- I julen vælder åndelige lysstrømme ned mod os

Moderne forskere indenfor forskellige naturvidenskabelige grene betragter i dag jordkloden selv som et levende væsen, en organisme i vækst. Vi mennesker er i dette perspektiv vel nærmest at ligne ved hjerneceller eller noget tilsvarende.

Årstidernes vekslen er Jordens åndedrag
Alle levende væsener har deres særlige rytme og pulserende dynamik. Jordkloden ånder og har regelmæssige tilbagevendende forandringer. Nogle af disse oplever vi mennesker blandt andet gennem årstidernes skiften og døgnets vekslende rytme.

Årstidernes vekslen er Jordens åndedrag. Vi følger det i Solens faser, hvor tiden fra vinter til sommer er en gigantisk udånding. Alt i det indre vælder frem med brusende kraft i et voksende crescendo. Ved midsommer, hvor alt blomstrer i glædens udtryk, standser klodens udånding en kort stund. Alt hviler nogle dage i mættet udtryk. Midsommersolen stander stille over naturens grønne tæppe. Derefter følger nu en lang tiltagende indånding gennem sensommeren og hele efteråret, indtil alt i naturen atter har trukket sig tilbage i mørkets skød.

Julen er pausen mellem ind- og udånding
Midvinterens julehøjtid er den magiske pause mellem ind- og udåndingen, hvor de åndelige verdeners skabende lysstrømme med igangsættende kraft vælder ned mod den fysiske verden for atter at igangsætte naturens vækstprocesser.

Det er en indre befrugtning, som på afgørende vis påvirker menneskehjertet. Denne bestråling af hjertets kim har sit ydre billede i den stimulering, som igangsætter mange væksters dannelse af rodnet i jorden. Den første usynlige vækst begynder med andre ord, selvom intet kan observeres på jordoverfladen.

Engle, nisser og alfer er levende realiteter
For det åndeligt vakte menneske er tanken om engle og naturånder ikke blot skøn fantasi, men levende realiteter. De esoteriske traditioner i verden anerkender usynlige væseners eksistens og ser i englene og naturånderne selve naturens skabende intelligenser.

Talrige menneskers førstehåndsberetninger bringer såvel engle som gnomer, alfer og nisser ud af folkeeventyrernes symbolske verden og ind i den "virkelige" verden. Myters, sagn og legenders utallige beretninger viser sig at være forklædte sandheder.

Engle eller devaer er normalt betegnelsen på åndelige væsener af en høj udviklingsgrad, som bidrager med formidlingen af åndelige kræfter fra de indre verdener og som forårsager alle de processer, der finder sted ude i naturen.

Når der i den kristne tradition tales om ni englehierarkier (serafer, keruber, kræfter, magter osv.), henviser det til disse åndelige væseners forskellige graduerede karakterer og funktioner i naturens husholdning.

Julen er et glædesbrus for englene
Midvinteren er en ganske særlig tid for engleriget, for her frigives en flodbølge af spirituelle kræfter, der vælder ud i den ydre verden og stimulerer alle vækstprocesser undervejs. Solens ydre faser viser os synligt, hvad der hænder i det indre, i åndelig forstand.

For engleriget er julen et ufatteligt glædesbrus. En mægtig skabelsescyklus tager atter sin begyndelse og alle de ventende frø og kimdannelser i den synlige og usynlige natur vil nu modtage igangsættende impulser, der aktiverer rodnettets spiring i jordens dyb, i det usynlige.

Men der er ikke kun tale om en stimulering af naturens ydre kredsløb. Alle levende væsener påvirkes indadtil og derfor er vi mennesker særligt følsomme overfor englenes tilstedeværelse netop omkring midvinter.

Vi har alle mulighed for at mærke, at det er en speciel tid, men det er endnu et mindretal, som forstår at gøre sig bevidst modtagelige for englenes velsignelser i denne tid.

Søren Hauge er cand. mag. i idéhistorie og filosofi, formand for Center for Levende Visdom og leder af VisdomsAkademiet og panelist ved religion.dk.

Denne artikel er oprindeligt udgivet på Søren Hauges hjemmeside wiseheart.dk.