Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Imamer på internettet har det svært til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Imamer på internettet har det svært

Abdul Wahid Pedersen havde i 2002 ikke fantasi til at forestille sig, at et svar på religion.dk om stening ville få en medielavine af dimensioner til at rulle, skriver debatredaktør Peter Fischer-Nielsen. -

- Foto: Leif Tuxen.

Emneord for denne artikel

internet | imamer | akkari | internetdialog | religiondk | religionsdebat
flexblock
5 debatindlæg Hold mig opdateret

Tonen er hård på internettet. Men religion.dk er et offentligt rum, hvor man må forvente at blive stillet til regnskab for sine synspunkter, skriver debatredaktør Peter Fischer-Nielsen om Ahmed Akkaris exit fra religionspanelet

Har internettet gjort livet som imam lettere?

Umiddelbart ja. Via muslimske megasites som f.eks. fatwa-online.com  og islamway.com  er kendte imamer blevet verdenskendte og har fået et stort globalt publikum, der konsulterer imamerne for lærde svar på hverdagens store og små udfordringer.

Og i Danmark, hvor muslimerne lever spredt, hvor de muslimske netværk ikke er fuldt udbyggede, og hvor man ikke ligefrem snubler over en moské, har internettet givet imamerne et netværk og nogle platforme, hvorfra islam kan formidles til religionens efterfølgere.

At det alligevel ikke altid er så let, har vi blandt oplevet på religion.dk, hvor et panel med ca. 70 eksperter og religiøse repræsentanter siden 2001 har besvaret spørgsmål fra læserne.

Annonce
Wahid Pedersen og Akkari forlod religion.dk
I 2002 mødte imamen Abdul Wahid Pedersen kraftig modstand, da han i et svar om stening skrev at, ”hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den.” I den forbindelse valgte han at forlade religionspanelet.

Og senest har den omstridte tidligere imam Ahmed Akkari valgt at sige farvel til religion.dk, efter at han har modtaget voldsom kritik for et indlæg, hvor han taler imod de europæiske samfunds accept af homoseksuelle parforhold.

Så nej – livet som imam er ikke nødvendigvis blevet lettere, efter at internettet har bragt deres synspunkter ud i det offentlige rum.

Tonen er rå på internettet
Hvad er det, der gør det så svært?

- For det første er der en mere rå tone på internettet, hvor man, uden at skulle se nogen i øjnene, og hvis man er fej nok endda anonymt, kan gå i flæsket på sin modstander og ikke risikere meget ved det.

Det har imamer med upopulære synspunkter i høj grad lidt under, og det er ekstremt beklageligt, da internettet ellers kunne være en perfekt ramme for en spændende religionsdebat.

Desværre trækker man i disse år i en anden retning. Det store amerikanske Beliefnet.com er eksempelvis bevidst begyndt at skille muslimer, kristne, buddhister og hinduer fra hinanden for i stedet at lade dem tale med sig selv i religionsopdelte rum.

Muslimer forveksler private og offentlige rum
- For det andet har imamerne til tider forvekslet det private og det offentlige rum. Abdul Wahid Pedersen havde i 2002 ikke fantasi til at forestille sig, at et svar på religion.dk om stening ville få en medielavine af dimensioner til at rulle.

Det samme giver Ahmed Akkari udtryk for i sin afskedshilsen, hvor han undrer sig over, at det ikke kan lade sig gøre, at to muslimer udveksler synspunkter om islam, uden at andre føler sig foranlediget til at blande sig med kritiske indlæg.

Religion.dk er et offentligt rum, hvor man må forvente at skulle stå til regnskab for sine synspunkter. Ønsker man ikke det, må man i stedet engagere sig i et mere lukket internetforum, selvom det er farligt at tro, at man kan have et privatliv på internettet.

Alle autoriteter modsiges på nettet
- For det tredje er imamernes vanskelige liv på internettet også udtryk for deres generelt anfægtede status. Ingen autoritet har det let i dag.

