Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen - Julen handler om en lille jødisk dreng til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Julen handler om en lille jødisk dreng

Jeg har selvfølgelig tænkt lidt over, om julefejringen får en særlig dimension, når den afholdes i Israel. Og næh; det synes jeg grundlæggende ikke, fortæller dansk præst i Tel Aviv-Jaffo, Christian Rasmussen. -

- Foto: Christian Rasmussen

8 debatindlæg Hold mig opdateret

Julen er den eneste af vore store højtider, jøderne ikke har deres egen udgave af, fortæller præst i Jaffo, Tel Aviv

Religion.dk har spurgt Christian Rasmussen, der er dansk præst i Israel, hvilke overvejelser han gør sig før sin første julefejring i den hellige nats land.

Christian Rasmussen svarer:


”Det ER jul”, hørte vi hver decemberaften for nogle år siden, da De Nattergales CWC (Canal Wild Card) underholdt en halv nation lidt før sengetid.

Jow, det… Nogle få butikker i Jaffo, der indehaves af kristne arabere, har plasticjulemænd og - træer i vinduerne, men generelt er der her i byen ikke meget andet end de kristnes kalender, der tavst gør opmærksom på, at det snart er jul.

Annonce
I Immanuelkirken er juleforberedelserne så småt i gang, og invitationerne til kirkens juleprogram er sendt ud til alle vore kontakter. Julen er rent praktisk årets største begivenhed i vores kirke. Det er jo den eneste af vore tre store højtider, som jøderne ikke har deres egen udgave af. Derfor fyldes kirken sædvanligvis juleaften af israelere, der skal ind og opleve de kristne fejre fødslen af en lille jødisk dreng.

Jeg har selvfølgelig tænkt lidt over, om julefejringen får en særlig dimension, når den afholdes i Israel. Og næh; det synes jeg grundlæggende ikke. Men julen kommunikerer sit budskab på en anderledes måde.

Julenat var en helt almindelig nat
Jeg skal ærligt indrømme, at vi savner den stemning i gaderne, som kun det mørkegrønne gran, de hvidgule lys, de varmrøde hjerter og duften af skiftevis krydret glögg og brændte mandler kan gi’ julemåneden. De der 24 ekstraordinære dage, hvor det er, som om vi for en stund erobres af en anden verden. Det savner vi.

På den anden side får vi en fornemmelse af, at julenat var en ganske ordinær nat. Nuvel, det var ikke en nat som de andre, men det var der ikke mange, der vidste eller opdagede. De sov, og næste dag ville blive en almindelig arbejdsdag, som den forrige havde været det. Måske er jul i Israel af i dag et rammende moderne billede af den allerførste jul.

Profetierne om Messias giver bedre mening her
En anden forskel til Danmark er, at her er det særligt meningsfyldt at læse Det Gamle Testamentes profetier om Messias’ komme. Den ventede Messias er jo ikke på samme måde en del af vi nordboeres identitet, som han er en del af jødernes. Vi hedninger kom jo først ind fra siden, da Jesus havde opfyldt sin og Israels udvælgelse, da han blev Adams løskøber ved at blive Israels løskøber.
Billede Det er i øvrigt præcis dét, som to af Immanuelkirkens mosaik-vinduer udtrykker. Hvordan Herrens arm strækker sig ud mod verden i kærlighed ved at han lod sin søn føde også som Davids søn, for at han kunne blive Israels Messias og som sådan verdens frelser.

Jesus må i den forstand blive Israels Messias, før han kan blive hedningernes Kristus. Meget passende er ’altertavlen’ under billedet derfor den hebraiske udgave af Joh 3,16: ”Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn…”

I julen går der hul på himlen
Jo, måske vil jeg nok gribe kommunikationen af evangeliet lidt anderledes an her, end jeg ville i Danmark. Men budskabet er fuldstændigt det samme – her som dér. Et fantastisk budskab som i al sin enkelthed er, at i julen går der hul på himlen.

