Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Prominente fodboldspillere er muslimske konvertitter til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Prominente fodboldspillere er muslimske konvertitter

Nicolas Anelka (th) omfavnes af holdkammeraterne Thierry Henry (tv) og Franck Ribery (midt) efter en scoring mod Færøerne i en kvalifikationskamp til europamesterskabet i 2008. -

- FRANCK FIFE/Scanpix Denmark

Kommenter Hold mig opdateret

For fodboldstjernerne Nicolas Anelka og Franck Ribery er islam både en faktor for deres spil på banen og for deres status som stjerner udenfor. Læs, hvorfor de blev muslimer

Den elegante og lynhurtige franskmand Thierry Henry har en lang karriere bag sig i international topfoldbold. Det skabte derfor røre i internettets andedam, da en vært på den arabiske kanal Al-Jazeera i december sidste år annoncerede, at angriberen med tilnavnet "Tryllekunstneren" inden for kort tid ville konvertere til islam. Forklaringen fulgte i et interview på Al-Jazeeras sportskanal, hvor Henry blandt andet sagde følgende:

- Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det, men jeg føler mig meget tæt knyttet til islam. Det er den religion, der vil passe bedst til mig, hvis jeg skulle konvertere og praktisere religiøse ritualer. Den er den religion, der er mit hjerte nærmest [...] Jeg forstår islam bedre end nogen anden religion.

... se Al-Jazeerahs interview med Thierry

I Al-Jazeeras journalistiske vinkling blev Henrys udsagn udlagt som en trosbekendelse for åben skærm, og rygtet fik næring af, at Henry i et par kampe kort forinden havde kysset jorden efter en scoring. Virkeligheden var knap så sensationel, og Henrys udsagn var nærmere en kollegial støtteerklæring.

I interviewet fortalte Henry nemlig også, at hans kendskab til islam især stammer fra hans franske fodboldkolleger og venner Franck Ribery og Nicholas Anelka. Og så pointerede han, hvor trist det efter hans mening er, at så få har lyst til at lære islam at kende, mens mange samtidig sætter lighedstegn mellem muslimer og terrorisme.

Diskussionen om Thierry Henrys udtalelser har siden Al-Jazeeras "afsløring" buldret og spruttet løs i forskellige debatfora på internettet, blandt andet på YouTube, hvor en kvart million har set interviewet "Thierry Henry converts to Islam".

Debatten har langt overvejende handlet om, hvor forfærdelig eller fortræffelig islam er. Det er i sig selv ikke usædvanligt. Det usædvanlige er derimod, at det her var en af verdens mest berømte fodboldspillere, som var i centrum for en diskussion om, hvad muslimer er og ikke er.

Thierry Henry har igennem 10 år været fast mand på Les Bleus, Frankrigs fodboldlandshold, der er et af de mest spraglede i verden. Mere end halvdelen af spillerne har rødder uden for Frankrig, og der er derfor fyldt godt op med forskellige farver og religioner på holdet.

Højrefløjspolitikeren Jean-Marie Le Pen brugte for nogle år siden beskrivelsen "ikke særlig franske" om landsholdet, som efter hans opfattelse ikke repræsenterede det franske samfund. Da de sorte Les Bleus vandt VM i 1998 og EM i 2000, druknede millioner af franskmænd i euforisk glæde, og spørgsmålet om spillernes nationalitet gled midlertidigt i baggrunden. For eksempel sang mange af de 500.000, der i 1998 var mødt frem på champs-Élysées for at fejre vm-triumfen, med på omkvædet "Zidane pour le president" ("Zidane som præsident"), med adresse til holdets algeriskfødte superstjerne Zinedine Zidane.

Selvom mange fodboldtilskuere i Frankrig og resten af verden har et nærmest religiøst forhold til fodbold og deres nationale helte, er religion for de fleste fodboldspillere en privatsag. Igennem en årrække har der været en håndfuld muslimske spillere på det franske landshold, men det er kun nogle få stykker, der har båret troen uden på trøjen.

Blandt de mere anonyme muslimer kan man nævne den nu pensionerede Zidane, den unge midtbanemand Samir Nasri samt det nye angrebshåb Karim Benzema. De tre spillere har som efterkommere af indvandrere fra Algeriet en fælles kulturel baggrund, der ikke nødvendigvis kommer til udtryk i religiøsitet. For nogle år siden afslørede Zidane, at han er muslim, men at han ikke praktiserer sin tro.

