Det er også derfor, at jeg ikke tæller timerne – og de er for det meste mange – og det er også derfor, at man indimellem slet ikke kan mærke, at man er træt – fordi adrenalinen holder én gående, og det bare er spændende.

Æslet er byttet ud med Folketinget
Alene det at komme ind på Christiansborg hver dag er en glæde. Jeg føler mig privilegeret, når jeg går op ad Folketingets store trappe. Jeg tænker altid på, at da jeg var ti år, red jeg rundt på mit æsel Ali nede i min barndoms landsby i Syrien.

Nu får jeg lov til at være med til at påvirke tingene i mit nye fædreland, og dét, synes jeg, er fantastisk. Da jeg som nyvalgt folketingsmedlem skrev under på Grundloven, var det som dengang, jeg fik studentereksamen fra Rysensteens Gymnasium – bare gange 100!

Man får ikke venner på Christiansborg
Men Folketinget er selvfølgelig også en arbejdsplads, selvom politik er mere end bare mit arbejde. Som på alle arbejdspladser har man kolleger, men det særlige ved Christiansborg er nok, at egentlige venskaber er sjældne.

Til gengæld arbejder man meget på tværs, når interessefællesskabet er der. Men det ligner nok almindelige arbejdspladser på den måde, at hvis nogen kommer med en idé, så er der altid nogle kolleger, der enten siger ”det har vi prøvet før”, eller synes, de skal forklare, hvorfor lige netop den idé simpelthen er den værste i mands minde.

Det er det, jeg synes, er irriterende indimellem: når et parti kommer med et nyt udspil, bruger flertallet deres krudt på at finde hår i suppen frem for at tage stilling til, om de overhovedet kan lide suppen.

Troen holder mig i gang
Men noget af det, jeg er rigtig glad for ved mit arbejde, er at jeg lærer så meget. Jeg lærer hver dag, hver time. Og i Folketinget er der også rig mulighed for at lære af sine fejl! For dem begår man, og de bliver bemærket. Man ved aldrig på forhånd, når man kaster sig ud i en kamp, hvordan det vil gå, eller hvad konsekvenserne vil være.

Det skal man heller ikke vide, for det er netop troen på, at tingene kan lade sig gøre, der er motoren i politik for mig. Jeg har altid valgt at lade konsekvensberegningerne blive hjemme, når jeg er gået ud og har kæmpet for det, jeg tror på.

Jeg gør det, selvom de politiske kommentatorer synes, det er idiotisk, når de bagefter analyserer det. Men så ved man da, hvor man har mig. Det vigtigste er dog, at så ved jeg, hvor jeg har mig selv.

Naser Khader er medlem af Folketinget for Konservativt Folkeparti