Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Oversigt over religiøse arrangementer for klimaet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Oversigt over religiøse arrangementer for klimaet

Gå en tur for klimaet. Sådan lyder opfordringen, når der inviteres til klima-pilgrimsvandringer i december.

- - Foto: Tina Salling.

Emneord for denne artikel

klima | Klimakrise | klimaet | klimakonference | cop15 | klimakrisen | klimagudstjeneste
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Fra religiøs side inviteres der til pilgrimsvandringer, religiøse debatmøder, koncerter og klimagudstjenester i forbindelse med klimakonferencen COP15 i december

Når FNs klimakonference går løs i København fra d. 7.-18. december, er formålet at indgå en global klimaaftale. Men der kommer også til at foregå en masse andet i byen i forbindelse med konferencen. Her kommer en oversigt over forskellige religiøse arrangementer.

Klimapilgrimsvandring på Sjælland
Allerede før selve konference kan man som opstart deltage i klimapilgrimsvandring forskellige steder på Sjælland. Vandringen starter d. 4. december fra Helsingør, Lund, Køge og Roskilde, og slutter i København i Vor Frue Kirkes sognegård.

Formålet med klimapilgrimsvandringen er at sætte fokus på bæredygtig transport, samt alternativer til fly-turisme.

Hvis du har lyst til at deltage i vandringen, kan du læse mere på Grøn Kirkes hjemmeside.

Annonce
Interreligiøse events
Man kan også finde en del interreligiøse arrangementer under konferencen. Fra d. 7. til den 13. december præsenterer The Global Peace Initiative of Women flere arrangementer med forskellige religiøse ledere under titlen “Addressing Climate Change by Awakening to Oneness”.

Repræsentanter fra mange forskellige religiøse retninger vil deltage i debatmøder, meditationer, paneldiskussioner og taler. Man kan blandt andre møde buddhister, sufier, hinduer, kristne og jøder.

Læs mere om arrangementerne.

Interreligiøs pilgrimsvandring i København
Fredag d. 11. december kan man deltage i en interreligiøs klimapilgrimsvandring i København. Religioner som islam, kristendom, buddhisme og jødedom er forskellige på mange områder, men her mødes de med en fælles dagsorden, nemlig respekt for planeten og et budskab om at passe bedre på den. Pilgrimsvandringen starter kl. 14 ved synagogen i Krystalgade i København.

Læs mere på www.climatepilgrims.dk.

Se Desmond Tutu og deltag i økumenisk gudstjeneste
Under hele konferencen har Folkekirkens Nødhjælp arrangeret flere arrangementer. De er blandt andet medarrangører af ærkebiskop og nobelpristager Desmond Tutus besøg d. 13. december, hvor han overrækker tusindvis af overskrifter fra den globale kampagne ”Countdown to Co2penhagen” til FN.

Senere på dagen deltager ærkebiskoppen i en økumenisk gudstjeneste i Vor Frue Kirke med deltagelse af blandt andre Dronning Margrethe. Til gudstjenesten prædiker ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams.
Kl. 15. ringer kirkeklokker over hele verden over 350 slag, for at markere, at kirkerne bekymrer sig om klimaet.

Læs mere om klokkeringningen og de andre arrangementer på Folkekirkens Nødhjælps hjemmeside.

24 timer for kloden
Vesterbro Bykirke arrangerer d. 12.-13. december et helt døgn med gudstjenester, koncerter, paneldebat og aktiviteter for børn og voksne i Eliaskirken. Læs mere på hjemmesiden www.24timerforkloden.dk.

Allerede d. 11. december er der gospelkoncert i Eliaskirken med temaet ”Klima – verden – mennesket – omsorg”, hvor den norske Jon Lotterud trio og Vesterbro Gospelkor medvirker. Læs mere.

Seminar om kirken og klimakrisen
Den 14. december kan man deltage i et seminar om kirkens rolle i klimakrisen i Trinitatis sognehus. Til seminaret deltager teologer og repræsentanter fra forskellige kirker. Læs mere om seminaret på Grøn kirkes hjemmesiden.

Klimagudstjenester
Udover de nævnte særarrangementer, holder flere kirker også særlige klimagudstjenester i dagene under klimakonferencen. Det gælder blandt andet Christianskirken, Kingos Kirke og Filips Kirke i København.

Læs mere om de enkelte gudstjenester på www.kirku.dk.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​