Jeg det er jo tydeligt at der ikke har været en reformation i Islam. Ærgeligt.

Anonym:

citat:
"Ja det er jo tydeligt at der ikke har været en reformation i Islam. Ærgeligt."



Hvis du dermed mener, at den protestantiske verden med reformationen fik afskaffet middelalderens barbariske love og straffe for forbrydelser mod Gud, kan du godt tro om igen.

Forud for reformationen udbyggede den katolske kirke på grundlag af Guds lov - med mange lån fra romersk ret - et retssystem, som var fælles for hele kristenheden, indtil bruddet ved reformationen - hos os i 1536.

Luther og hans reformatorer ville ikke vide af den katolske kirkeret. I stedet skulle Bibelens rene ord være også dansk retskilde. Resultatet var en tilbagevenden til især Moselovens fem bøger, som to steder citerer De 10 Bud, den lille lovsamling med den store betydning. Det er som bekendt vanskeligt at bygge en straffelov på Jesus ord om ikke at dømme og på næstekærlighedsbudet, så man måtte ty til moselovene fra Gamle Testamente for at få sat skik på de formastelige og en skræk i livet på folk.

Efter enevældens indførelse i 1660 ønskede kongen en samlet og fælles lovbog for riget til afløsning af middelalderens landskabslove. Resultatet, Christian 5's Danske Lov fra 1683, blev inddelt i 6 bøger. Den sidste rummede strafferetten. Den blev disponeret efter De 10 Bud.

I 6. bog genfinder vi hvad der svarer til den islamiske rets skarpe sondring imellem forbrydelser imod religionen og andre forbrydelser. Om de første handler de 3 første kapitler i 6. bog.

Første kapitel har overskriften "Om vildfarende lære, Guds bespottelse og trolddom". Straffene står ikke tilbage for de islamiske. Dødsstraf for katolikker, der pågribes her i riget, samme straf for ulovlig religionsdyrkelse. For gudsbespottelse skal tungen i gerningsmandens levende live skæres ud, hovedet skal kappes af og sammen med tunges sættes på en stage. Har nogen brugt sin hånd til gudsforagt, skal den afhugges og ligeledes sættes på stagen. Troldmand eller troldkvinde, som har forsvoret Gud og sin dåb og kristendom, skal brændes levende.

Nu skulle man jo umiddelbart tro at disse barbariske lovregler blev optaget i Danske Lov fra ældre dansk ret, fra middelalderen monstro?

Nej, såmænd fra Christian 4's tid. Og hvor længe var de formelt gældende dansk ret? Til de blev ophævet af straffeloven af 1866, og de overlevede således endog 1849-grundlovens bestemmelser om religionsfrihed!

Hvad dernæst angår andre forbrydelser imod De 10 Bud, såsom drab, usædelighed, tyveri og falsk vidnesbyrd, så svarer de stort set til Koranens regler, når bortses fra dennes forbud imod at drikke vin. Også vedrørende disse forbrydelser følger Danske Lov godt med:

Dødsstraf for drab, dog kun ris på kroppen, hvis drabsmanden er imellem 10 og 14 år, landevejsrøveri medfører foruden dødsstraf også hjul og stejle, voldtægt ligeledes dødsstraf, ægteskabsbrud for tredje gang: han mister hovedet, hun stoppes i en sæk og druknes. For småtyverier idømmes piskeslag. For tre gentagne tyverier pisk plus brændemærke, og for fjerde tyveri tvangsarbejde på livstid. Alle disse regler gjaldt til 1866.

Korporlige straffe forsvandt dog ikke med et slag fra dansk strafferet med 1866-loven. Hævntørsten lurede i folkesjælen og kom til udtryk i Albertis pryglelov fra 1905.

Anvendelsen af korporlig straf fortsatte dog uden for strafferettens rammer efter ophævelsen i 1911 af Albertis pryglelov der pålagde pryglestraf for volds- og seksualforbrydere.

I 1921 blev med Medhjælperloven mandens ret til at slå sin hustru og sit tyende endeligt ophævet. Mesters ret til at revse lærlinge blev ophævet i 1937.

1951 blev legemlig afstraffelse ophævet i de københavnske kommuneskoler, men først i 1967 afskaffede man med Spanskrørscirkulæret læreres ret til overhovedet at slå elever.

I de følgende årtier, hvor de andre nordiske lande afskaffede forældres revselsesret, indførtes i Danmark i 1985 en bestemmelse i Myndighedsloven, der lød:

citat:
Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling.



Om det skyldes nedprioritering af historiefaget eller den almindelige fordummelse af befolkningen ved jeg ikke, men fakta er, at vi for ikke så længe siden havde en straffelov og en voldstradition der ikke stod meget tilbage for islamisk sharia lovgivning hvad angår barbariske straffe for forbrydelser mod Gud og mennesker.