Den franske trup har dog også et par spillere, som er mere åbne omkring deres religion og mere religiøse.

Angriberen Nicolas Anelka og midtbanedynamoen Franck Ribery er to af de absolutte stjerner på Frankrigs nuværende landshold og har begge konverteret til islam inden for de sidste fem år. Anelka, der i dag spiller for Chelsea i England - og som på grund af sin lidt sky og kølige natur tidligt i karrieren fik tilnavnet Le Sulk (Surmulen) - konverterede i 2004 og skiftede navn til Abdul-Salam Bilal.

Den lidt yngre Ribery, der huserer i tyske Bayern Muchen, konverterede i 2006, kort før han blev gift med sin muslimske kæreste Wahiba Beelamy. Franck tog også navnet Bilal, som er en hyldest til islams første officielle muezzin, Bilal ibn Rabah.

I international fodbold er Anelka lidt af en særling. Efter de fleste eksperters vurdering ligger den 30-årige surmule fra Versailles nemlig inde med et umiskendeligt, men også ualmindeligt forsømt talent.

Han startede med stor succes som udlandsprofessionel i 1998 i den engelske topklub Arsenal. Men derpå fulgte syv klubskift på 10 år og en gevaldig rutsjebanetur på karrierevejen.

Tidligere på året spurgte tipsbladet den sydafrikanske sportsjournalist Simon Kuper, hvad der har bragt Anelka tilbage i verdenseliten hos Chelsea, og foruden boltontræneren Sam Allardyces positive indvirkning, pegede Kuper på Anelkas konversion til islam.

- Jeg tror fodboldverdenen til dels har gjort ham til den sky og generte person, han er. I fodbold bliver man kritiseret offentligt, og den slags har han fået meget af i løbet af årene. Ikke så meget for hans spil på banen, for alle kan se, at han ekstremt talentfuld, men for hans personlighed.

At være en af drengene betyder, at man kan lide piger, drikke øl og har et højt forbrug. Den machokultur har Anelka aldrig kunne lide, og det beskytter islam ham imod. Men jeg har svært ved at sige, om det har gjort ham til en mere fokuseret fodboldspiller, for jeg kendte ham ikke før, lød Simon Kupers forsigtige vurdering.

Anelka konverterede til islam
i sommeren 2004, mens han spillede i muslimske omgivelser for klubben Fenerbahce i Istanbul. Efter hans eget udsagn var miljøet højst en katalysator for trosskiftet, for overvejelserne havde han haft siden sin opvækst i Trappes, en betonstøbt og kriminalitetshærget forstad til Paris.

Anelkas forældre er immigranter fra den caribiske blomsterø Martinique, men barndomsvennerne var først og fremmest nordafrikanske indvandrere med muslimsk baggrund, og når de ikke spillede fodbold på kvarterets asfaltbaner, diskuterede de blandt andet religion. Inden Anelka rejste til De Forenede Arabiske Emirater, og foran to muftier officielt bekendte sig til islam, fortalte han et fransk tidsskrift om sine religiøse refleksioner:

- Den muslimske religion interesserer mig. Når jeg er i Trappes, hænger jeg ud med muslimer, og vi bruger meget tid på at diskutere islam. Om sommeren er vi ude indtil klokken 4 om natten, og så har vi tid til at diskutere. Jeg lytter på dem for at forstå og lære - på samme måde som Roberto Baggio har sat sig ind i buddhismen. Det udvider dit sind, og emnet fascinerer mig. Ligesom jeg i øvrigt interesserer mig for astronomi.

Når man studerer nogle af de relativt få interviews, som Anelka har givet de senere år, er hans ydmyghed og en generøse attitude over for både trænere og holdkammerater to gennemgående træk. Og når talen falder på nogle af de personer, han har haft offentlige bataljer med, er han forsonlig og selvkritisk. Han fremstår på mange måder som en meget omgængelig holdkammerat.

Som Simon Kuper fortalte Tipsbladet, er det dog svært at vurdere, om Anelkas religiøsitet har haft positiv indflydelse på hans psyke. Selv er han dog ikke i tvivl.

- Islam har gjort mig mere rolig og stabil på og uden for fodboldbanen. Den kan hjælpe dig igennem svære perioder. Jeg siger ofte til mig selv - både omkring fodbold og andre af livets forhold - at alting har en årsag. Du kan ikke forandre ting. Du er nød til at acceptere dem. Livet er fuld af op- og nedture, og man kan ikke altid være lykkelig. Min religion giver stabilitet og hjælper mig med at holde fødderne på jorden. Den hjælper mig med at forstå hvem og hvor jeg er, lød Anelkas forklaring i interview med magasinet Football Punk tidligere på året.

Franck Bilal Ribery har knap så mange år på banen som Nicolas Anelka, men bliver af mange i dag betragtet som den største profil på det franske landshold. Igennem de sidste 13 år har landets mest skinnende nationale stjerner uden undtagelse være spillere med nordafrikanske og carribiske rødder, og Ribery er holdets første pærefranske offensive stjerne, siden Eric Cantona forlod Les Bleus i 1996.

Ribery fik ligesom Anelka sin første fodboldopdragelse på trøstesløse asfaltbaner ved foden af et forsømt lejlighedskompleks. For Riberys vedkommende foregik det i udkanten af den nordfranske fiskerby Boulogne-sur-Mer, hvor mange af kammeraterne var muslimer, og hvor fodbold og religion var nogle af de få faste holdepunkter.

I et interview fra 2006, gengivet af John Lichfield i The Independent, antydede Ribery, hvor han blandt andet havde inspirationen til sit trosskifte fra:

- Som barn tilbragte jeg al min tid sammen med muslimer. Det er mit eget valg. Der er ingen, der har fortalt mig, at jeg skal gøre det. Jeg foretrækker at holde mine begrundelser for mig selv.

Der kan imidlertid også have været mere pragmatiske overvejelser inde i billedet for Ribery. Kort efter trosskiftet blev han nemlig gift med sin kæreste Wahiba Beelamy, en muslim kvinde med algerisk baggrund, som han har kendt siden ungdomsårene i Boulogne-sur-Mer.

Riberys korte ophold i tyrkisk fodbold fra 2004 til 2005 er en anden mulig faktor, for mens Anelka var i Istanbul hos Fenerbahce, spillede Ribéry 14 kampe for lokalrivalerne Galatesaray - endnu en iøjnefaldende lighed mellem trosbrødrene Bilal.

Af de to muslimske fodboldstjerner
er Ribery umiddelbart den, der er mest åben om sin religion, og som på overfladen virker mest from. Han har i flere interviews fortalt om sin religiøse praksis, og hvordan han som professionel fodboldspiller håndterer fasten i den hellige ramadan.

På hjemmebanen Alliance Arena i Müchen er tilskuerne vant til at se Ribery med bøjet hovedet og og opadvendte håndflader inden kickoff. Det sydtyske mandskab er i det hele taget ikke uvante med bøn, for indtil denne sæson talte holdet også spillere som den brasilianske forsvarer Lucio, der er genfødt kristen, og den katolske angriber Miroslav Klose, der gør korsets tegn efter hver scoring. For Ribery er bønnen til Allah en vigtig mental forberedelse inden kampen.

- Jeg tror 100 procent på Gud. Når jeg beder før en kamp, føler jeg lettelse - det fjerner så mange ting. Det giver mig selvtillid, så jeg tør prøve flere ting på banen og kraft til at bringe spillet fremad, som han fortalte i et interview til UEFA.com.

... Franck Bilal Ribery i bøn

Mange europæiske fodboldstadions er hjemsøgt af racisme og højreradikalisme, og store navne som Nicolas Anelka og Franck Bilal Ribery vil altid være nemme ofre for for hadefulde former for tilskuerchikane. På en fodboldbane er det at være sort, muslim eller begge dele ikke altid den mest heldige måde at skille sig ud på.

Men fodbold er også en sport med et meget stærkt ideal om fairness, og hvor langt de fleste anerkender gode præstationer, uanset spillernes baggrund eller deres religiøse, nationale eller klubmæssige tilhørsforhold. Og selvom fodboldsporten ikke er et multireligiøst paradis, er det ikke utænkeligt, at de to gange Bilal kan være med til at nedbryde en smule af den skepsis over for muslimer, som man blandt mange andre steder i verden også kan støde på i London, Bayern og Paris.

... Ribery og Anelka for Frankrig

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis