Hej Lars. - og alle i andre.

Jeg har et godt budskab.:

Gud er ikke død!

Jesus Kristus blev dræbt. Korsfæstet. Ja, men den gode nyhed er, at Han kom tilbage til Sine disciple efter 3 dage.

Og endnu bedre.:

Han sendte det til os, som Han lovede Sine disciple:

Helligånden.

Oret om korset er dårskab for dem der fortabes. Men for os, som tror, er det liv og kraft.

Det er muligt at budskabet. Det glade, livsbefriende budskab om den genopstandne Jesus Kristus, født af en jomfru, undfanget ved Helligånden, er trængt.

Og når mennesker som du, Lars, og andre, som egentlig er sat til at være hyrder og opmuntrer om et glad budskab, drejer det "hele" over i filosofi og tanker fra verden, så begår du en meget stor fejl.

Det mennesker har brug for, i disse tider. Og grunden til at de søger, er at deres sjæle RÅBER!

De kan, med fornuften og hjertet, se, at den er helt gal med den måde vi lever på og den måde verden er blevet.
Men de kan ikke finde vej.

De kan ikke finde svar.

Og du, med din uddannelse, var egentlig sat til at være vejviser.....

Der er nemlig én, der står og venter på mennesker.

Gud!

Han kalder på hvert eneste menneskes sjæl.
Og de kan høre det.

Men deres forstand. (Det som Paulus kalder kødet)
Deres forstand overtager ledelsen og beder sjælen om at være stille.

Men sjælen kalder.

"Dyb kalder på dyb", som der står i Bibelen.

Gud findes.
Og Hans kald til os mennesker, er kraftigere nu, hvor vi nærmer os afslutningen og Jesu genkomst.

"Om de kan famle sig frem og finde Ham, som Er", står der i Bibelen.

Vi famler os frem.
Vi kan mærke og høre, at vor sjæl længes efter sandhed og kærlighed og det ægte.

Og vi kan se, at det kan verden ikke give os.

Så leder vi alle mulige forskellige steder. Men finder ikke freden og roen. Sandheden og kærligheden.

Men der er én, der siger: "Jeg er døren"
"Jeg er vejen, sandheden og livet"

"Se, jeg står uden for dit hjertes dør og banker på. Om nogen vil lukke op, vil Jeg gå ind og dele måltid med ham"

Jesus Kristus er levende.

Han er lige så levende som du selv.

Kald på Ham.
Tal med Ham.
Bed til Ham.

Han vil svare dig.
Han elsker dig.

Det er ikke bare en myte. - En overlevering. - En historie.

Jesus Kristus ER og Han er den samme i dag, som Han var for 2000 år siden.
Han er den samme, som Abraham mødte. Som Moses mødte. Som David mødte og disciplene og Paulus.

Jeg har mødt Ham.

Og du må møde Ham.

Hvis du vil.....

Kald på Ham.
Tal til Ham. - Han vil svare dig.

Lad din sjæl få lov til, bare en enkelt gang, at overdøve din hjerne.
Og lad din sjæls tro, få plads, selv om din hjerne vil sige til dig, at det er noget pjat.

Gud elsker dig!

Gud velsigne dig!

Jeg er meget enig med petersen i ovenstående indlæg.

Vil blot tilføje. For mange år siden læste jeg en grafitti på en bro i Sverige. Her stod: "Gud er død - Nietzsche" Ved siden af var tilføjet en anden grafittitekst: "Nietzsche er død - Gud"

Bjarne Nederby Jessen

I skal læse Nietzsche mere nøjagtigt og ikke bare affeje ham med pseudo-guddommelige vittigheder. ( Havde jeg haft BNJ oppe i religion, var han dumpet. )
Nietzsche sagde ikke, at Gud er død, men at han er døende. I dag er kirkerne blevet gravkamre, for folk i dag er for svage til at frigøre sig fra en gud, de alligevel ikke tror på. Det er - uanset den digteriske form - en meget præcis diagnose af dansk folkekirkekristendom lige nu. Aforismen, nr. 125, står i Die fröhliche Wissenschaft, som er blevet så fint oversat til dansk af Niels Henningsen.
Men Lars Sandbecks analyse er heller ikke korrekt. Den er et svagt modtræk, der forudsætter, at nogle illusioner er bedre end andre.
Der er masser af mennesker, der lever godt uden hverken kristendom eller erstatninger. Det er mennesker, der tør leve tilværelsen ud fra deres eget lys og ikke andres fortolkninger og uden fællesskabets fordummende forklaringer. Altså mennesker der er "jorden tro", for nu at bruge et præsteligt udtryk.
http://www.teologinet.dk/boger/36-anmeldelser/1012-medarbejder-eller-modarbejder-religion-i-moderne-arbejdsliv

Ganske ineressant, at du ville have ladet mig dumpe i religion, Bo Nake. Men på hvilket grundlag? Jeg har ikke sagt, at Nietzsche har sagt, at Gud er død.

Men i folkemunde tales der som om, han har gjort det. Og jeg har med mit indlæg reageret på sætningen "Gud er død".

Henvisningen til grafittien var bare en lille morsomhed.

Bjarne Nederby Jessen

PS Iøvrigt synes det mig interessant, at Nietzsche skulle være en del af pensum i religion. Mig bekendt var han filosof og skrev kritiske tekster om moral, religion, kultur, filosofi og videnskab. Hvordan finder han ind i pensum for religion? Men faget hedder måske religion og filosofi??

citat:
PS Iøvrigt synes det mig interessant, at Nietzsche skulle være en del af pensum i religion. Mig bekendt var han filosof og skrev kritiske tekster om moral, religion, kultur, filosofi og videnskab. Hvordan finder han ind i pensum for religion? Men faget hedder måske religion og filosofi??



Måske for at afbalancere de missionerende?

Ingen religionsundervisning er komplet uden en form for afdækning af den filosofiske baggrund for begrebet tro. Her ville Nietsche gøre glimrende fyldest.

Lars Sandbecks artikel er til tider fornuftig nok, men engang imellem vrøvler han vist lidt for meget. Han skriver:

"Heldigvis har vi også nogle ateister, der hævder, at de ikke tror på noget. Alligevel er de for tiden i gang med at designe gudløse ritualer"

Hvis den afdøde ikke troede på en gud, og venner og familie heller ikke tror på en gud, er det så så underligt at de synes det er uærligt at sidde til en begravelse og høre på en præst tale om gud og liv efter døden?
Så kunne ateister jo bare undlade begravelses-ritualet, men den slags ritualer har jo en social betydning - den gennemsnitlige kristne dansker tror jo ikke at den afdøde ikke kommer i himlen hvis han/hun ikke begraves efter forskrifterne, for dem er begravelsen vel også primært et socialt ritual.
Jeg ved ikke hvorfor Sandbeck har så meget imod det - han ævlede også løs om det da bogen 'Gudløse hjerner' udkom.
Desuden er det vist primært humanister som ønsker begravelses ritualer, ikke ateister.


"og de forkynder ivrigt ateismens glade budskab"

Med 'forkynder', mener Sandbeck her noget i retningen af det der foregår i en kirke, for jeg kender ikke rigtigt til noget eksempel på den slags ateistisk forkyndelse.
Eller bruger han ordet 'forkynder' i betydningen: 'underlader at holde deres kæft' ? Altså lidt ligesom udtrykket 'militant/agressiv ateist' bruges til at beskrive ateister som vover at udtale sig offentligt.


"forsøger at overbevise folk om, at de er styret af deres gener"

Antyder Sandbeck at vores gener ikke påvirker/styrer os? At vi som den eneste levende organismer er aldeles upåvirker at vores gener?
Måske han mente 'overbevise folk om, at de alene er styret af deres gener' ? Jeg kender ikke til nogen som nogensinde har sagt det, men jeg vil da ikke udelukke at Sandbeck kan finde et par stykker. Og vi ved jo godt alle sammen at hvis 2 ateister siger X, så siger alle ateister X.


"og beklager sig højlydt over vores nuværende begravelsespraksis, hvor folk, der ikke tror på noget, kan risikere at blive lagt i ”hellig jord”!"

Et spørgsmål om ærlighed og integritet og hensyn til de efterladte.
Sandbeck mener vist, at hvis man ikke tror på noget, så må ens nærmeste da være ligeglade med hvor de skal gå hen for at mindes den døde. Om det er en kristen kirkegård eller en mødding i et hjørne af en mark eller et industrikvarter i Glostrup, det er ligemeget.


"Denne form for ateisme er jo blevet den rene overtro på niveau med jomfrufødsler og hekse og trolde."

Sikke noget patetisk sludder.

Godt ord igen. Jeg er sikker på, at du kunne bestå med et flot resultat, hvis du tog opgaven alvorligt og ikke bare fyrede en vittighed af. - Det kunne faktisk være spændende at høre dig i missionsbefalingen, Matthæus 28, 16-20, især vers 17b "men nogle tvivlede"; det ville øge spændingen, når du blev bedt om at give en kommentar til oplysningen, at det vers også kan oversættes korrekt "men de tvivlede". - Faget hed religion/livsanskuelse ud fra den opfattelse, at livsanskuelser kan træde i stedet for religioner.
Men Nietzsche kom ind under rubrikken etik og filosofi. Der kunne man også behandle f.eks. Sartre. I begge tilfælde gælder det, at de går ind i en dialog med kristendommen. Man kan ikke forestille sig deres tænkning, hvis kristendommen ikke havde været der først. Især Sartre har fået mig til at opfatte ateister som pseudo-religiøse. ( Jeg skelner ml. ateister og ikke-troende. ) Måske Nietzsche var en frustreret kristen. Som barn var han rigtig from. Hans skolekammerater kaldte ham "den lille pastor". Nietzsches kristendomskritik er begrænset af den tid, han levede i. Han har ikke smadret kristendommen, som han selv troede, men en gipsfigur af Thorvaldsens Jesus. Man må også sige, at teologerne - i hvert fald i Danmark og Tyskland - har forstået at bruge hans kritik på en konstruktiv måde. Så en gennemgang af Nietzsche vil også føre til en overvejelse af kristendommens karakter.

"Det er mennesker, der tør leve tilværelsen ud fra deres eget lys og ikke andres fortolkninger og uden fællesskabets fordummende forklaringer"

Hvem lever efter andres fortolkninger, tænker du på?

Det ved du altså godt. Masser af mennesker henter deres tilværelsesforståelse fra andre end sig selv. Og det er ikke ment som en kritik af kristne. For det at blive kristen må vel bero på et personligt valg, som få ville efterligne. I er jo de foragtede og de udstødte. Sådan har det altid været, og hvis det ikke er sådan, er der sikkert noget, der er gået galt. ( Det har jeg læst hos Kierkegaard. )
Men havde jeg mere tid, kunne jeg give dig et fyldigere svar ved en analyse af fællesskabet, dvs. den mængde hvor den enkelte opløses som individ, og derfor ikke mener noget selv længere, men med desto større styrke kan slutte sig til råbekoret "Og det er vi mange, der mener!"

Måske ville nyere tænkere end Nietsche (eller hans søster, der jo deltog aktivt i hans manuskripter) være mere relevant?

Harold Raley's lille bog om "The Light of Eden", f.eks. Er han ikke rigtigt, at ånd ikke er noget, som mennesket har opfundet, men snarere noget, det finder i verden - og vel så kan medføre seriøse spekulationer om virkelighed, tilværelse, Gud (en skaber),sandhed i videnskabelig vs. tilværelsesbetydning? Mening? Er ønsket om en sikker viden ikke snarere et ønske om en sikker mening? Den sikre viden, som videnskaben tilbyder er kendetegnet ved at ØGE mængden af erkendt uvidenhed. Lige som om viden var en boble, der voksede, men samtidig vokser dens grænser til uvidenhed endnu mere.

Eller Julian Marias "The Christian Perspective (oversat af Raley til engelsk), der åndshistorisk peger på en række specielt kristelige perspektiver - hvad enten man er kristen eller ikke, men lever i en kristen kultur. Altså bare til at give noget fylde og sammenhæng i ens overvejelser.

Det passer nok dårligt sammen med den nuværende politiske kultur, hvor erhvervsrelevant viden har prioritet. Nærmest en ideologisk besærgelse, eller en tro på udviklingen udfra markedet. Uanset det er blindt og uden respekt for langsigtede værdier.

Hvis nogen vil udgive "Light of Eden" på dansk, vil jeg gerne oversætte den gratis. Rejser måske flere spørgsmål end den besvarer... Men det er jo en naturlig følge af overvejelser, ikke kun videnskabelige.