Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Klimasagen kan samle religionerne til din ven.
Klimasagen kan samle religionerne
Forcen ved at arbejde inden for det religiøse med klimasagen er, at det er så oplagt en sag for religionen – og den religiøse diskurs er oplagt her: Selvfølgelig skal vi tage vare på Guds skaberværk, skriver dialogmedarbejder Henrik Lindberg Hansen. -
- Foto: Colourbox
Læs også
Emneord for denne artikel
Men vi kan ikke forlange klimabevidsthed af alle. Nogle er mere bekymrede for, hvordan de skaffer penge til skolegang og lægebehandling, fortæller dialogmedarbejder Henrik Lindberg Hansen
Klimaet er vigtigt for os alle. Hvis miljøet ødelægges, så mister vi vores livsgrundlag. Man skulle synes, at det er svært at finde en mere oplagt sag for at samle religionerne.
Men med spørgsmålet rejses en række spørgsmål, denne artikel behandler to: Kan en enkelt sag samle alle? Og: Kan alle være bevidste om den samme sag?
Kan en enkelt sag samle alle?
En religion er ikke en enkelt samlende størrelse på den måde, at den direkte dikterer en enkelt holdning til alle dens troende. Jeg mener derfor ikke, at en enkelt sag automatisk kan samle alle religiøse, da alle ikke er enige inden for den enkelte religion.
Det kan i første omgang samle alle de i religionerne, som er involverede i sagen, og som derefter kan udbrede bevidstheden blandt religiøse om denne sag. De religiøse organisationer og netværk kan i denne sammenhæng være et godt grundlag for at danne en fælles identitet blandt religiøse af forskellige religioner om at have en fælles sag.
Annonce
Klimadebat kan også splitte religionerne
Problemet for klimasagen i en religiøs sammenhæng bliver så den, at de i religionerne, der er grundlæggende mod tanken om, at religioner kan arbejde sammen, kan blive distancerede overfor klimasagen, hvis den positive dialog og klimasagen kædes sammen.
Samtidig kan en sag som klimasagen være med til at skabe splid inden for og mellem religionerne, da ikke alle er enige om sagen. På den måde kan en debat om klimaet være med til at danne spændende alliancer inden for og på tværs af religioner, men næppe samle alle religiøse.
Men med spørgsmålet rejses en række spørgsmål, denne artikel behandler to: Kan en enkelt sag samle alle? Og: Kan alle være bevidste om den samme sag?
Kan en enkelt sag samle alle?
En religion er ikke en enkelt samlende størrelse på den måde, at den direkte dikterer en enkelt holdning til alle dens troende. Jeg mener derfor ikke, at en enkelt sag automatisk kan samle alle religiøse, da alle ikke er enige inden for den enkelte religion.
Det kan i første omgang samle alle de i religionerne, som er involverede i sagen, og som derefter kan udbrede bevidstheden blandt religiøse om denne sag. De religiøse organisationer og netværk kan i denne sammenhæng være et godt grundlag for at danne en fælles identitet blandt religiøse af forskellige religioner om at have en fælles sag.
Problemet for klimasagen i en religiøs sammenhæng bliver så den, at de i religionerne, der er grundlæggende mod tanken om, at religioner kan arbejde sammen, kan blive distancerede overfor klimasagen, hvis den positive dialog og klimasagen kædes sammen.
Samtidig kan en sag som klimasagen være med til at skabe splid inden for og mellem religionerne, da ikke alle er enige om sagen. På den måde kan en debat om klimaet være med til at danne spændende alliancer inden for og på tværs af religioner, men næppe samle alle religiøse.
Klimasagen er oplagt for religionen
Forcen ved at arbejde inden for det religiøse med klimasagen er, at det er så oplagt en sag for religionen – og den religiøse diskurs er oplagt her: selvfølgelig skal vi tage vare på Guds skaberværk. At argumentere religiøst er ofte at argumentere normativt, og det er en fordel at kunne det for en sag.
Og forcen for klimasagen kunne være, at de religiøse samfunds ledere kunne forenes i sagen og udbrede kendskabet til den blandt de troende.
Man kan ikke kræve klimabevidsthed af alle
Der er altså forskellige holdninger både til forholdet mellem religioner og klimasagen, som skaber en dynamik, der gør, at man ikke umiddelbart kan sige, at klimaet kan samle alle religiøse. Et andet problem er, at vi ikke uden videre kan kræve, at alle skal være bevidste om sagen.
Man kan blive enige om, at de med et overskud, som er med til at ødelægge klimaet, er dem, som de religiøse skal danne fælles front mod, så det ikke længere er rentabelt at forurene. Men der er store dele af verdens befolkning, som ikke har til vejen og dagen.
Lægeregninger bekymrer mere end klima
I et land som Egypten er der en del af befolkningen, som tager del i klimadebatten og som bekymrer sig om klimaet. Det er primært middelklasse og opefter. Det er folk, som har et økonomisk overskud til at bekymre sig om verdens tilstand, og som ser ændringerne i klimaet som en fare for klodens samlede befolkning. Disse vil kunne engagere sig – og gør det – i en sag som klimasagen.
Men det er en anden historie for den store del af befolkningen, som hverken har uddannelsesmæssige eller økonomiske ressourcer til at bekymre sig om en sag som klimasagen. Det handler om at have penge til skolepenge og lægeregningen og mad til børnene – det handler om at forsøge at sikre fremtiden på et helt basalt niveau. Disse kommer næppe til at engagere sig i klimadebatten.
Cand. theol. Henrik Lindberg Hansen har siden 2004 været udsendt af Danmission til dialog-arbejde i Egypten. Hans arbejde består delvist i studier i arabisk, historie, islam, samfund og religionsteologi, delvist i praktisk dialog-arbejde med henblik på at opbygge et positivt forhold mellem kristne og muslimer.
Han er netop nu aktuel med bogen Om Dialog – Den Dialogiske Ånd og Forståelsen af det Anderledes, Forlaget Unitas. Læs mere på www.faithtofaith.dk.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Administrerende kordegn søges til Struer Kirke
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
