Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Intet kan ændre Guds planer for klimaet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intet kan ændre Guds planer for klimaet

Vi ligger, som vi har redt, og intet, vi gør, kan ændre Guds planer for fremtiden, men vi er forpligtet til at arbejde for, at flest mulige mennesker har det bedst muligt, mener Thomas Teglgaard.

4 debatindlæg Hold mig opdateret

Vi skal være ansvarlige, når det gælder klimaet, skriver læge og debattør Thomas Teglgaard, som her tager til genmæle over for debatten om hans seneste indlæg på religion.dk

I forlængelse af min artikel om klimaet/dommedag har jeg lyst til lige at bemærke, at jeg ingenlunde forsøger at argumentere for passivitet. Det er netop, hvad der menes med, at vi står ved pumperne, også selv om det er os selv, der har boret hullet i skroget.

Vi skal være ansvarlige, når det gælder klimaet, og det i en grad, vi vel næppe forstår her i vores del af verden, hvor det hensynsløse forbrug har gjort os blinde for, hvad "en rimelig livsstil" er. Og når det gælder vores næste, når det gælder forskning i helbredelse af sygdomme, når det gælder forsøg på at afskaffe atomvåben, så er vi forpligtet til at arbejde for, at flest mulige mennesker har det bedst muligt, også selv om det betyder afsavn for os selv.

Annonce
Imidlertid ønskede jeg blot at henlede opmærksomheden på sandheden, som vi finder den i Bibelen, sandheden om mennesket, nemlig at vi ligger, som vi har redt, og at intet, vi gør, kan ændre Guds planer for fremtiden: At afskaffe al ondskab og død og synd og pine. At gøre alting nyt. Og for at gøre det muligt blev han selv menneske. Han tog straffen for vore synder, også vores uansvarlige forvaltning af jordens resurser, så vi ved troen på ham - ved troen på Jesus Kristus - kan få fællesskab med Gud og få den nye jord i eje.
 
Venlig hilsen
 
Thomas Teglgaard,
forfatter og læge

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Intet kan ændre Guds planer for klimaet

HBP2, publiceret d.28/11 19:02 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intet kan ændre Guds planer for klimaet
Allerførst: point til Thomas Teglgaard for at gide besvære sig med at uddybe nogle af de ting han tidligere har sagt. Det er alt for sjældent at forfattere til artikler her på religion.dk gør sig den umage.

"at jeg ingenlunde forsøger at argumentere for passivitet"

Jeg har lidt svært ved at få det til at passe sammen med det Teglgaard tidligere skrev, nemlig:

"Forestiller man sig, at man her i 11. time ved at gøre mere eller mindre helhjertede forsøg på ikke at svine for meget kan ændre på det, der står fast?"

Man ikke kan ændre på udfaldet selvom man gør en helhjertet forsøg, skriver Teglgaard. Altså: ligegyldigt hvad vi gør, så nytter det ikke en pind. Hvordan er det forskelligt fra at argumentere for passivitet?

Senere skrev Teglgaard:

"Hvem ønsker at række ud efter den eneste redning, som er mulig, nemlig at vende sig til Gud, som blev menneske, for at vi kunne blive reddet ud af flammerne? Nej, så hellere selv forsøge at gøre noget, stoltheden frem for alt!"

Som jeg forstår det siger Teglgaard at man enten kan vende sig til gud (passivt), eller man selv kan forsøge gøre noget (aktivt). Hvis vi ikke skal være passive, må det jo betyde at vi ikke skal vende os til gud ? Eller hvad??


Desværre glemmer Teglgaard at kommentere hans egne (ukorrekte?) påstande om hvor slemt det står til med f.eks. børnedødelighed, den globale økonomi og meget mere.


I den oprindelige artikel skrev han:

"Det er for længst forudsagt, at det skulle blive sådan her, og det skulle være mærkeligt, hvis ikke det snart bliver meget værre."

Det er forlængst forudset at børnedødeligheden vil falde til det laveste nogensiden? Det er forlængst forudset at leveforholdene for mennesket vil forbedres så meget at der bliver plads til 5 gange så mange mennesker som for et par hundrede år siden? Det er forlængst forudset at der vil komme en finanskrise som vil sætte økonomien 20 år tilbage?
Det er ikke ligefrem skræmmende forudsigelser... jeg kommer nok ikke til at ligge søvnløs af den grund.
Del Link

Re: Intet kan ændre Guds planer for klimaet

Simon2, publiceret d.28/11 20:59 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intet kan ændre Guds planer for klimaet



Hej..

Ja, jeg må nok sige, at jeg synes han er noget af et "sludrechartol".

"Det er forlængst forudset at børnedødeligheden vil falde til det laveste nogensiden?".

- Jeps, der er masser af forhold i livet hvorved mennesket med indsigt har fjernet sig fra ældre kristen og religiøs dogmetro i øvrigt. I hvilken forbindelse, man slet ikke kan knytte idéer om guders determination til naturens virkemåde, hvorimod det tydeligvis går lidt lettere at knytte den til statiske livssynsmodeller i forskellige trossamfund, der ofte tror naturen ind i deres gudetro.
Imidlertid er naturen indifferent overfor idéer fra troende om "gudens ubøjelige vilje" m.m. - selv planeter bevæger sig tilsyneladende friere væk fra hverandre i tiltagende hastighed, så det kunne unægtelig se ud til at i hvert fald Teglgaards gud har mistet grebet om sit univers. Men det er jo så ikke første gang alverdens skaber har lidt problemer med at bestemme sig - mens hans diciple holder stædigt fast...guden render skam ingen steder dér ;-)

mvh
Simon
Del Link

Re: Intet kan ændre Guds planer for klimaet

HBP2, publiceret d.29/11 09:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intet kan ændre Guds planer for klimaet
Til Simon2 som skrev:

"I hvilken forbindelse, man slet ikke kan knytte idéer om guders determination til naturens virkemåde, hvorimod det tydeligvis går lidt lettere at knytte den til statiske livssynsmodeller i forskellige trossamfund, der ofte tror naturen ind i deres gudetro."

Ja, pudsigt nok mener mange amerikanske kristne jo netop at dommedag nok skal komme, men ikke på grund at menneskets overforbrug og forurening og heller ikke pga. klimaforandringer. Det kunnee være ret interessant at høre Teglgaards forklaring på denne forskel.

Og sjovt nok var der for 30 år siden ingen kristne som forudså at klimaet/forurening/overforbrug ville true menneskeheden på nogen måde. Det er 'sjovt' nok først efter at videnskaben har påvist faren, at de kristne pludselig kan se at "Det er for længst forudsagt, at det skulle blive sådan her, og det skulle være mærkeligt, hvis ikke det snart bliver meget værre" (citat Thomas Teglgaard).
Del Link

Re: Intet kan ændre Guds planer for klimaet

esther, publiceret d.29/11 09:45 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Intet kan ændre Guds planer for klimaet
godmorgen til hbp2 (!)

Du skriver til Simon:

Og sjovt nok var der for 30 år siden ingen kristne som forudså at klimaet/forurening/overforbrug ville true menneskeheden på nogen måde. Det er 'sjovt' nok først efter at videnskaben har påvist faren, at de kristne pludselig kan se at "Det er for længst forudsagt, at det skulle blive sådan her, og det skulle være mærkeligt, hvis ikke det snart bliver meget værre" (citat Thomas Teglgaard).

Citat slut.

Jeg tænker:
Det er da helt lysende klart (for mig), at sådan som menneskene har behandlet hinanden og derigennem naturen på, ja det vil give resultater før eller siden, så jeg gætter da på, at Teglgaard ræsonnerer ligedan. ... Det er da ikke så svært at forstå, tænker jeg bare fra mit beskedne gadespejl. Det behøver vi ikke engang videnskaben til at advare imod. ...

M.v.h. og god søndag
esther.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock