Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Send artiklen Se videoer med religiøse klima-arrangementer til din ven.
Se videoer med religiøse klima-arrangementer
Klimaaktivister er samlet foran katedralen i Coventry den 19. marts 2009 ved en demonstration arrangeret af den kristne, britiske nødhjælpsorganisation Christian Aid. -
Mange kirker og religiøse organisationer er engageret i debatten om klimaspørgsmålet. Her kan du se videoklip, hvor forskellige religiøse grupper giver deres svar på klimatruslen
I Danmark har der i de seneste uger været en livlig debat om kirkernes planlagte klokkeringning for klimaet den 13. december. Modstanderne mener, at global opvarmning er en verdslig og politisk sag, som kirkerne ikke bør blande sig i, mens initiativtagerne i Danske kirkers Råd omvendt ser de 350 klokkeslag som en legitim kirkelig markering til fordel for skaberværket.
I Kristeligt Dagblad kunne man den 3. november læse, at mange kirker i udlandet støtter den danske klokkeringning, og den 13. december vil der derfor blive ringet med klokker, blæst i konkylier og slået på trommer, når menigheder verden over markerer deres bekymring for den globale opvarming.
På græsrodsniveau har religiøse grupper uden for Danmarks grænser igennem længere tid været aktive i klimadebatten med demonstrationer, happenings, konferencer og debatindlæg. Troende mennesker udgør det største og mest vidtforgrenede netværk i det civile samfund, og med en daglig eller ugentlig kontaktflade til 85 pct. af verdens befolkning kan de religiøse gruppers indflydelse få stor politisk betydning i klimadebatten.
Annonce
Nedenfor har vi samlet et lille udpluk af videoklip, hvor mennesker forskellige steder i verden forholder sig til sammenhængen mellem religion og den globale opvarmning.
Det er aldrig for sent for en klimasynder at bede om tilgivelse, lyder budskabet i denne video. Den 19. marts i år samlede Christian Aid - en af verdens største nødhjælpsorganisationer - 1000 mennesker til gudstjeneste og klimademonstration i Coventry. Efter gudstjenesten bevægede deltagerne sig i en symbolsk begravelsesmarch gennem byens gader, og efterfølgende gik turen til energiselskabet E.ON, hvor demonstranterne udtrykte deres utilfredshed over firmaets planer om at opføre et nyt kulfyret kraftværk.
Miljø-racisme er ikke et ord, der har fyldt meget i den danske klimadebat, men i det amerikanske protestantiske kirkesamfund United Church of Christ (UCC) er det en del af dagsordenen, når man diskuterer kirkens rolle i forhold til miljø og global opvarmning. UCC, der har 1,1 millioner medlemmer i 5300 menigheder på tværs af USA, udsendte den 8. april i år en teologisk erklæring, som diskuterer "behovet for at hylde klodens skønhed og for et engagement i troshandlinger på vegne af skaberværkets sammenhængende dele". De lokale menigheder har på den baggrund kastet sig ud i forskellige "grønne" initiativer, og UCC har produceret denne kampagnevideo med et budskab om, at de uretfærdige og ulige konsekvenser af global opvarmning er imod Guds vilje.
Mange hinduister afslutter deres bønner med en bøn for fred, og freden gælder for alle naturens organismer. Sådan lyder budskabet fra Bharti Tailor fra hinduistbevægelsen Hindu Forum Britain (HFB), der i dette klip taler om det at forene hinduistisk tro med et engagement i klimadebatten. I hinduisternes religiøse tekster kan man læse, at der ikke findes noget nyt i verden, og at mennesker derfor skal passe på det, der allerede ekskisterer. Det er den påpasselighed, som ifølge Bharti Tailor er den hinduistiske indfaldsvinkel i klimadebatten.
En af den arabiske verdens mest populære televangelister hedder Amr Khaled. Da New York Times i 2006 portrætterede den 42-årige egypter, skrev de blandt andet, at hans ugentlige følgeskare var på flere millioned tv-seere, og at hans hjemmeside med 26 millioner årlige besøgende var større end Oprahs. Han har senest gjort sig bemærket med et bidrag til brochuren "Muslim Green Guide to reducing Climate Change", og i dette klip fra tv-stationen iMuslim TV, taler han netop om det at være grøn muslim.
Som buddhist tror den tibetanske lama Shenphen Rinpoche på princippet om årsag og virkning, og hvis man i tro, tanke og adfærd ikke respekterer miljøet, vil det få konsekvenser for én selv. Det er et af hans budskaber i dette videoklip, som stammer fra et slovensk tv-program om religion og økologi. Her kommer han også ind på vigtigheden af, at man som buddhist - eller troende i almindelighed - modigt og eksemplarisk lader sin adfærd afspejle den tro, man følger. Hvis man tror på naturens hellighed, bør man derfor behandle den med en tilsvarende respekt, lyder budskabet.
Hvem befinder sig under dit CO2-fodaftryk? I denne kampagnevideo spørger The Catholic Coalition on Climate Change, hvem det er vi træder under fode, når vi udleder CO2 og bidrager til den globale opvarmning. Bag initiativet står den katolske kirke i USA, USCCB, og budskabet i klippet er, at katolikker har et moralsk ansvar for at tale for de svage og udsatte i verden, som ifølge kirken bliver de første ofre for de rige landes forurening. USCCB afslutter videoen med kirkeklokker og et budskab om, at klimaspørgsmålet ikke handler om partipolitik, men derimod om menneskers forvaltning af Guds skaberværk.
De jødiske grupper Hazon og Jewish Climate Initiative er gået sammen om projektet The Jewish Climate Chance Campaign, hvor målet blandt andet er at omsætte de religiøse bud i jødedommen til praktisk miljøaktivisme. På projektets hjemmeside kan man læse om en af de centrale jødiske, økologiske visioner, nemlig at jordkloden ikke er et råmateriale bestemt for profit, men en gave der skal anvendes med fællesskabets velfærd for øje. Et af kampagnens initiativer er en klimabus, der i øjeblikket, med madolie i tanken, krydser USA og undervejs forsøger at skabe opmærksomhed omkring global opvarmning. Videoklippet her er fra bussens søsætning ved FN i New York.
Hun har to gange været opstillet som vicepræsidentkandidat for The Green Party - partiet der får tredjeflest stemmer ved de amerikanske præsidentvalg. Winona LaDuke er en erfaren politiker og miljøaktivist, og så er hun indfødt amerikaner. Nærmere bestemt fra Bjørne-klanen, der holder til i reservatet Den Hvide Jord i det nordvestlige Minnesota. I dette klip fra en forelæsning på Smithsonian Instituttet taler hun om nogle af de indianske profetier, der efter hendes opfattelse beskriver det dilemma, klimaforandringerne har bragt os i.