Hilsen

Ipso Facto

Selvom Brian Arly Jacobsen kommer med en masse baggrund for hvornår det er helt iorden at myrde en muslim, så glemmer han desværre noget:

"I en Hadith har Muhammad beskrevet tre betingelser, hvorunder en muslim må slå en anden muslim ihjel, og her tæller apostasi som én af tre betingelser"

Den ene betingelse for at man må myrde en muslim er altså hvis man mener den anden muslim tænker på den forkerte måde.

Men hvad er de to andre betingelser??

Det bedste ville selvfølgelig være hvis svaret kom fra en muslim: hvordan har I det med at det ifølge koranen under visse omstændigheder er tilladt at myrde jeres børn?

Som jeg læser artiklen, er det religiøse belæg for at dræbe en muslim pga. frafald diskutabelt, og dertil kommer, som artiklens forfatter, Brian Arly Jacobsen, også påpeger, at dette sjældent sker i praksis.

Akkurat ligesom den bibelske strafferet, der blev indført efter Reformationen, sjældent blev udført i praksis.

Hej Butcher

Citat:
Som jeg læser artiklen, er det religiøse belæg for at dræbe en muslim pga. frafald diskutabelt, og dertil kommer, som artiklens forfatter, Brian Arly Jacobsen, også påpeger, at dette sjældent sker i praksis.


Citat slut.

Kommentar:
Det er ikke korrekt, at dette sjældent sker i praksis.
Jeg har netop fået en mail fra en ven, som er udstationeret og som har forbindelser til mange kredse på Afrikas Horn f.eks.
Netop for nogle få dage siden er en tidligere muslimsk mand blevet henrettet, fordi han var blevet en troende kristen. Mandens navn er mig bekendt og findes i øvrigt på BBC Somalia`s hjemmeside.
Manden var flygtet fra en trussel fra en Al-Queda gruppe,og gemte sig i en landsby, men de fandt ham og henrettede ham med sværd og skilte hans hoved fra kroppen medens de læste op af Koranen. Henrettelsen er optaget på mobiltelefon.

Og mange lignende episoder finder sted i mange lande og steder, for at skabe frygt blandt befolkningen.
Det er derfor man kalder Islam for FRYGTENS RELIGION.

mvh
disciple

citat:
Manden var flygtet fra en trussel fra en Al-Queda gruppe,og gemte sig i en landsby, men de fandt ham og henrettede ham med sværd og skilte hans hoved fra kroppen medens de læste op af Koranen. Henrettelsen er optaget på mobiltelefon.




Hvem er de? Hvis du med "de" mener Al-Qaeda, så er der ikke tale om en henrettelse, men om mord. Ordet "henrettelse" bruges, når samfundet - oftest staten - dræber, og det var det, artiklen handlede om.

Hej Butvher

Citat:
Hvem er de? Hvis du med "de" mener Al-Qaeda, så er der ikke tale om en henrettelse, men om mord. Ordet "henrettelse" bruges, når samfundet - oftest staten - dræber, og det var det, artiklen handlede om.

Butcher


Citat slut.

Kommentar:
Vrøvl, det er ren ordkløveri, for stater myrder også civile, f.eks. i Darfur!
Find selv på flere eksempler f.eks. i Syd og Mellemamerika.

Debatten handler om at eks-muslimer straffes med døden.
JA, det sker mange steder og mit eksempel er kun få dage siden.

mvh
disciple

Du må meget undskylde, men du har ikke forstået en dyt af, hvad jeg har skrevet, og det virker heller ikke som om, du har læst artiklem.

Slut herfra.

I artiklen som der henvises til, af religionssociolog Brian Arly Jacobsen, afvises det, at Koranen er en entydig retskilde, når det gælder straf for apostasi (frafald fra islam):

citat:
“Det er disse Sunnah og Hadith som er grundlaget for holdningen til frafald. Koranen fortæller ikke noget tydeligt om straf af frafaldne, men der henvises til forskellige surah, som behandler spørgsmålet om folk indenfor og udenfor islam, samt om hyklere blandt muslimerne (surah 2:8–20, 3:119, 9:64–8 og 63).”



Nogle moderne muslimske retslærde har argumenteret for, at i Koranen trues apostater alene med straf i den næste verden, idet de henviser til sura 16, vers 106:

citat:
”Vrede fra Gud kommer over den, der ikke tror på Gud efter at have været troende. Dog ikke den, der bliver tvunget, og hvis hjerte finder fred i troen; men over dem, der har åbnet deres hjerte for vantroen. De har en vældig straf i vente.”



-Og ligeledes til sura 3, 90:

citat:
"De, der er blevet vantro efter at have været troende, og som stadig bliver mere og mere vantro, fra dem vil omvendelse ikke blive modtaget. De er vildfarne."



-Samt sura 3,91:

citat:
"De, der er vantro og dør som vantro, fra dem vil ikke al verdens guld blive modtaget for en eneste af dem, hvis han vil løskøbe sig dermed. De har en pinefuld straf i vente, og de vil ikke have nogen til at hjælpe sig."



