- Fri os fra religiøse klimafans

Men den samme rationelle naturvidenskab, der har fortalt os, hvad der venter os, er også parat med løsningerne. Ikke nemme løsninger, men dog løsninger, der ikke indebærer nogen tilbagevenden til stenalderen. Ikke uforandret livsførelse, store ændringer på mange områder, bestemt, men ikke ændringer, der væsentligt vil påvirke vores levestandard.

Vi må hellere vænne os til el-bilerne
Det er bladet Scientific American, der bringer en artikel af to anerkendte forskere (bladet selv er også et højst seriøst blad). Disse to forskere har regnet ud, at man vil kunne tilfredsstille det energiforbrug, der påregnes at være på planeten Jorden i 2030, ved hjælp af vedvarende energikilder, vind, vand og sol.

Hovedvægten lægger de på vindenergi. El fra vindmøller kan nemlig i dag produceres til nogenlunde samme pris som el fra kulkraftværker (hævder de, jeg véd ikke helt, om det er sandt).

Dog vil de inkludere så megen solenergi som muligt, fordi de mener, at disse to energiformer på udmærket vis kan supplere hinanden. Godt nok skal der så bygges 38 millioner store vindmøller, men, siger de, i betragtning af, at der hvert år bygges 73 millioner biler, skulle det ikke være nogen umulig opgave.

Så vidt jeg kan forstå på dem, bliver den største ændring i forhold til i dag den, at vi skal vænne os til at køre i el-biler, med den begrænsning i rækkevidden, det giver anledning til. Og den forandring skulle vi vel nok kunne holde til.

Køb jord i Sahara til solenergianlæg
Jeg har desforuden læst en anden analyse af et fremtidsscenarie uden fossile brændstoffer. Den ligger på http://www.withouthotair.com/. Den analyserer kun forholdene for Storbritanniens vedkommende og når frem til, at dette land kommer til at mangle energi, ligesom vist hele Europa gør det.

Løsningen er, siges det, at købe sig plads i Sahara til store solenergianlæg og så lede el derfra til Europa. Men i begge tilfælde altså en analyse af mulighederne for at undgå stigningen i CO2-udslippet, der lader os leve videre på nogenlunde samme måde, som vi hidtil har gjort.

Lyt lige til analyserne
Det er sådanne analyser, der får mig til at sige: ”Fri os fra religiøse klimafans”! For der er jo en del kristne og muslimer og andet godtfolk, der har grebet chancen til at begynde at prædike askese. Vi er altså for griske, lyder det, vi lever over evne, vi behøver slet ikke så meget kød, vi må omlægge hele vor livsstil og især vore madvaner og vore transportvaner.

Javel, må man sige, men prøv lige at lytte til de analyser, der fortæller, at der er energi nok, blot skal vi ikke mere tage den fra de fossile brændstoffer, men fra solen, som leverer rigelig med energi til alle, hvad enten man så vil høste den som vind- eller vandenergi, eller man går direkte til solstrålerne selv.

Hvis man kun hører opfordringer til askese og nedgang i forbrug fra de religiøse, så gør de mere skade end gavn.

Den enkeltes adfærd batter ikke noget
Jamen, skal vi ikke spare på varmen, spare på strømmen, spare på bilkørsel, osv? Overhovedet ikke. Hvad der skal foretages, er ikke noget, den enkelte kan spare sig ud af. Nå ja, hvis vi skulle to procent ned i forbrug af fossilt brændsel, så kunne vi måske ved sparekampagner få gjort noget ved sagen.

Men når det drejer sig om helt at komme af med de fossile brændsler, så batter den slags som en skrædder i helvede. Der må og skal politiske tiltag til, og det, vi som borgere skal gøre, er at opfordre vore politikere til virkelig at turde gøre noget, sige til dem, at vi er parat til at omstille os.

Vedvarende energi skal kunne betale sig
Hvordan det lige nøjagtig skal gøres, véd jeg såmænd ikke. Man kunne forestille sig, at man udstedte kvoter til hver enkelt forbruger, kvoter, som man på forhånd vidste, der ville blive færre af år for år, indtil de omkring 2030 eller måske 2050 helt forsvandt.

Så ville fossile brændstoffer stige i pris og det ville derfor være sund fornuft for private og for firmaer at omlægge til vedvarende energi. Det hele ville foregå nogenlunde lige så gnidningsfrit, som da landbrugets arbejdsstyrke i halvtredserne og tresserne blev halveret. Det tænkte man ikke over, for der var arbejde nok til alle. Det vil der også være her. De kulminearbejdere og raffinaderiarbejdere, der mister deres arbejde, vil kunne få arbejde i vindmølle- eller solenergiindustrien.

Læg pres på politikerne og stem ansvarligt
Og spørger man, om klimaet er den enkeltes ansvar eller samfundets, så er svaret altså, at det så tydeligt er samfundets ansvar.

Men spørger man, om det er en moralsk/religiøs pligt at tage sig af klimaet - eller en opgave, vi har frihed til at vælge til og fra, så er svaret, at det så sandelig er en moralsk pligt at sørge for at for at få ændret vores nuværende klimapolitik (eller mangel på samme), men at denne pligt ikke udmønter sig i dagligt småspareri, men i pres på politikerne og i en ansvarlig stemmeafgivelse.

Ikke fordi småspareri ikke sådan set kunne være godt nok, heller ikke, fordi der er noget galt i at skrue ned for overforbruget, men fordi vi taler om problemer af en sådan størrelsesorden, at kun politisk handling batter.

Ricardt Riis er pensioneret sognepræst og forfatter.