Jeg synes det er trist,at man gang på gang ser mennesker miste troen fordi deres kære dør.Jamen vi mister jo allesammen vore kære.Ikke een eneste går fri.Vi oplever det allesammen.Jamen det er jo også derfor at jeg nu i over 5 år her har skrevet om livet efter døden og at vi kan få kontakt med vore døde.Jeg har lige haft kontakt med 2 afdøde slægtninge bla. a min moder.Og det er anden gang hun kommer.Mange clairvoyante mænd og kvinder kan skabe kontakt med vore kære.Jeg har selv oplevet dette nu gennem 40 år,så jeg ved hvad jeg taler om. Men for at sige det på en anden måde.Er I klar over at megen sorg er selvmedlidenhed???Jeg har oplevet dette gang på gang gennem mit lange liv.Godmorgen alle. Hav en god dag,ot tænk over hvad jeg her har sagt.Jeg ved hvad jeg taler om.Vær klar over dette.
m.v.h Verner.
Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen - Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage til din ven.
- Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage
Jeg skulle lære at leve igen, ikke blot eksistere. Og leve hver eneste dag med en sorg så tung, at den føltes ubærlig. Samtidig havde jeg mistet al tryghed, skriver Jeanette Reichstein Nielsen. -
- Foto: Colourbox (Modelfoto)
Læs også
Eksterne links
Emneord for denne artikel
Hendes dreng døde, og troen på Gud ændrede sig brat. Læs sygeplejerske og kristen Jeanette Reichstein Nielsens fortælling om vrede, sorg – og håb
Hvad sker der med vores tro, når vi mister et menneske, vi elsker? Eller vores helbred – eller arbejde? Religion.dk bringer denne vinter en række artikler, hvor mennesker fra forskellige trosretninger fortæller, hvordan de tacklede sorgen og troen.
I den første artikel fortæller sygeplejerske Jeanette Reichstein Nielsen, der er kristen, om hvad det betød for hendes tro på Gud, da hendes dreng døde:
Jeg tror på Gud. Det har jeg gjort hele mit liv. Jeg læser i Biblen, går i kirke, beder. Jeg kan slet ikke undvære det.
Men for to et halvt år siden skete der noget, som ændrede min tro. Jeg blev slået helt omkuld, og det, som jeg havde troet på hele mit liv, skulle revideres.
Som barn og lettere ureflekteret ung er det let at tage linjer som ”Ingen er så tryg i fare” og ”alting samvirker til gode for den, der elsker Gud” meget bogstaveligt, eller skulle jeg sige – meget ”sort-hvidt”. Alt, der hænder den kristne, er godt. Vi kan være trygge. Punktum.
Annonce
Verden gik under
Det lyder jo lidt naivt. Det var det måske også. Men det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke så andet end min egen næsetip. Jeg havde bare ikke oplevet noget af alt det frygtelige, som jeg havde hørt andre fortælle om. Så var det, verden gik under.
Magnus døde. Pludselig og uforklarligt. Sund og rask. Et år gammel. Og alt efterlades i kaos. Det er faktisk ubeskriveligt. Jeg sad i mange uger bare og græd. Eller skreg. Skældte ud på Gud – hvor kunne Han? Hvad bildte Han sig ind? Bandede af Ham.
I den første artikel fortæller sygeplejerske Jeanette Reichstein Nielsen, der er kristen, om hvad det betød for hendes tro på Gud, da hendes dreng døde:
Jeg tror på Gud. Det har jeg gjort hele mit liv. Jeg læser i Biblen, går i kirke, beder. Jeg kan slet ikke undvære det.
Men for to et halvt år siden skete der noget, som ændrede min tro. Jeg blev slået helt omkuld, og det, som jeg havde troet på hele mit liv, skulle revideres.
Som barn og lettere ureflekteret ung er det let at tage linjer som ”Ingen er så tryg i fare” og ”alting samvirker til gode for den, der elsker Gud” meget bogstaveligt, eller skulle jeg sige – meget ”sort-hvidt”. Alt, der hænder den kristne, er godt. Vi kan være trygge. Punktum.
Det lyder jo lidt naivt. Det var det måske også. Men det skal ikke forstås sådan, at jeg ikke så andet end min egen næsetip. Jeg havde bare ikke oplevet noget af alt det frygtelige, som jeg havde hørt andre fortælle om. Så var det, verden gik under.
Magnus døde. Pludselig og uforklarligt. Sund og rask. Et år gammel. Og alt efterlades i kaos. Det er faktisk ubeskriveligt. Jeg sad i mange uger bare og græd. Eller skreg. Skældte ud på Gud – hvor kunne Han? Hvad bildte Han sig ind? Bandede af Ham.