Imidlertid fortolker en stor autoritet som al-Shafi´i – grundlægger af en af sunni islams fire ortodokse retsskoler – sura 2,217 således, at dødsstraf er foreskrevet for apostater. Sura 2,217 lyder:

citat:
”De spørger dig om den fredhellige måned, om man må kæmpe i den. Sig: "At kæmpe i den er en alvorlig sag. Men at lægge hindringer på vejen til Gud - og fornægte Ham - og til det fredhellige bedehus og fordrive dem, der er deri, det er i Guds øjne mere alvorligt." Fristelse til frafald er mere alvorligt end drab. De vil blive ved med at bekæmpe jer, indtil de får jer til at opgive jeres religion, hvis de kan. De af jer, der opgiver deres religion og dør som vantro, deres handlinger vil være forspildte i denne verden såvel som i den hinsidige. De hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid.”



Al-Thalabi og al-Khasan er enige. Også al-Razi siger i sin kommentar til 2,217 at apostater skal dræbes. (S. Zwemer, The Law of Apostasy in Islam (New York ,1924 ), pp.34-35. See also al-Razi, al-Tafsir al-Kabir (Cairo, 1308 A.H.), Vol.2, lines 17-20).

Ligeledes sura 4,89:

citat:
”De ville ønske, at I var vantro, ligesom de selv er vantro, således at I var lige. Tag ikke nogen af dem til venner, før de udvandrer for Guds sag! Hvis de vender sig bort, skal I pågribe dem og dræbe dem, hvor I end finder dem! Tag ingen af dem til ven eller hjælper!”



I sin meget anerkendte korankommentar fortolker Baydawi denne passage til at betyde: ”Enhver som vender sig bort fra sin tro (irtada), i åbenhed eller hemmeligt, skal enhver som finder ham pågribe og dræbe nøjagtig som enhver anden vantro. Hold jer fra ham i enhver henseende. Afvis enhver forbøn på hans vegne.” (Zwemer, op. cit. pp.33-34).


I sin kommentar til denne passage citerer Ibn Kathir Al Suddi som siger, at eftersom de ikke-troende har manifesteret deres vantro skal de dræbes. (Ibn Kathir, L'Interpretation du Coran, trans. Fawzi Chaaban (Beirut, 1998),Vol.2 , p.128).


Abdul Ala Mawdudi (1903-1979) der grundlagde Jamat-i Islami, er nok den mest indflydelsesrige muslimske tænker i det 20. århundrede, og den som er hovedansvarlig for den muslimske vækkelsesbevægelse (resurgence) i moderne tid. Han opfordrede til en tilbagevenden til Koranen og en ren sunnah som en måde at genopvække og revitalisere islam.

I Mawdudis´ bog om apostasi i islam argumenterede han for, at selv Koranen foreskriver dødsstraf for alle apostater. Som bevis henviste han til sura 9,11-12:

citat:
"Men hvis de omvender sig og holder bøn og giver almisse, så er de jeres brødre i religionen. Vi fremlægger tegnene nøjagtigt for folk, der har viden. Hvis de efter at være indgået i en pagt bryder deres eder og krænker jeres religion, så skal I bekæmpe vantroens ledere! For dem gælder ingen eder. Måske holder de inde! (Abul Ala Mawdudi , The Punishment of the Apostate according to Islamic Law, trans. Syed Silas Husain and Ernest Hahn (1994), available at http://www.answering-islam.org.).



Det er således misvisende når artiklens forfatter afviser koranen som retskilde når det gælder straf for apostasi i denne verden. Mange muslimer i Vesten forsøger at forvirre de vantro ved at give det udseende af, at islam garanterer en trosfrihed der også indeholder retten til at skifte religion.

Et dansk eksempel herpå er Aminah Tønnesen, der i en artikel i Kristeligt Dagblad blandt andet fremfører følgende argumenter:

citat:
"Det er helt fundamentalt i islam, at mennesket har frihed til at vælge eller fravælge Gud og tro - til at handle inden for eller uden for de rammer, som Guds vejledning definerer - til at tage imod eller afvise troens gave:

"Der kan ikke være tvang i trosanliggender" (2:256)."



Der er blot det kedelige ved argumentet og henvisningen til sura 2,256, at denne erstattes (abrogeres) af de sura jeg har citeret ovenfor. I den kronologiske ordning af koranversene er sura 2 nr. 74, mens sura 9, er nummer 109 – den sidste eller næstsidste sura. Sura 4 abrogerer ligeledes sura 2,256, idet dens kronologiske nummer er 93.

Hilsen

Ipso Facto

citat:
Jeg det er jo tydeligt at der ikke har været en reformation i Islam. Ærgeligt.


Ifølge den kristne tro bliver alle, der ikke vil tro på Jesus som kristus (Gud)og hans opstandelse fra de døde, dømt til døden; mens alle kristne får et evigt liv.


Nogenlunde lige så dybt åndsvagt.