For en stund står himmel og jord i ét; Herrens herlighed stråler om os, som den gjorde om hyrderne, og vi ser glimt af den verden, som egentlig er vores. Den verden, som vi blev skabt til at leve i, og som Gud længes efter at genindsætte os i.

Og jeg tror egentlig, at alle mennesker et eller andet sted har en dyb længsel efter den verden. Men det er en verden, som vi ikke finder, hvis ikke vi følges med hyrderne til Betlehem og ser barnet. Vi må hen blandt okser, hyrder og andet godtfolk og se, at Gud blev som os, fordi vi ikke kan blive som ham. Dér er underet.

Nu prædiker jeg på engelsk hernede, så måske temaet derfor kunne være: What is stranger than God in a manger?

Glædelig jul!

Christian Rasmussen er ny præst for den lutherske menighed ved Immanuelkirken i Tel Aviv-Jaffo i Israel. Dér bor han med sin kone og deres fire børn.

FACEBOOK: Bliv ven med religion.dk

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

- Julen handler om en lille jødisk dreng

Anonym, publiceret d.28/12 11:32 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Julen handler om en lille jødisk dreng
Burde det ikke hedde: "Julen er den eneste højtid, kristendommen ikke har hentet fra jødedommen"?
Del Link

Re: - Julen handler om en lille jødisk dreng

Anonym, publiceret d.28/12 12:57 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Julen handler om en lille jødisk dreng
kommer an på hvad du mener med det... et eller andet sted er ingen af de kristne højtider jo principielt hentet fra andre religioner... Men de har overtaget andre religioners tidspunkt...

Men fejrer Jøder måske at Guds inkarnation opstod på tredjedagen efter skrifterne? nej.

Fejrede hedningene i Romerriget at Kristus, Jødernes forventede Messias blev født d. 25 dec? nej.

og selvfølgelig er elementer fra Jødedom kommet med i Kristendom da dens trosstifter og første fædre var Jøder.
Del Link

Re: - Julen handler om en lille jødisk dreng

Avismand, publiceret d.28/12 13:22 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Julen handler om en lille jødisk dreng
citat:
Fejrede hedningene i Romerriget at Kristus, Jødernes forventede Messias blev født d. 25 dec? nej.


Måske fordi Jesus ikke var jødernes forventede Messias.:-) De venter stadig.
Og heller ikke påsken har fælles elementer.








Del Link

Re: - Julen handler om en lille jødisk dreng

Anonym, publiceret d.28/12 20:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Julen handler om en lille jødisk dreng
citat:
citat:
Fejrede hedningene i Romerriget at Kristus, Jødernes forventede Messias blev født d. 25 dec? nej.


Måske fordi Jesus ikke var jødernes forventede Messias.:-) De venter stadig.
Og heller ikke påsken har fælles elementer.


Det er jo selvfølgelig et trosspørgsmål, men hvis ikke en betydelig del af Jøderne havde erkendt Jesus som Kristus havde det ikke været nødvendigt for apostlene med Kefas i spidsen at udtale sig på vejne af Kristus og manifesterer: Kirken er Katholon/katolsk = UNIVERSEL/ALMINDELIG = for alle og ikke kun dem med jødisk baggrund som mange hævdede.