Præster og skolelærere kan skrive under på det, men deres autoritet er trods alt stadig forankret i solide samfundsinstitutioner, der gør det vanskeligt helt at komme uden om dem. Imamer er derimod ikke bare autoriteter, men tilmed fremmede autoriteter, der aldrig har været bredt anerkendt i Danmark.

Derfor vil de blive dobbelt modsagt på internettet: Både fordi de tillader at stille sig frem som autoriteter, og fordi de repræsenterer synspunkter, der ikke er gængse i det danske samfund.

Kun hårdhudede imamer vil risikere internettets øretæver
Hvad er så vejen frem?

Desværre går det nok i den retning, som Kristeligt Dagblads internetchef Anders Ellebæk Madsen skitserer i en kommentar  på religion.dk: "Forskellige synspunkter graver sig ned i hver sin ende af internettet, hvor de mødes med ligesindede, hvilket sikrer dem imod ubehagelige reaktioner."

Kun ekstremt hårdhudede imamer eller imamer med politisk korrekte synspunkter vil vove sig ud i de øretæver, der venter på internettet.

Som debatredaktør på religion.dk håber jeg imidlertid, at der stadig vil være nogle af begge slags, der har lyst til at melde sig på banen. For der er behov for at få alle synspunkter på banen i den danske religionsdebat.

Vi tror stadig på religion.dk som mødested
Religion.dk har aldrig ekskluderet en imam eller andre muslimer fra panelet, selvom der til tider har været lagt pres på redaktionen fra kritikere. Og vi har flere gange forsøgt at moderere læserdebatten på en måde, så kritiske – men ikke islamofobiske og racistiske – synspunkter kunne komme til orde.

Det er en ikke let balancegang, som ikke altid lykkes lige godt. Men vi tror fortsat på, at det er muligt at have et mødested som religion.dk, hvor bølgerne kan gå højt, men hvor idealet om, at religionerne har godt af at snakke med hinanden, også kan holdes i hævd.

Peter Fischer-Nielsen er ph.d. studerende og debatredaktør på religion.dk. Se hans blog her.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Imamer på internettet har det svært

Anonym, publiceret d.05/11 15:30 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Imamer på internettet har det svært
Abdul Wahid Petersen accepterede i nævnte indlæg stening som en af Allah beordret straf, han som muslim ikke kunne tilsidesætte.
I et land, der har afskaffet dødsstraf, og som endda forbyder hjemsendelse af flygtninge, hvis deres hjemland kan formodes at ville iværksætte dødsstraf imod disse flygtninge.
Og så forventer Kristeligt Dagblad, at man acceptere hans synspunkter, der går stik imod alle love i dette land. Man må da være exceptionelt hårdhudet i Kristelig Dagblads redaktion.
Del Link

Re: Imamer på internettet har det svært

Peter Zichau, publiceret d.05/11 16:01 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Imamer på internettet har det svært
Når man skal kommenterer en kronik som denne, ville det, unægteligt, være en fordel, om man kunne følge den igangværende debat, men nuvel. Sagens kerne er vel hvad der er blevet sagt og ikke hvem der har sagt hvad! En imam har overfor en muslimsk spørger, med udgangspunkt i Islam, redegjort for den pågældende tros syn på, i dette tilfælde, homosexualitet. Det har så adstedkommet en livlig debat, på nogle debat-sider, om det, for debattørernes side, uheldige i denne tros sysnpunkter, som så har fået den pågældende imam til, at trække sig som brevkasse-skribent. Nu mener så Kristelig Dagblad, at debatten er alt for hård og stiller sig, såvidt jeg kan se, på imamens side. Skal det forståes som på imamens side mht. hans synspunkter? Ellers må det jo betyde, at når ikke-muslimer eller muslimer af en anden observans mener noget andet end det den pågældende imam giver udtryk for, skal man ikke, på en dabat-side, begynde, at debatterer det?!
Del Link

Re: Imamer på internettet har det svært

NielsG, publiceret d.05/11 19:23 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Imamer på internettet har det svært
Lad os kikke på den centrale del af Akkari's indlæg
"De europæiske samfund mener generelt, at homoseksuelle bør nyde anerkendelse i samfundet, og det bygger de på en meget ensporet filosofi om menneskets frie vilje og rettigheder, mens de glemmer at tage særlig meget højde for vigtigheden af at bevare samfundet mod forfald og tilbagegang i samme omfang som man vil tillade den personlige frihed i at udbrede sig."
Akkari må have de meninger om homoseksualitet han har, men den samfundsopfattelse han udbreder fortjener - hårde kommentarer med på vejen. Og det har de fået heldigvis. Det står Akkari frit for at mene at de vestlige samfund er præget af forfald og tilbagegang, men bør man ikke kræve at han argumenterer for det ? Hvad mener han med tilbagegang, hvad mener han med forfald; At Akkari har et religisøst udgangspunkt betyder ikke at han ikke behøver at argumentere og eksemplificere.Men Akkari bruger religionen som slør for sit dybt konservative livssyn.Hvis Akkari ellers er i stand til at forstå historie og historisk udvikling, vil han se, at det netop er det moderne og indvidualiseringen lige præcist er grunden til at han kan leve i fred i Danmark. Hvis man ser på de ikke moderne muslimske samfund finder man intolerance og vold som disciplinerings middel.
Akkari har som vi ved selv valgt at bo i Danmark, han har endda bedt om familiesammenføring for at leve med sin familie her. Hvad man kan lære her er at han ikke har spor lyst til at spise den medicin han vil give andre.
At han så heller ikke kan akceptere at hans indlæg på Religion.DK bliver diskuteret viser jo blot, at han ikke ønsker at bo i det her samfund, han ønsker kun at nyde resultatet af samfunds udviklingen, ikke at yde noget til det.
Del Link

Re: Imamer på internettet har det svært

Peter Krist999, publiceret d.06/11 16:19 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Imamer på internettet har det svært
Tvetungethed er imamisk specialitet. Sige een ting -det man virkelig mener – i lukkede fora til andre muslimer. Sige noget andet – mere politisk korrekt og strategisk – i det offentlige.
Mange officielle journalister og såkaldte “islameksperter” er nogle slatpissere, når det gælder om at afsløre tvetungetheden.
Heldigvis er debatfora og blogs fyldt med skarpe hjerner, som knivskarpt kan udstille imamernes dobbeltspil.
Så imamerne har det hårdt
- for det første fordi der er disse skarpe hjerner og en rå tone, som skærer ind til benet, til sandheden som alle har ret til at kende.
- for det andet fordi Internettet er dejligt åbent og dokumenterbart mht hvad der tidligere er sagt og skrevet. Tvetungethed har derfor sært ved at trives her, specielt når de skarpe hjerner hurtigt er over den
- for det tredie fordi også Internet og debatfora heldigvis også er ramt af manglende autoritetstro, så det er argumenter og ikke titel, der afgør hvem der har ret.

Alle 3 punkter er en følge af kritisk vesterlandsk tænkning, oplysningstid og opgør med autoriteter. Hurra for det.

Når tvetungede autorietshungrende antidemokratiske imamer således får det svært i debatten er det netop fordi de er tvetungede og autoritetshungrende og antidemokratiske.

Så de har rigtig godt af at få det hårdt. Så kan de lære lidt om demokrati, kritisk tænkning, manglende autoritetstro og andre danske dyder, som stortrives på nettet.

Løsningen er således at imamerne lærer netop disse demokratiske dyder – så får de det ikke mere “hårdt” end en hver anden, der vover sig ind i diskussion med skarpe hjerner.

Det er uheldigt at religion.dk har en debat-redaktør, der i stedet synes at de skarpe hjerner skal lære at acceptere tvetungethed, antidemokratisme, homofobi, kvindeundertrykkelse og religiøse autoriteter for at de stakkels imamer ikke får det for hårdt.
Del Link

Re: Imamer på internettet har det svært

Peter Fischer-Nielsen, publiceret d.06/11 16:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Imamer på internettet har det svært
Jeg har svaret på indlægget her:

http://e-religion.eftertanke.dk/2009/11/02/imamer-pa-internettet-har-det-sv%c3%a6rt/
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock