Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Læsninger på tværs af trosretninger indbyder til personlig eftertanke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læsninger på tværs af trosretninger indbyder til personlig eftertanke

-

- Hatem Omar/MAANIMAGES/MAXPPP

Kommenter Hold mig opdateret

- Ved at vende mig mod de andre skrifter som nybegynder, blev jeg i stand til at føre mig selv tilbage til en form for tekstlig uskyld i Koranen, skriver Nermeen Mouftah, ph.d.-studerende i islamisk religion ved Universitetet i Toronto

Toronto – Jeg deltog i mit første RAST-møde i september 2008 under den første måned af mine ph.d.-studier i islamisk religion. RAST er den engelske forkortelse for Fælles Fortolkning af Abrahamitiske Skrifter og er en gruppe, der mødes to gange om måneden for at læse og diskutere et tema eller en figur i Toraen, Biblen og Koranen.

En af mine venner havde inviteret mig med, fordi min forskning på det tidspunkt undersøgte historien om Abraham og Hagar, moderen til Abrahams søn Ismael, i tidlig muslimsk litteratur. Siden da har RAST-møderne forandret måden, hvorpå jeg læser Koranen.
Typisk sidder 10-15 mennesker – en forskelligartet blanding af kristne, muslimer og jøder – rundt om et bord i spisesalen på Universitetet i Toronto for at reflektere over og bakse med abrahamitiske skrifter. Gruppen vælger et emne, den vil undersøge – alt fra Moses til drømme, fra homoseksuelle forhold til faste – og vi skiftes til at læse højt af et på forhånd valgt skriftstykke, der har med emnet at gøre.

Annonce
Og så begynder litanien af spørgsmål: Findes der en fælles rod for ordet ”anger” på hebræisk, græsk og arabisk? Hvem er Yusuf, og hvorved adskiller hans historie sig fra Josefs? Hvad er det, der redder Jonas (af muslimerne kendt som Yunus) fra hvalens bug?

For mig som ph.d.-studerende, overbebyrdet med seminarer og forskningspapirer, blev RAST et vigtigt sted at udvikle mit personlige forhold til Koranen. Når jeg læste mine skrifter sammen med andre muslimer såvel som med ikke-muslimer, gik det op for mig, at min egen fortolkning af Koranen var under forandring.

Jeg opdagede nye spørgsmål at stille til Koranen, som udsprang af mit møde med Toraen og Biblen. Ved at vende mig mod de andre skrifter som nybegynder, blev jeg i stand til at føre mig selv tilbage til en form for tekstlig uskyld i Koranen – nogle gange bevidst, andre gange ufrivilligt. Det var en udfordrende og nogle gange skræmmende oplevelse, som opfordrede til ydmyghed. Til trods for at jeg fortolkede i en gruppe, følte jeg mig mere alene om at skabe mening i teksterne. Jeg kunne ikke længere forlade mig på, hvad fortolkerne af Koranen havde at sige: Jeg var nødt til at skabe min egen mening med skriften, når jeg læste den sammen med andre.

Jeg spekulerede på, hvordan det var for andre læsere, og gav mig til at undersøge virkningen af skriftdiskussioner på den muslimske fortolkning af Koranen ved at tale med muslimske medlemmer af RAST. Det kan måske overraske, at mine medmuslimer – snarere end at blive inspireret til at interessere sig mere for andre religiøse tekster – begyndte at lægge større vægt på deres egne personlige fortolkninger.

Igen og igen forklarede de studerende, jeg talte med, at RAST gjorde dem mere spørgelystne i forhold til Koranen. De beskriver det kendetegnende ved deres fortolkning som en længsel efter fortrolighed med teksten og et begær efter at skabe mening ud af den uafhængigt af Koran-kommentarerne eller en imam. Samtidig bliver læserne ved at møde det, der er fælles på tværs af skrifterne såvel som forskellighederne, tvunget til at genoverveje, hvad der er kendetegnende og personligt ved deres egen fortolkning. Det er en øvelse i at skabe mening.

Jeg tror på, at Koranen selv er del af denne dialog mellem skrifterne, når den henviser til tidligere åbenbaringer og placerer sig selv som viderefører af den monoteistiske tradition. RAST er mere end et forum for dialog mellem trosretninger; RAST tilbyder deltagerne muligheden for at møde skrift og overveje deres forhold til den. Det er de nutidige læseres opgave – de være sig troende eller ikke-troende – at skabe mening i skrifterne sammen og kollektivt deltage i fortolkningsprocessen og hver for sig opdage, hvilken indvirkning det har på vor tro.

Kilde: Common Ground News Service (CGNews), 3. november 2009, www.commongroundnews.org

Oversat af Sara Høyrup / www.hoyrup.biz
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Læsninger på tværs af trosretninger indbyder til personlig eftertanke

Slettet bruger, publiceret d.26/01 17:03 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læsninger på tværs af trosretninger indbyder til personlig eftertanke
http://www.religion.dk/artikel/348182

Interessant artikel, som de fleste ældre mennesker med lidt livserfaring, kan nikke genkendende til, nemlig, at man lærer mere/bedre om sin egen religion og livs-ideologi, hvis man kender til andre religioner, ideologier og ismer! De indskrænkende og diktatoriske religioner og ismer er de dårligste/farligste, men nemmeste, da de kun har én sandhed og kun kræver lydighed - for de dovne!
Vi stræber vel alle efter "sandheden", men der er mange sandheder, livsfilosofier, metoder, styreformer m.m. endda til samme mål/resultat!

Jeg har endnu ikke oplevet/set/lært bedre styreform end den demokratiske, som dog kræver en veloplyst, selvstændigtænkende, trofast befolkning, hvilket desværre mere og mere ser ud til at være yt og diskriminerende i Danmark!

At Naser Khader - i en anden artikel - anbefaler folk at studere teologi for at blive klogere på sin egen religion, bekræfter kun denne artikels indhold!

Jeg er holdt op med at studere religion og vil hellere studere psykologi, filosofi og verdlige styreformer!
Del Link

Læsninger på tværs af trosretninger indbyder til personlig eftertanke

Slettet bruger, publiceret d.29/01 19:28 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læsninger på tværs af trosretninger indbyder til personlig eftertanke
http://www.religion.dk/artikel/348182
Interessant artikel, som de fleste ældre mennesker med lidt livserfaring, kan nikke genkendende til, nemlig, at man lærer mere/bedre om sin egen religion og livs-ideologi, hvis man kender til andre religioner, ideologier og ismer! De indskrænkende og diktatoriske religioner og ismer er de dårligste/farligste, men nemmeste, da de kun har én sandhed og kun kræver lydighed - for de dovne og/eller uoplyste!
Vi stræber vel alle efter "sandheden", men der er mange sandheder, livsfilosofier, metoder, styreformer m.m. endda til samme mål/resultat!

Jeg har endnu ikke oplevet/set/lært bedre styreform end den demokratiske, som dog kræver en veloplyst, selvstændigtænkende, trofast befolkning, hvilket desværre mere og mere ser ud til at være yt og diskriminerende i Danmark!

At Naser Khader - i en anden artikel - anbefaler folk at studere teologi for at blive klogere på sin egen religion, bekræfter kun denne artikels indhold!

Jeg er holdt op med at "studere" religion og vil hellere studere psykologi, filosofi og verdlige styreformer!
Del Link
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​