Klimakampen vil føre til vold
Klima eller natur er i dag samfundsmæssige kategorier. Det giver derfor ingen mening at skelne mellem den enkelte og samfundet. Det er en skelnen, der hører den tidlige borgerlige epoke til. Hvis den fremføres, er det kun for at give den enkelte dårlig samvittighed. Det er der også mange, der gerne vil.

Klimaet er en politisk sag, der bl.a. handler om kampen mellem den rige og den fattige del af verden. Men ingen forestiller sig vel, at vi frivilligt sætter vores levestandard ned; reducerer den offentlige sektor, afskaffer computere, biler, fly, mobiltelefoner osv. Vi vil leve som før. I de revolutionære 70’ere fik vi hele tiden at vide, at vi ville blive fattigere, når revolutionen kom. I de økologiske 80’ere skulle der være grænser for vækst. De trusler har vi hørt før. Uden virkning er de.

Klimakampen vil føre til ny vold. Ligesom kampen mod USA eller kapitalismen. Det vil sikkert vise sig ved topmødet i København, hvor forskellige vandmelongrupper vil hærge byen. Vandmelon – grøn udenpå, men rød indeni. Hvad i alverden skal 100.000 mennesker belaste miljøet for? Hvorfor kan de ikke blive hjemme og dyrke økologiske gulerødder?

Der findes ingen kristne pligter
Vedrørende moralsk/religiøs pligt: Jeg kender ikke til den slags. Engang var der en etikbølge. Da fik vi at vide, at moral er noget andet end etik. Nu har moralismen overhalet etikken. Flere og flere mennesker elsker forbud. De vil gerne have noget, som de ikke må. De søger efter noget, de ikke må spise. Det er en slags sekulariseret halaløkologisme.

Nu ved jeg ikke, hvilken religiøs pligt, der tales om. Der findes ikke kristne pligter. Eller jo, der er én: man skal gå i kirke. Kristen moral findes ikke, så der må tales om andre religiøse pligter.

Det er muligt, at hinduismen har religiøse pligter, der har med klimaet at gøre. Vi får at se, om de påvirker de indiske beslutninger. De muslimske nationer opererer sikkert også med den slags pligter, men hvad skal de arabiske golfstater leve af, hvis vi holder op med at bruge benzin?

Nazisterne var også økologiske
Vedrørende frihed: Naturligvis har vi frihed. Alternativet er jo diktatur. Den engelske forfatter James Delingpole sammenlignede i The Spectator (17.10.09) de Grønne med nazister. Denne sammenligning bruger mange jo for tiden om dette eller hint. Den er nok sat på spidsen, men lad gå.

Nazisterne var også grønne, naturbevarere, økologiske, moralske, pligtopfyldende, humanistiske, skal man huske. Jeg slutter med at citere ham: ”De grønne…ikke kun forfølger og forsøger at lukke munden på alle, der ikke er enige med deres ideologiske position, men de forsøger endog…at undertrykke alle videnskabelige beviser, som modsiger dem.”

Fremtiden ligner 1950’erne
I fremtiden kan vi se frem til de steder, hvor der er vandmelonpræster. Her vil den rødhvide danske middelalderlandsbykirke blive skæmmet af store, grimme solfangere; der opstilles vindmøller på kirkegården; kirkebilen afskaffes, og menighedsrådet uddeler kirkecykler til præst og personale, genansætter kirketjenere og genindfører de pedaler på orglerne, som jeg husker fra min barndomskirke.

Jo, i det hele taget kommer fremtiden til at minde om 1950’erne. Genbrug, spare, kakkelovne, ikke-importeret mad. Mere kål og kartofler, sylte og grisetæer. Ingen sushi eller lammekøller fra New Zealand eller vin fra Chile. Men øl og snaps.

Vi får to slags kirker
Så vil der være en anden kirke. Den gammelmoderne. Den kan man kende på, at udenfor på parkeringspladsen holder der masser af biler, og lyset fra tusind pærer strømmer ud, og der er varmt derinde. Vi får to kirker: Den kolde grønne og den fyldte varme.

Hans Hauge er lektor, dr.phil ved Institut for Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet.