Hvordan taler jeg med min familie om Gud, spørger en læser. Respekter deres ønske om, at troen ikke skal være på familiens dagsorden, og vis din tro i handling, råder teologisk konsulent Morten Munch
Spørgsmål:Jeg interesserer mig for kristendom og tror fuldt og fast på en Gud. Jeg beder hver dag og læser i Bibelen mm. Mit problem er, at min kone ikke interesserer sig for samme og i princippet gør modstand.
Årsagen er måske, at min søster er Jehovas Vidner, og det vil hun i hvert fald ikke være. Jeg har et problem med at komme videre - komme tættere på GUD - få min familie tættere på - få kristne venner - gå til ugentlige møder/kirke mm.
Måske I har nogle forslag til at komme videre med denne verdens vigtigste mission.
Mange tak på forhånd,
Anonym
Svar:Det kan være svært at give konkrete råd, når man ikke kender detaljerne, de nærmere forhold i familien osv. Men vær taknemmelig for den længsel, du har efter at komme tættere på Gud. Det er et tegn på, at Gud arbejder i dig. Dit ønske om at dele din tro med din familie er naturligt og godt.
Samtidig er det vigtigt, at du respekterer deres ønske om ikke at sætte troen på familiens dagsorden. Åndeligt pres skaber kun barriere. Kan du vise i handling, at din tro gør dig mere lyttende, opmærksom og omsorgsfuld, vil det tale højere end mange ord.
Jeg fornemmer, at din kone er som ’brændt barn’ i forhold til det åndelige og religiøse. Det bedste vil være, at hun kan fornemme, at din tro ikke fjerner dig fra hende, men gør dig mere nærværende. Det vil være værdifuldt for jer at nå frem til at kunne sætte ord på en gensidig respekt overfor hinandens ønsker på det åndelige område.
Det burde også resultere i, at du for din del oplever frihed til at være en del af et kristent fællesskab. Men det er vigtigt at finde en sund balance her. Det er meget forskelligt fra familie til familie, hvor meget tid man bruger sammen og hver for sig.
Det bedste er at få en god aftale med din familie, så I hver især giver hinanden tid til det, som er vigtigt for den enkelte, samtidig med at I har al den fællestid, som I har brug for for at knyttes sammen som familie.
Det skulle nødigt opleves, som om du tages væk fra de andre. Ligesom familier er meget forskellige, er også kristne fællesskaber meget forskellige. Hvis ikke du har kontakt med en kirke, hvor du finder dig godt tilpas og kan dele din tro, må du prøve dig frem.
Opgiv ikke håbet om, at din familie får øje på Guds kærlighed til dem. Må Gud velsigne dig og lede dig.
Med venlig hilsen
Morten Munch
Undervisningskonsulent og teologisk rådgiver i Dansk Oase