Religionshistoriker genintroducerer den gyldne regel

Et af de første fremhævede bidrag på hjemmesiden Charterforcompassion.org er indsendt af Carsten Nørgaard fra Danmark, der fremhæver vigtigheden af større forståelse og tolerance i en verden præget af selvforherligelse og uvidenhed om andre.

Næste skridt blev taget i februar i år, da en håndplukket gruppe af religiøse ledere og tænkere blev sat sammen på neutral grund i Schweiz for at udarbejde det endelige dokument. Gruppen med det officielle navn ”Samvittighedsrådet” (Council of Conscience), er på 18 medlemmer, blandt andre ærkebiskop Desmond Tutu, Egyptens stormufti Sheikh Ali Gomaa og den britiske forfatter Tariq Ramadan.

Tværreligiøse diskussioner og et grundigt sorteringsarbejde i bunken af bidrag udmøntede sig i sidste ende i en enkelt A4 side med 330 ord, der fortæller hvorfor og hvordan medfølelse skal tilbageerobre førersædet i menneskers moralske og religiøse liv.

Karen Armstrong var selvfølgelig også med i rådet, for udover at være idémager er visionen om medfølelse en rød tråd i hendes eget forfatterskab. Hun har skrevet berømte biografier om Buddha, Muhammed og Bibelen, og i de senere år har hun i bøger som ”The Great Transformation” og ”The Case for God” understreget de store religioners fælles budskab om medfølelse.

Ifølge Armstrong handler religion ikke om at tro på ting, men er derimod en slags etisk alkymi, hvor mennesker ved at opføre sig på bestemte måder kan få oplevelse af en indre forandring, der giver antydningen af noget helligt og guddommeligt.

Og når det gælder spørgsmålet om, hvordan man bør opføre sig, så er et af de helt centrale budskaber fra Armstrong, at verdensreligionerne har det samme udgangspunkt og bærende princip, nemlig Den Gyldne regel: Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker de skal gøre mod dig.

Konfucius, Buddha, Jesus og Muhammed er et lille udpluk af de berømtheder, der på forskellige tidspunkter i historien har formuleret en religiøs version af den moralske leveregel. En af Armstrongs egne yndlingsanekdoter er dog nok historien om rabbineren, der blev udfordret til at genfortælle hele Toraen stående på et ben. Hans svar lød (selvfølgelig), ”gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker de skal gøre mod dig – resten er kommentarer.”

Kritikere af Charter for Compassion har påpeget, at det er svært at kritisere en rar dame, der bare vil have, at vi skal være søde mod hinanden: at medfølelse med andre ord er en velmenende, men tandløs erklæring - og dermed et konsekvensløst politisk budskab.

En af de skeptikere er Wendy M. Grossman, der i en artikel i The Guardian ikke levner projektet mange chancer. Efter hendes opfattelse er chartret en slags politisk korrekt høflighedserklæring, som oven i købet fremhæver religiøse menneskers moral på bekostning af ikke-religiøse.

På Guardian.co.uk skrev Grossman blandt andet: ”Men der er mange mennesker, der foretrækker at være ikke-religiøse, og [...] at verden vil bevæge sig i en retning, hvor beslutninger bliver taget på baggrund af intelligente og upartiske vurderinger. Sandheden er ikke altid høflig og medfølende, og hvis jeg skal vælge mellem medfølelse og sandheden, vil jeg til enhver tid vælge sandheden.”

Folkene bag Charter for Compassion har dog pointeret, at de hverken påstår, at religion kun handler om medfølelse, eller at religioner skulle have monopol på medfølende handlinger. Ved et pressemøde omkring lanceringen udtalte Karen Armstrong selv, at chartret ikke bare er en ”feel-good-thing”, men derimod en udfordring til alle om at tage et uafviseligt moralsk princip alvorligt.

Simon Barrow, der er leder af den religiøse tænketank Ekklesia, bakker op om Armstrongs påstand. I en kommentar om chartret til tænketankens hjemmeside har han blandt andet udtalt, at ”medfølelse ikke er en blød humanistisk idé. Medfølelse er vanskelig. Det forudsætter nemlig en dyb empati baseret på en fælles forståelse af lidelse. Kun ved at genkende andres sårbarhed kan vi skabe ægte, personlig og fælles politisk forandring. Det involverer en anerkendelse af fristelsen til at såre andre, når vi selv bliver krænkede eller fornærmede – eller når vi simpelthen ikke forstår den anden.”

Charter for Compassion har på nuværende tidspunkt indgået partnerskaber med 123 internationale organisationer, der foreløbig har planlagt 175 arrangementer verden over for at skabe opmærksomhed omkring projektet. Derudover er selve chartret kommet op at hænge på centrale placeringer i New York, London, Melbourne, Buenos Aires og i Ramallah på Vestbredden. Arbejdet med at skabe samling på tværs af verdens regioner og religioner er dermed sat i gang. Men ambitionen om at udbrede Den Gyldne Regel kan vise sig lidt vanskeligere. I hvert fald hvis man skal tage Karen Armstrongs egne ord alvorligt: ”Folk foretrækker at få ret frem for at være medfølende”.

Læs mere om Charter for Compassion her

... se Karen Armstrongs tale ved TED-Prixe 2008