| Svaret giver udtryk for panelistens holdning |
| Religion.dk har inviteret religionsforskere og repræsentanter fra forskellige religioner og religiøse grupperinger til at besvare de spørgsmål, som sendes til "Spørg om religion". Alle svar i "Spørg om religion" giver udtryk for panelisternes egen holdning, ikke for hvad religion.dk mener. |
LITTERATUR: Cand. theol. Nana Hauge anbefaler litteratur, så du får styr på bibelhistorierne
Kære Nana
Når jeg forsøger at overskue de bibelhistorier, som jeg kender, optræder det hele i brudstykker.
Jeg kunne godt tænke mig lidt overblik over sammenhængen mellem de forskellige historier og personer, men synes, det virker lidt uoverskueligt at læse hele biblen.
De væsentligste personer, som jeg kender til, er Abraham, som havde sønnerne Isak og Ismael, og som nær havde ofret Isak, Jakob, som bl.a. var far til Josef, som førte sin slægt ind i Egypten, og Moses som senere førte sit folk ud af Egypten, og så kender jeg naturligvis de fleste historier om Jesus og hans liv.
Jeg har forstået det sådan, at Jesus skulle være i slægt med David (er det ham som var konge og gift med Batseba?).
Altså; er der en måde, evt. en bog eller en internetside, som kan give et overblik over alt dette og forklare sammenhængen mellem de forskellige personer, uden at man behøver at læse
hele biblen?
Hilsen Maja
Svar:
Kære Maja
Jeg vil foreslå dig at få fat i Gads danske bibelleksikon. Her kan man slå alle bibelske personer op og på den måde få et overblik over deres indbyrdes relationer. Ellers var det måske en ide at læse Bibelen i genfortælling.
Jesus er ifølge Det Nye Testamente i slægt med David, som var gift med Batseba. Jesu slægstavle kan du finde i Mattæus evangeliet kap.1,1-17.
Med venlig hilsen
Nana Hauge
Cand.theol.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende