24. november 2009
Vi skal bekymre os om at lindre lidelsen og helbrede sårene, mens vi er her, mener en læser, der reagerer på panelist Thomas Teglgaards artikel om klima og dommedag. Se et uddrag af debatten her
Læge og forfatter Thomas Teglgaard skrev blandt andet:
"Tillad mig at spørge: Forestiller man sig, at man her i 11. time ved at gøre mere eller mindre helhjertede forsøg på ikke at svine for meget kan ændre på det, der står fast? Jorden går under, derom hersker der ingen tvivl."Se nogle af læsernes reaktioner her:
"Uregistreret" skriver:Dommedagsprofeter, som har manet til passivitet, har vi haft i mange århundreder. Hidtil har de taget fejl i, at "enden var nær". Personlig hælder jeg også til, at de tager fejl i, at vi intet kan gøre.
Tværtimod tror jeg virkelig, det betyder alt, hvad vi vælger at gøre og at menneskets forpligtelse - overfor sin næste og også overfor Gud - netop består i at helbrede, udbedre, oprette. Uanset om der er håb eller ej om, at det vil "redde verden".
For at citere Edmond Rostand (fra Cyrano de Bergerac):
"Man kæmper ikke i håb om sejr. Det er et spørgsmål om, hvilke handlinger man kan begå med sin selvrespekt i behold."Det har intet med hovmod at gøre at sætte alle kræfter ind på at standse den mishandling af alt liv, som udbytningen af jordens ressourcer og den galopperende forurening er. Det har noget at gøre med simpel anstændighed og det at tage ansvar for fortidens synder.
Det er i grunden revnende ligegyldigt, om jorden går under i morgen eller om tusinde år. Dommedag er så at sige ikke noget at bekymre sig om. Det, der er at bekymre sig om er, om man sætter alt ind på at lindre lidelse og helbrede sår, mens man nu er her.
Og, som det også har været sagt: Så længe mennesket ikke ved ALT, er det vanvid at opgive håbet. Dommedagsprofeter har ingen pointe.
”Disciple” skriver:Endelig en klar holdning til klimadebattens underfundige og ensidige fremstilling af skyld hos mennesker eller andre årsager. Jorden er allerede dømt til undergang: Både fordi vi mennesker forurener alt omkring os, både materielt og åndeligt. Og fordi vi, uanset om man tror eller ej, ikke aner, hvilken skæbne vi selv er på vej til.
Men Gud har fra jordens skabelse set det komme. Den jord, som vi fik ansvaret for, går sin egen undergang i møde.
”Lars Kristensen” skriver:
Nej, Jorden går ikke under, det er de politiske, religiøse, økonomiske og militære personers hovmod, der går under.
For det er deres magtbegær og mangel på forståelse for, hvad naturen er for noget og mangel på deres erkendelse af, at vi mennesker ikke er væsner, der har magt over naturen, der åbenbares. I deres ærgerrige opfattelse af, at Jorden er givet til os mennesker af en gud, forsøger de at rette op på fortidens skader og deres egne.
Det betyder ikke, at vi ikke skal gøre noget, men vi skal gøre tingene på en måde, der gør alt levende ligeværdigt med os, uden at vi af den grund behøver at gøre os til ikke-mennesker(….)
Vi skal lære at se os som ligeværdige livsvæsener med alle de andre livsvæsener her på Jorden. Og den dag vi gør det, da vil vi også egne os til at få kontakt med andre levende livsvæsener uden for Jorden, men heller ikke før. Vi er ikke beredte til et liv i livets verden - univers, uden for Jorden.
Dette er et uddrag af de læserreaktioner, læge og forfatter Thomas Teglgaards artikel har fået. Du kan se resten af læserdebatten og give dit besyv med her.