Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Skolestrid om religiøst våben til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolestrid om religiøst våben

Sådan ser en kirpan ud -- her i en lille udgave. -

- Wikimedia Commons

Fakta

Hvad er sikhisme?

Sikhismen er en monoteistisk religion og er den femtestørste organiserede religion i verden. Den...
Læs mere

Hvad er en kirpan?

En kirpan er en af de fem trosartikler inden for sikhismen.
Det er en traditionel kniv, som...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Indisk skoleelev i England forlader skolen efter to års strid. Skolebestyrelsen har nægtet drengen at gå med den traditionelle kirpan af sikkerhedshensyn, og det vækker modstand blandt hans sikhiske trosfæller

På en skole i det nordlige London har en indisk dreng fået forbud mod at bære kirpan, hvilket har fået ham til at forlade skolen, skriver BBC. Det omstridte våben er en 12,5 centimeter lang kniv, som sikh'er bærer af religiøse grunde.

På Compton School i byen Barnet har den 14-årige dreng for nylig fået at vide, at det ikke er tilladt at bære kirpan af hensyn til sikkerheden. Drengen har, siden han blev døbt for to år siden, insisteret på at bære sin kirpan som et synligt tegn på, at han er blevet indviet i den sikhiske tro.

Skolens myndigheder har i to år forsøgt at finde frem til et kompromis og foreslået drengens familie, at han kunne bære en kirpan, der er betydeligt mindre og har en sammensmedet skede. Men dette afviste familien, da de mente, at den lille kirpan er en uægte efterligning.

I sidste måned kom skoleinspektøren – ifølge storebroderen Ravjeet Singh – hen til drengen og spurgte, om han bar kirpan. Da drengen bekræftede dette, svarede inspektøren, at de var nødt til at nægte ham adgang.

Annonce
Compton Schools beslutning har vakt modstand, ikke mindst blandt sikh'erne. Skolebestyrelsen har forsøgt at dæmpe gemytterne.

– Vi har undersøgt mulige kompromiser og set på, hvordan denne sag er blevet behandlet på andre skoler, og andre steder inden for det sikhiske miljø, og har nu fået advokatbistand. I øjeblikket holder vi en plads åben til eleven, i tilfælde af, at han ville være i stand til at bære en kirpan, der var passende at medbringe i skolen, lyder det i den officielle udtalelse fra skolebestyrelsen.

Men det er ikke tilfredsstillende, mener Mejindarpal Kaur, formand for foreningen "United Sikhs":

– Compton Schools beslutning er et slag mod religionsfriheden i Barnet. Skoler i resten af England har givet plads til elever, der bærer kirpan. Skolen burde anerkende, at en kirpan ikke udgør en større fare for eleverne end sakse, knive og bestik, som findes i langt større antal på skolerne, og som jævnligt bliver brugt af eleverne, udtaler Mejindarpal Kaur.

Det engelske undervisningsministerium har udtalt, at det er op til hver enkelt skole at forme deres egen politik vedrørende brugen af kirpan. Hvis skolernes afgørelse bliver trodset, kan de tage sagen op i retten.

Ifølge skolebestyrelsen er drengen "en værdsat elev, der forventes at få høje karakterer".

Familien har forsøgt at få drengen ind på en anden skole, men det har været vanskeligt på grund af lange ventelister. Derfor har familien taget et stort lån og fået drengen indskrevet på en privatskole.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock