Kirkedøren bør stå åben for turister og mennesker, der søger den fred, der overgår al forstand, mener lektor og stiftskonsulent Jørgen Kjærgaard
Spørgsmål:Vi har i alle vore kirker en uvurderlig kulturskat, men hvorfor holder man den lukket uden for den tid, hvor egentlige kirkelige handlinger finder sted?
Hvorfor skal man som religionshistorisk interesseret og andagtssøgende møde en lukket kirkedør rundt omkring? Folkekirken kunne i tider med tab af medlemmer starte med at åbne kirkerne. Men igen: hvorfor lukkede kirker, når man i andre lande sydpå frit kan få adgang til kirkerne?
Med venlig hilsen
Palle Andersen
Svar:Gør porten høj, gør døren vid...Sådan synger vi inden længe, når vi kommer til Advent, og mener dermed, at enhver dør ind til det, kirken er her for, bør være vidåben og i hvert fald ikke lukket eller snæver.
Derfor kan jeg kun give ret i, at kirkens dør bør stå åben - og ikke kun når kirkebygningen er i brug om søndagen, men hver eneste dag fra morgen til aften - og gerne natten med, hvis kirken er i en by med natteliv, og man ellers har mulighed for det.
Det er nok her, problemet ligger. Mange, især landsogne, har ikke ressourcerne til at holde åbent hus i kirken døgnet rundt ugen igennem. Men mindre kunne også gøre det. De fleste steder skal graveren alligevel ringe med klokken morgen og aften, og så kunne man ligeså godt låse kirkedøren op og i ved samme lejlighed.
En del lukkede kirkedøre skyldes mere eller mindre berettiget frygt for tyveri eller hærværk på kirkernes ofte unikke eller kostbare inventar. Men har man særligt fine, middelalderlige lysestager eller andet sjældent, der kunne være risiko for, så kunne det jo gemmes af vejen, når der ikke er gudstjeneste eller anden brug af kirken.
Hånden på hjertet: mon ikke også en del kirkedøre er låst på grund af magelighed - så slipper man for ekstra rengøring og ulejlighed med at tage kunstgenstande i forvaring og stille dem frem igen. Eller hvad det nu kan være.
Jeg så også gerne, at vore kirker - som de betydningstunge, stemningsrene, traditionsrige rum, de er, kunne være tilgængelige for både turister og de ikke helt få, der i det stille og måske skjulte har brug for et sted, hvor de kan finde den fred, der overgår al forstand, men i en forjaget og støjende tid er mere efterspurgt end nogensinde.
Med venlig hilsen
Jørgen Kjærgaard
Lektor, cand.theol og stiftskonsulent