Spørgsmål:

Hej Aron,

Jeg vil lige kort introducere mig selv. Mit navn er Frank, og jeg er en mand på 48 år. Jeg har, siden min mormor døde i 1978, været overbevist ateist, da måden hun døde på, overbeviste mig om, at det ville ingen Gud tillade, hvis han skulle være så barmhjertig, som det forekommer i teksterne.

Men nu stiller jeg mig selv samme spørgsmål igen og igen; er jeg vitterligt ateist? De fleste mennesker har på et tidspunkt i deres liv været søgende – på en eller anden led.

Jeg var søgende indtil min mormor døde. Jeg bad mit fadervor hver aften, når jeg var kommet under dynen, uden nogen andre i min familie var troende – jeg var bare en smule usikker på, om det mon ikke var bedst at gøre for en sikkerheds skyld. Siden da har jeg ikke søgt efter noget som helst andet et harmonisk familieliv, hvilket desværre også er mislykket til UG.

Men så for to år siden, begynde jeg at tænke mig om – altså i den henseende, om jeg ikke havde et tilhørsforhold til blot et eller andet. Og hver gang den tanke meldte sig, kom der et ord frem igen og igen: jødedommen!

Jeg har altid været stor tilhænger af Israel som nation, og israelerne som folk. Men det i sig selv gør jo ikke en tro. Så jeg må lidt længere tilbage i tiden.

Jeg har siden 2001 været i Prag 9 gange, og hver evig eneste gang har jeg villet hen på den (nedlagte) gamle, jødiske kirkegård. Når jeg har fået kalot på hovedet og vandret i timer på kirkegården, så har jeg fundet en indre ro – noget jeg ikke har oplevet selv ved at stå på en bjergtinde med den smukkeste udsigt under mig!

Jeg ynder også at besøge Mosaisk Vestre Begravelsesplads som har samme virkning på mig. Men alt dette gør jo ikke en jøde – der mangler jo ligesom det fundamentale, nemlig troen! For at ”teste” mig selv, begyndte jeg for et lille års tid siden at læse Det Gamle Testamente (DGT) – da der var for mange spørgsmål, jeg stillede mig selv, og hvor jeg skulle se, om svaret var at finde i DGT!

Det var der i øvrigt ikke altid. Jeg fandt jo hurtigt ud af, at inden for jødedommen er der intet gammelt testamente, men kun Tanakh. For er der et gammelt testamente, er der også et nyt – hvilket så forudsætter at man tror på det nyere, altså den kristne bibel.