Mange religioner giver højtidsgaver

Gavegivning foregår i næsten alle kulturer og sker ofte i forbindelse med religiøse højtider eller overgange i livet. Læs eksempler her

Julen er blandt meget andet en tid, hvor de kristne giver hinanden gaver, ligesom de tre vise mænd gav den nyfødte Jesus gaver.

Gavegivning er dog langt fra et kristent fænomen, men er udbredt i de fleste kulturer og religioner. Hvordan man giver gaver varierer dog. Det samme gør gavernes betydning for den, der giver, og den, der modtager gaven.

Jødedom – Chanukka og Purim
Mange jøder giver hinanden gaver til Chanukka og Purim, som er to af jødedommens tre befrielsesfester.

Chanukka eller Lysfesten falder i december og forløber over otte dage, hvor jøderne fejrer templets genindvielse i år 164 før Kristi fødsel. Jøderne tænder et lys om dagen i otte dage. Nogle jøder giver hinanden én gave per dag, mens andre kun giver gaver på den sidste dag.

Purim eller Lodtrækningsfesten falder i marts. Jøderne fejrer hér den mirakuløse redning fra en massakre i Persien, som Esthers Bog fortæller om. Til Purim bliver Esthers Bog læst op, mens publikum kommer med tilråb. Mange jøder holder en karnevalslignende fest med udklædning og gaver til især børn og fattige.

Klik på linket, for at se youtube-klip fra chanukka og purim.

Islam – Ramadan og id-al-fitr
Muslimer giver gaver til Id-al-fitr, som afslutter Ramadanen.
Ramadanen er muslimernes fastemåned, hvor de fejrer, at profeten Muhammed modtog Koranen – også under faste. Måneden har et festligt præg og kan i mange muslimske lande minde om julemåneden.

Id-al-fitr starter tidligt om morgenen med badning og et særligt måltid. Bagefter mødes man i en moske eller et andet sted til stor fællesbøn, hvorefter man tager på visit hos familie og venner. Man spiser sammen og giver gaver. Børnene får ofte nyt tøj. Mange steder festen man på gaden. På samme måde som juledagene strækker festen sig over flere dage.

Hinduisme – Makara Sankranti-festen
Makara Sankranti er en slags nytårsfest, som foregår ved vintersolhverv i midten af januar i Indien.

Hvad hinduerne foretager sig på denne dag er forskelligt og afhænger især af hvor i Indien man befinder sig. Det er dog typisk at hinduerne dyrker forfædrene og hus-guderne, men også udfører store baderitualer i den hellige flod Ganges eller ved kysten. I Sydindien er det typisk at udsmykke de hellige køer og give hinanden gaver.

Kwakiutl-indianerne – Potlatch
Kwaikiutl-indianerne er betegnelsen for de forskellige indianerstammer, som oprindeligt boede på Canadas nordvestkyst.

Potlatch var navnet på en af de vigtigste fester, hvor man ved europæernes ankomst gik amok med gavegivning. Det var typisk et højtstående medlem af samfundet, for eksempel en høvding eller shaman, som holdte denne fest. For at besidde en høj position og privilegier i samfundet, måtte man nemlig holde en fest og give gæsterne gaver (i modsætning til for eksempel en traditionel dansk fødselsdag, hvor det er gæsterne, der giver gaver). Jo flere gæster og større gaver jo mere prestige fik giveren.

Guderne fik også gaver, og nogle Potlatch-fester endte med, at giveren ødelagde kæmpe rigdomme, for at markere sin magt og vinde prestige i samfundet.

Overgangsriter og gaver
I de forskellige religioner giver man ikke kun gaver til de religiøse højtider, men også i forbindelse med overgangsriter.

En overgangsrite er et ritual, der markerer overgangen fra et livsstadium til et andet.

Folkekirkekristne giver typisk gaver i forbindelse med barsel, dåb, konfirmation og bryllup, foruden til fødselsdag. Jøder, muslimer og hinduer markerer ofte de samme overgange med gaver.

Hvad man kalder disse fester er forskelligt, men gaverne er med til at markere fødslen, barnets indlemmelse i det religiøse fællesskab, overgangen fra barn til voksen, hvor det unge menneske aktivt skal tage stilling til at være del af det religiøse fællesskab, samt at stifte en familie inden for fællesskabets rammer.

I nogle kulturer er det almindeligt at give gaver i forbindelse med døden. Eksempelvis gav den oprindelige befolkning på De andamanske Øer i Det indiske Ocean afdøde slægtninges knogler til hinanden i gave.

Mange måder at give på
For de fleste mennesker er det en god fornemmelse at give og modtage gaver, og ofte tænker vi ikke videre over det. En, der har tænkt mere over gavegivning, er den franske antropolog Marcel Mauss.

Ifølge Mauss er der altid en bagtanke med at give gaver, selvom man ikke altid er bevidst om dette. Enten skal gaven afbalancere et forhold mellem to eller flere mennesker, og på den måde danne et lige fællesskab; eller også er gaven en del af en magtkamp, hvor en gave, som modtageren ikke kan gengælde, etablerer et hierarki, hvor giveren er øverst. Det er nærliggende at se Julen eller Id-al-fitr, som et eksempel på den første, og Potlatch-festen, som et eksempel på det sidste.