Jeg skulle lære at leve igen
Jeg skrev i barnets bog:
”Jeg kan ikke tælle de gange i løbet af en dag, hvor du er i mine tanker. Din død er som en pinefuld bevidsthed konstant i mit liv og mine dage. Aldrig er du langt fra mig – i tankerne desværre kun. Aldrig én dag uden at savne dig, at begræde tabet af dig. Aldrig én dag uden frygten for at miste flere, jeg har kær. Aldrig én dag uden forundringen over, hvad Gud tillader ske i vores liv.”
Jeg skulle lære at leve igen, ikke blot eksistere. Og leve hver eneste dag med en sorg så tung, at den føltes ubærlig. Samtidig havde jeg mistet al tryghed. Hvem blev den næste, som Gud berøvede livet? Hvad blev den næste sorg? Hvordan får man trygheden tilbage?
Min tro på Gud er ikke letkøbt
Jeg fik ikke den tryghed tilbage. Ikke den samme. Den er for altid ødelagt. Men efter læsning af flere bøger om emnet, samtaler med andre troende og roen på Magnus’ grav, må jeg konkludere, at Gud har alt i sin hånd. Han er den, der tillader det onde at ske. Jeg forstår ikke hvorfor. Gud er trods alt større end os mennesker.
Men det er for mig at se bedre at stole på, at Gud har styr på det (onde), der sker, end at være overladt til tilfældet, skæbnen, djævlens luner. Det er tryghed på trods. Og ikke spor letkøbt. Efter syndefaldet er synd og ondskab, katastrofer og meningsløshed blevet en del af virkeligheden. Også for mennesker, der tror på Gud.
Magnus er i Himlen
Jeg ved ikke, om jeg får mine drømme opfyldt. Men ét ved jeg – Gud vil, at vi skal frelses, og det er det, Han sætter alt ind på. Nemlig sin egen søn. Om jeg får alt på ønskesedlen i livet her på jorden er faktisk ikke så interessant. Det interessante er, hvor jeg tilbringer evigheden. Og nu har jeg Magnus i Himlen, så det skal selvfølgelig være dér.
Og hvordan så leve livet indtil da? Det er en daglig øvelse i at fokusere på Jesus, på det jeg stadig har, og på det, der en dag kommer.
Jeanette Reichstein Nielsen er hustru, mor og sygeplejerske.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk
Trådet overblik | Fladt overblik
- Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage
Verner Christiansen, publiceret d.27/10 02:43 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage
Clairvoyant, er i mine øjne lig med en fupmager.
Udnyttelsen af folk der har mistet, er nok en af de mest usympatiske måder at bedrage andre mennesker.
Alle vil gerne have en sidste kontakt med deres kære, og det bliver udnyttet af usympatiske mennesker.
At bedrage har været en del af menneskeheden, helt tilbage fra de første mennesker.
At påstå at man ikke er en bedrager er en selvfølgelighed, hvem vil tages i at være så umoralsk.
Endvidere kan det også være den clairvoyante der bliver bedraget. Det kan være en dæmon der udgiver sig for at være en afdød. På den måde kan man kun have ondt af den clairvoyante, og bør hjælpe dem.
At læse Jeanettes artikel, er spændende. Man vil nok dømme folk, umiddelbart. Ved at sige "tænk dig om, hvor mange børn dør ikke hver dag, hvad er specielt ved dig" Men jeg tror (og håber aldrig jeg kan skrive "ved"), at når man mister sit eget barn, så handler man i så stor afmagt, at man ikke altid er "rimelig" i sine overvejelser. Det må da være forståeligt at Jeanettes reaktion er vrede, det ved jeg min ville være.
Hvis Jeanette skulle følge en clairvoyant, for at få kontakt med hendes søn, så kan hun være sikker på at blive bedraget. Enten af den clairvoyante eller af det onde der bedrager den clairvoyante.
Udnyttelsen af folk der har mistet, er nok en af de mest usympatiske måder at bedrage andre mennesker.
Alle vil gerne have en sidste kontakt med deres kære, og det bliver udnyttet af usympatiske mennesker.
At bedrage har været en del af menneskeheden, helt tilbage fra de første mennesker.
At påstå at man ikke er en bedrager er en selvfølgelighed, hvem vil tages i at være så umoralsk.
Endvidere kan det også være den clairvoyante der bliver bedraget. Det kan være en dæmon der udgiver sig for at være en afdød. På den måde kan man kun have ondt af den clairvoyante, og bør hjælpe dem.
At læse Jeanettes artikel, er spændende. Man vil nok dømme folk, umiddelbart. Ved at sige "tænk dig om, hvor mange børn dør ikke hver dag, hvad er specielt ved dig" Men jeg tror (og håber aldrig jeg kan skrive "ved"), at når man mister sit eget barn, så handler man i så stor afmagt, at man ikke altid er "rimelig" i sine overvejelser. Det må da være forståeligt at Jeanettes reaktion er vrede, det ved jeg min ville være.
Hvis Jeanette skulle følge en clairvoyant, for at få kontakt med hendes søn, så kan hun være sikker på at blive bedraget. Enten af den clairvoyante eller af det onde der bedrager den clairvoyante.
Re: - Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage
Verner Christiansen, publiceret d.27/10 09:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage
Heja Freja og trold." modstandere af åndsvidenskaben indmeldt i samme døgn.Det er for meget.Sig mig engang;Hvor gamle er I???.Kun uvidende mennesker som jer kan komme med sådan nogle bedømmelser.Clairvoyante mennesker er ikke bedragere.De er ikke tryllekunstnere som I tror.Det er mennesker som står på et højt udviklingstrin og som er sat her i verden for at hjælpe sine medmennesker.Gå på biblioteket som har i massevis af bøger om disse mennesker.I aner ikke hvad i taler om.Det er derfor jeg sp. om jeres alder thi hvis I er unge,så vil jeg bære over med jer,thi så kender I ikke verden.Men det vil I komme til meget snart.Sandheden banker på døren.Hav en god dag alle.
m.v.h Verner.
m.v.h Verner.
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage
Hvornår er alder blevet et kriterie der kan bringes i overvejelse når man skal bedømme et andet menneskes vidensbaserede habitus.
Men du ynder måske at vudere andre mennesker ud fra et aldersregime hvor man automatisk sætter lighedstegn mellem viden og alder.
Det eneste alder er udtryk for, er det åremål man har brugt til mere ellert mindre fornuftige handlinger, summen er at alle skylder livet en død.
Hvis man, som du, fortrækker at fare rundt som en hund efter sin egen hale, i overbevisning om man kan kommunikere med de døde, ja så spilder man tiden på bekostning af livet.
De døde er fortid, livet er nutid, døden fremtid, såre enkelt ingen grund til paniske handlinger, lev i livet her og nu, alt andet er snyderi og humbug.
Men du ynder måske at vudere andre mennesker ud fra et aldersregime hvor man automatisk sætter lighedstegn mellem viden og alder.
Det eneste alder er udtryk for, er det åremål man har brugt til mere ellert mindre fornuftige handlinger, summen er at alle skylder livet en død.
Hvis man, som du, fortrækker at fare rundt som en hund efter sin egen hale, i overbevisning om man kan kommunikere med de døde, ja så spilder man tiden på bekostning af livet.
De døde er fortid, livet er nutid, døden fremtid, såre enkelt ingen grund til paniske handlinger, lev i livet her og nu, alt andet er snyderi og humbug.
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage
"Hvor gamle er I???.Kun uvidende mennesker som jer kan komme med sådan nogle bedømmelser."
verner, helt ærlig; hvad er det for en kommentar at komme med? er man uvidende bare fordi man ikke er 70+? hvad er det for en aldersfascisme? skal vi "unge"måske ikke tage dine indlæg alvorlige med begrundelsen at du er en gammel nar?
verner, helt ærlig; hvad er det for en kommentar at komme med? er man uvidende bare fordi man ikke er 70+? hvad er det for en aldersfascisme? skal vi "unge"måske ikke tage dine indlæg alvorlige med begrundelsen at du er en gammel nar?
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage
citat:
verner, helt ærlig; hvad er det for en kommentar at komme med? er man uvidende bare fordi man ikke er 70+?
Alt andet lige er det da logik, at man med 70 års mulighed for at samle viden må være mere vidende end én, der kun har brugt 20 år. Jeg skriver udtrykkeligt: ,,Alt andet lige."
verner, helt ærlig; hvad er det for en kommentar at komme med? er man uvidende bare fordi man ikke er 70+?
Alt andet lige er det da logik, at man med 70 års mulighed for at samle viden må være mere vidende end én, der kun har brugt 20 år. Jeg skriver udtrykkeligt: ,,Alt andet lige."
Læs artiklen bag debatten her: - Jeg fik ikke den samme tryghed tilbage
"Alt andet lige er det da logik, at man med 70 års mulighed for at samle viden må være mere vidende end én, der kun har brugt 20 år."
At samle viden er - alt andet lige - ikke nok, med mindre man kan finde ud af at bruge den. Og den evne har intet med alder at gøre.
At samle viden er - alt andet lige - ikke nok, med mindre man kan finde ud af at bruge den. Og den evne har intet med alder at gøre.
flexblock
Stillinger
-
Kirketjener søges til Lundtofte Sogn i Lyngby-Taarbæk Kommune
-
Projektmedarbejder søges til Kingo-Samuel sogn
-
Søndbjerg Efterskole søger forstander/forstanderpar...
-
Sogne- og korshærspræst søges til Silkeborg Sogn
-
Udviklingskonsulent søges til KFUM og KFUK i Herning
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce