De fleste glemmer, at Jesus oprindeligt var jøde. Ja, sådan set er han jo konvertit. Men det illustrerer også sammenhængen mellem de tre monoteistiske religioner: jødedommen, kristendommen og islam, mener folketingsmedlem Naser Khader. -
- Foto: Leif Tuxen
Naser Khader |
21. december 2009
- Jeg ser noget meget positivt i det budskab, Jesus kom med, om tilgivelse, næstekærlighed og forsoning, fortæller folketingsmedlem Naser Khader, som har har læst juleevangeliet og giver sit bud på en fortolkning
Hvad handler den kristne jul om – hvis man selv tror på noget helt andet? Religion.dk har udfordret folketingsmedlem Naser Khader til at læse Lukasevangeliet 2, 1-21 og svare på spørgsmålene:
Hvad kan du bruge juleevangeliet til i dit liv? Hvad provokerer dig mest - og hvilket budskab er vigtigt at holde fast i? Hvor går grænsen for, hvad du kan forene med din egen tro?
Naser Khader svarer:Jeg kender jo udmærket juleevangeliet, omend det var en anden version jeg lærte, da jeg i min barndom i Syrien gik i Koranskolen.
Helt grundlæggende synes jeg, det er en hyggelig og sød historie, som i øvrigt i øjeblikket udspiller sig på mit spisebord, hvor Bente og børnene i den ene ende hvert år opstiller et mindre krybbespil med alt, hvad dertil hører af Jesusbarn, Josef og Maria, Hellig Tre Konger, hyrder, engle får og sågar en kamel.
Islam og kristendom følges ad et langt stykke ad vejen
Men krybbespillet – og juleevangeliet i det hele taget – får mig til at tænke på, at det interessante ved Koranen og Biblen i virkeligheden ikke er alt det, der skiller, men det, der samler. Mange af fortællingerne er de samme, persongalleriet er det samme, men de roller, personerne tilkendes i henholdsvis Biblen og Koranen er lidt forskellige.
Jesus er således ikke Guds søn i Koranen, men en profet. Dét, at der er en vis overensstemmelse, genoplever jeg i disse år, hvor børnene lærer om begge religioner både i skolen og hjemme, og de synes det er interessant, at de to religioner trods alt følges ad et langt stykke ad vejen. Derfor er der egentlig heller ikke noget, der provokerer mig i juleevangeliet.
Vi fnisede lidt af jomfrufødslen som børn
Dog har jeg i min barndom lært, at det var ærkeenglen Gabriel, der meddelte Maria, at nu var hun gravid! Og hele tanken om en jomfrufødsel var ikke så lidt underlig.
Jeg husker, da jeg lærte det kristne juleevangelium at kende i den danske folkeskole, at jeg og mine muslimske kammerater fnisede lidt af, at man kaldte jomfru Maria for jomfru, når der sådan set var kommet et barn ud.
Men hele tanken om, at Jesus er Guds søn er noget, der adskiller islam fra kristendommen. Og det er stadig noget, der møder undren, når min kone Bente, der er kristen, taler med mine fætre i landsbyen om, at hun tror på, at Jesus er Guds søn.
”Mener hun virkelig det”, siger især den ene af mine fætre, der er meget religiøs. Det mener han slet ikke kan lade sig gøre, ligesom treenigheden er et fremmed begreb for ham.
Han fordømmer hende ikke, men det er tydeligt, at han undrer sig over, at hun kan tro på det. Lidt ligesom hvis vi mødte nogen, der mener, at jorden er flad.
Jeg får mere og mere sympati for den kristne Gud
Noget af det, der er interessant ved juleevangeliet er, at der står, at Jesus skulle omskæres på ottendedagen. De fleste glemmer, at Jesus oprindeligt var jøde. Ja, sådan set er han jo konvertit.
Men det illustrerer også sammenhængen mellem de tre monoteistiske religioner: jødedommen, kristendommen og islam. Den ene kommer af den anden, på hver sin måde. Derfor ser jeg også de tre religioner som forskellige måder at tro på.
Men jeg må indrømme, at jeg med tiden har fået mere og mere sympati for den kristne Gud. Jeg ser noget meget positivt i det budskab Jesus kom med om tilgivelse, næstekærlighed og forsoning. Og at Gud elsker dig, uanset hvad du gør.
Min sympati er langt mindre for den almægtige, vrede, straffende og fordømmende gud, der er fremherskende i både Koranen og i Det Gamle Testamente.
Uden fødselsdagsfejring intet lyspunkt i december
Det eneste, der om ikke provokerer mig, så i hvert fald undrer mig er, at Jesus ifølge Koranen blev født under palmetræet, hvor dadlerne var modne. Se, det er de kun i september og oktober, og slet ikke i december.
Derfor må jeg også konkludere, at enten har kristendommen ledt generationer på vildspor ved at lade som om, at Jesus er født i december. Eller også var der klimaforandringer længe før COP15.
Omvendt forstår jeg godt, at der blev smidt en fødselsdag ind i december. Ellers ville der mangle et gedigent lyspunkt i løbet af den kolde vinter.
Naser Khader er MF, udlændinge- og integrationsordfører og udenrigspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti.
FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk