Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Klokketårne og minareter er magtsymboler til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klokketårne og minareter er magtsymboler

Vælgerne i Schweiz skal den 29. november tage stilling til et forslag til en forfatningsændring, som vil forbyde bygningen af minareter, foræller konsulent Mogens Mogensen. -

- Foto: Sxc.hu

Emneord for denne artikel

reformation | moskeer | klokketårn | klokkeringning | minareter
flexblock
2 debatindlæg Hold mig opdateret

Flere steder i Schweiz fik katolikkerne først lov at ringe med kirkeklokkerne sent i det 20. århundrede. Nu er det minareterne, der skaber debat, fortæller religionskonsulent Mogens Mogensen fra Geneve

Det Lutherske Verdensforbunds (LVF) rådsmøde er i år henlagt til et hotel en halv times kørsel fra Geneves centrum. Den eneste 'turistattraktion', som i pauserne kan nås til fods, er et indkøbscenter, som til forveksling ligner tilsvarende centre i Danmark.

I dag, søndag (25.10.09., red.) har der heldigvis været mulighed for at gå lidt rundt i Geneve efter en fælles gudstjeneste i det økumeniske center, hvor både LVF og Kirkernes Verdensråd har kontor.

Geneves gader er opkaldt efter martyrer
Det slog mig, at mange gader - ifølge oplysningerne på gadeskiltene - havde fået deres navne efter martyrer i det 16. århundrede. Reformerte kristne blev tortureret og slået ihjel af katolske magthavere.

I morgen skal vi på rådsmødet beskæftige os med en anden del af reformationshistorien, nemlig lutherske fyrsters behandling (forfølgelse?) af mennonitterne (anabaptisterne). Efter flere års dialog er der nu blevet udarbejdet et fælles dokument om dette spørgsmål.

Annonce
Katolikker fik ikke tilladelse til klokketårne
I dag er der også katolske kirker i det ellers overvejende reformerte Geneve og andre reformerte byer. Mange steder i Schweiz opnåede katolikkerne dog ikke anerkendelse før starten af det 19. Årh. (I Geneve blev den katolske kirkes legale status dog trukket tilbage i tre årtier fra 1870’erne og frem til 1907).

Katolikkerne fik lov at bygge kirker, men ikke med klokketårne. Kirken i Vaud fik dog i 1878 lov til at bygge et klokketårn, mens den store Valentin-kirke i Lausanne fra 1832 først fik denne tilladelse i 1930’erne. Det var dog først i 1948, at katolikkerne fik lov at ringe med deres klokker i Vaud.

Scweizerne skal stemme om minareter
Jeg faldt i dag over en avis med følgende overskrift: ”Clochers et minarets: même combat!” (Klokketårne og minareter – den samme kamp!).

Anledningen til artiklen er, at vælgerne i Schweiz den 29. november skal til stemmeurnerne for at tage stilling til et forslag til en forfatningsændring, som vil forbyde bygningen af minareter.
Initiativtagerne til forslaget er Schweizisk Folkeparti og den Føderale Demokratiske Union. Schweiz’s ca. 400.000 muslimer har i dag fire moskeer med minareter, bl.a. én i Geneve.

Tårne er magtsymboler
Den direkte anledning til forslaget er en ansøgning fra muslimer i Langenthal (en by med 14.000 indbyggere, heraf 8 % muslimer og med 11 kirker) om at få lov til at bygge en minaret. Alle lokale og regionale myndigheder havde givet tilladelse til bygning af en ti meter høj minaret, men i et forsøg på at forhindre byggeriet, blev der iværksat en anti-minaret-kampagne (den første plakat blev dog forbudt, da den blev kendt racistisk).

Som formanden for det schweiziske Folkeparti, Ulrich Schlüter siger, så handler det selvfølgelig ikke om tårne. ”Minareten har ingen religiøs betydning. Den er et symbol på magt, på etablering af en politisk islamisering”.

Efter reformationen gik der flere hundrede år, inden den katolske kirke blev tilladt og fik lov at bygge kirker. Og der gik endnu længere inden den fik lov at bygge kirketårne, for slet ikke at tale om at ringe med klokkerne. Som avisen konkluderer i overskriften: ”Klokketårne og minareter: den samme kamp!”

Geneve, reformationssøndag, den 25. oktober 2009

Mogens S. Mogensen er ph.d. og konsulent i interreligiøse spørgsmål. Du kan se hans blog her.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Klokketårne og minareter er magtsymboler

Anonym, publiceret d.29/10 13:46 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokketårne og minareter er magtsymboler
Den kirke der er afbilledet er Hagia Sophia, igennem 1000 år vores katedral i Konstantinobel. Senere taget med vold og konverteret til moske. Idag henstående som museum, mens kristne forsøger at få den igen. I 1950'erne i samme by sættes der ild til samtlige kristne ortodokse kirker.

Kirkeklokker er symbol på kærlighed, mange tænker på bryllup når de hører dem.

Minareter er symbol på en fredelig religion, fred forstået på den måde at profeten personligt har skåret halsen over på mange jøder, som har kritiseret ham.
Del Link

Re: Klokketårne og minareter er magtsymboler

xeneste, publiceret d.29/10 15:40 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Klokketårne og minareter er magtsymboler
Ja det er en "morsom" illustration man har valgt til at illustrere de "stakkels muslimske ofre" der ikke må råbe fra minareter. De kristne på Balkan og i Grækenland fik først lov at bruge kirkeklokker efter 500 års islamisk tyranni sluttede sidste i 1800 og først i 1900 tallet. I Cairo er kirkeklokker stadig ikke accepteret, og gentagne gange er der eksempler på at en hysterisk muslimsk hob har stormet kirker der ringede med klokkerne og banket de kristne. Foran hver eneste kirke i Cairo står der posteret bevæbnet ægyptisk politi. Muslimernes rolle som "ofre" er først opstået efter at de muslimske lande er blevet for svage til at føre krig mod Dar-al-Harb, "krigens land", som omfatter alle ikke-muslimske lande. Nu fører man så en noget mere listig krig hvor man ved hjælp af ignorante meningsskabere i de vestlige medier appellerer til den evige, udødelige vestlige dårlige samvittighed og kulturelt nedarvede skyldfølelse. Nu talen falder på Schweiz, kunne man spørge det nærliggende Østrig, om de stadig husker for 300 år siden da den muslimske Jihads største ambition var at underlægge sig hele Europa, men blev stoppet ved Wien? Eller spørge Grækerne eller Ægypterne hvordan de har de med minareter og kirkeklokker? Ved den kære PhD overhovedet hvad der råbes fra minareterne? Der kaldes ikke til "gudstjeneste" - der råbes den muslimske trosbekendelse 5 gange om dagen.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis