellah (1927-) opfandt begrebet amerikansk civilreligion. Ifølge Bellah mener amerikanerne, at de er et udvalgt folk i den bibelske betydning. Tanken er knyttet til tilflytterne i 1600-tallet, der håbede, at rejsen til USA betød, at de var Guds udvalgte folk. Dette mener en del af amerikanere stadig den dag i dag.

Myten om amerikanerne som Guds udvalgte folk
Den amerikanske tanke om at være Guds udvalgte folk stammer fra kristendommen, da tilflytterne i 1600-tallet var kristne europæere. Tilflytterne beskrev USA som både et paradis, hvor alt var muligt, men også en vandring i ørkenen. Sidstnævnte leder tankerne hen på Jesu vandring i ørkenen, hvor Jesus blev lokket med alverdens rigdomme af Djævelen.

Så helt fra USAs begyndelse har landet altså været beskrevet som et mytisk land med kristne bibetydninger.

Især de engelske tilflyttere brugte bibelske symboler til at forklare deres tilflytning til Amerika. De troede, at meningen med tilflytningen var at blive genfødt i Guds eget land.

Annonce

Civilreligion er universel religion
Idéen om civilreligion, en grundlæggende moral i den amerikanske befolkning med rod i kristendommen, har udviklet sig i takt med samfundet, og formodningen om at være udvalgt er nu ikke kun for den kristne del af den amerikanske befolkning. Det, der engang var en kristen tanke, er nu blevet en universel amerikansk tanke.

Selvom USA i dag ikke har en statsreligion, betyder dette ikke, at kristendommen er uden betydning. Idet tilflytterne i 1600-tallet var kristne, er kristendommen grundstenen i det amerikanske samfund. De kristne normer er groet fast i alle amerikanere, uanset religiøst tilhørssted.

De gældende samfundsnormer i USA, så som næstekærlighed, er kristne, selvom de i praksis umiddelbart ikke er synlige. Kristendommen er blevet alle amerikaneres religion – den er blevet civil.

Er civilreligion ikke bare kristendom?
Dette betyder dog ikke, at muslimer, hinduer og jøder ikke bekender sig til civilreligionen. Som før nævnt er de kristne budskaber blevet gældende samfundsnormer. Med andre ord er det, der en gang var en kristen tanke nu blevet en almen tankegang.

Men hvorfor så ikke bare snakke om kristendom i stedet for civilreligion? Civilreligion er i sig selv ikke en religion, men en normoverbevisning. Den eksisterer ubevidst i folket i modsætning til en traditionel religion såsom kristendommen. Udover at folk ikke skal tage stilling til religionen, fordi den lever i dem ubevidst, er civilreligion heller ikke ekskluderende.

Hvis en traditionel religion blev brugt om det amerikanske folk, ville dette medføre, at visse grupper i samfundet ikke ville kunne nikke genkendende til normerne. Alene ordet ”kristendom” vil kunne skubbe muslimer, buddhister og ateister fra sig.

Civilreligion skaber fællesskab
Når civilreligionen er så omfavnende, medfører dette, at den skaber et fællesskab hos den amerikanske befolkning uanset den enkeltes trosretning eller mangel på samme. Civilreligionen skaber et livssyn, som den almene amerikaner er enig i. Så ved at have en religion med udspring i kristendommen, men som ikke er en traditionel religion, har det mangfoldige land USA formået at skabe fælles værdier.

Med andre ord er kristendommen blevet en del af det amerikanske samfund og binder amerikanerne sammen som et folk på trods af forskelligheder i race, klasse og traditionel religiøs bekendelse.

De mange tilflyttere af forskellige religiøse overbevisninger, der siden er kommet til USA, har indordnet sig under de amerikanske samfunds normer. Så selvom normerne udspringer fra kristendommen, betyder det ikke, at de ikke kan overføres til andre religiøse overbevisninger.

Dette skyldes blandt andet at et begreb så som ”næstekærlighed” også kan findes i andre religioner; bare under et andet navn såsom ”respektér dine medmennesker”.

Tegn på civilreligion
Særligt amerikanske præsidenter bruger civilreligion i deres taler for at skabe fællesskab. Man kan identificere brugen af civilreligion ved nogle særlige kendetegn:

at anråbe Gud offentligt. Vi kender det oftest fra hilsenen ”God bless you”, der ikke skal henvise til den kristne Gud, men hvilken som helst Gud, man vælger at hengive sig til. Den universelle gud medfører, at hele befolkningen følger et slægtskab uanset navnet på guden.
at citere religiøse tekster. Oftest vil amerikanske præsidenter bruge dette ved lejlighedstaler. Dette foregår hyppigst i eulogier, hvor befolkningen har brug for moralsk styrke. Et eksempel er daværende præsident Clinton i en tale over ofre for en bombning i staten Oklahoma: ”Lad os ikke overvinde af det onde, men lad os overvinde det onde med det gode”. Citatet stammer fra apostlen Paulus.
at hædre landets krigsveteraner. Dette kan blandt andet blive gjort i en nytårstale ved at takke soldaterne for deres indsats. Blandt andet udtrykte tidligere præsident Nixon sin taknemmelig over tropperne i Vietnam-krigen ved at omtale dem som ”tapre unge mænd i Vietnam”.
Nationens oprindelsesmyte. Som tidligere nævnt er USA's oprindelsesmyte tanken om at være Guds udvalgte folk. Præsident Kennedy italesatte dette i sin indsættelsestale med ordene ”Det samme revolutionære håb som vores forfædre kæmpede for er stadig aktuelle den dag i dag”. Kennedy henfører til om USA som et land af muligheder og frihed.

Civilreligion holder samfundet sammen
Når civilreligion særligt bruges af amerikanske præsidenter, skyldes dette blandt andet, at præsidenten traditionelt set bliver betragtet som en faderfigur omgivet af respekt i samfundet. Dette kan overføres til idéen om Gud som den almægtige fader. Med andre ord er præsidenten et symbol på en guddommelig faderfigur, der med civilreligion forsøger at samle et folk af forskelligheder.

Ved at bruge civilreligion i sine tale kan en præsident altså formå at fremstå som en symbolsk alkærlig og almægtig fader, der appellerer til at skabe fællesskab blandt sine borgere. Civilreligion kan derfor betragtes som limen, der holder det amerikanske samfund sammen.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Del Hold mig opdateret

Den amerikanske kristendom er blevet civil

Klaus W. Thesbo, publiceret d.08/10 12:15 (for 3 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Den amerikanske kristendom er blevet civil

Jeg vil sige det på denne måde.

Når den unge amerikanske kirke stadig fungere som samfundsopdrager og rygstød for en politisk kariere, så ligger årsagen i, at kirkesamfundene altid har måtte stå på egne ben og samarbejde på tværs af de store dogmatiske spørgsmål. På denne måde er konfessionerne blevet underordnet kristendommens praktiske udtryk, som særligt giver sig udtryk i sædelighed og et monogamt ægteskab, som bagage for en amerikansk præsident.

Hør iøvrigt mit foredrag på http://www.misionjesus.dk: Amerikanske kirker i 1800-tallet.

Med venlig

cand. theol. Klaus W. Thesbo

Del Link

Re: Den amerikanske kristendom er blevet civil

kabbalis, publiceret d.08/10 15:22 (for 3 år siden)

Læs artiklen bag debatten her: Den amerikanske kristendom er blevet civil

Klaus W. Thesbo har blandt andet denne kommentar:

citat:
"På denne måde er konfessionerne blevet underordnet kristendommens praktiske udtryk, som særligt giver sig udtryk i sædelighed og et monogamt ægteskab, som bagage for en amerikansk præsident."

Det er jo egentligt paradoksalt, at de kristne kirker i USA i den grad er blevet politiserede når staten erklærer sig strengt sekulær og i forfatningen adskiller religion og politik og fastslår principperne om både religionsfrihed og religionslighed.

Troen er blevet reduceret til en ret så udvendig formalisme for de mange og en platform for politisk aktivisme for de etniske mindretal.

Selv om de første amerikanske menigheder for det meste bestod af en række forfulgte protestantiske sekter, så er de nu udspaltede i en lang række forskellige forskellige kristne eller kristendomsinspirerede mindre trossamfund der spænder fra mormonkirken til Jehovas Vidner.

Indtil valget af præsident John F. Kennedy i 1960 var det utænkeligt, at en katolik kunne blive valgt til det højeste politiske embede og indtil valget af præsident Obama i 2008 var det utænkeligt, at en sort eller mulat der var konveteret fra islam til en kristen (sort) sekterisk og politisk aktivistisk kirke kunne blive valgt.

Normerne og traditionerne er således i skred og med den voksende tilslutning og magt til de islamiske trossamfund og organisationer er det vel ikke utænkeligt, at en sort muslimsk kvinde i polygamt ægteskab på et tidspunkt kan vælges til præsident.

Hvis det skulle ske så er normerne og befolkningssammensætningen ændret så meget, at det liberale demokrati sikkert heller ikke lader sig opretholde.

Hilsen

Ipso Facto

P.S.!

Linket til dit foredrag virker ikke!

Del Link