Del Link

Re: - Julen handler om en lille jødisk dreng

Anonym, publiceret d.28/12 22:54 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Julen handler om en lille jødisk dreng
Tjah... I virkeligheden giver det jo ikke mening at tale om den første jul i december måned og så sidestille det med Jesu fødsel. Det er velkendt, at julen som den ikke-kristne højtid den er faldt i december og blev gjort til Jesu fødselsdag. Hvornår Jesus er født vides ikke, muligvis engang i oktober.
I øvrigt er det pudsigt så meget opmærksomhed vi giver Jesu fødsel, når man tænker på hvor meget opmærksomhed han selv giver den i evangelierne. Eller hvor lidt. Selvom han er Messias osv. så er det jo ingen sag at blive født. Desuden var det jo forudsagt, så det er jo ikke noget særligt heller. Det afgørende må vel være at han døde og blev genopstanden. Det tillagde Jesus jo selv en hel masse betydning og det bør kristne også efter min mening. Hvorfor er der ikke en hel måned hvor man som med december går amok over hans død og slutter det af med en kæmpe fest i familiens skød på dagen for opstandelsen? Påsken foregår jo kun i kirken.
Efter min mening er det både af større betydning + at det i Ny Testamente også tillægges større betydning. Så vidt vides var Jesu fødsel heller ikke noget man fejrede i de første århundreder efter Jesu død og Jesus vides heller ikke selv at have fejret den, endsige bedt om at den blev fejret. Havde det været afgørende havde vi nok også fået datoen at vide. Vi kender datoen for hans død og opstandelse og himmelfart. Lad det da være den, der får fokus, hvis man vil tage bibelen til indtægt for de højtider man fejrer.

Med venlig hilsen
Kristian
Del Link

Re: - Julen handler om en lille jødisk dreng

Astor, publiceret d.29/12 01:56 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Julen handler om en lille jødisk dreng
"Fejrede hedningene i Romerriget at Kristus, Jødernes forventede Messias blev født d. 25 dec? nej. "

Nej - men de fejrede den 25.dec mange, da den dagen er vigtig i Mitra-kulten, som mange romerske legionærer var en del af!
Del Link

Re: - Julen handler om en lille jødisk dreng

Avismand, publiceret d.29/12 11:02 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Julen handler om en lille jødisk dreng
citat:
I øvrigt er det pudsigt så meget opmærksomhed vi giver Jesu fødsel, når man tænker på hvor meget opmærksomhed han selv giver den i evangelierne. Eller hvor lidt.



Eller når man tænker på bekendelsesskrifterne:

Den almindeligste:
»Jeg tror på én Gud, den almægtige Fader,
himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus,
Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider,
Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud,
født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen,
ved hvem alt er skabt,
som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød
ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske,
som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet
og opstod på tredjedagen ifølge skrifterne
og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd
og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde,
og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør,
som udgår fra Faderen og fra Sønnen†,
som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen,
som har talt ved profeterne.
Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke.
Jeg bekender én dåb til syndernes forladelse
og forventer de dødes opstandelse
og den kommende verdens liv.«


og den mest anvendte i den lutherske kirke:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den almægtige,
himmelens og jordens skaber.
Vi tror på Jesus Kristus,
hans enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden,
født af Jomfru Maria,
pint under Pontius Pilatus,
korsfæstet, død og begravet,
nedfaret til Dødsriget,
på tredje dag opstanden fra de døde,
opfaret til himmels,
siddende ved Gud Faders, den almægtiges, højre hånd,
hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden,
den hellige, almindelige kirke,
de helliges samfund, syndernes forladelse,
kødets opstandelse og det evige liv.
Amen.
Del Link

Re: - Julen handler om en lille jødisk dreng

Anonym, publiceret d.29/12 16:11 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: - Julen handler om en lille jødisk dreng
citat:
Tjah... I virkeligheden giver det jo ikke mening at tale om den første jul i december måned og så sidestille det med Jesu fødsel. Det er velkendt, at julen som den ikke-kristne højtid den er faldt i december og blev gjort til Jesu fødselsdag. Hvornår Jesus er født vides ikke, muligvis engang i oktober.
I øvrigt er det pudsigt så meget opmærksomhed vi giver Jesu fødsel, når man tænker på hvor meget opmærksomhed han selv giver den i evangelierne. Eller hvor lidt. Selvom han er Messias osv. så er det jo ingen sag at blive født. Desuden var det jo forudsagt, så det er jo ikke noget særligt heller. Det afgørende må vel være at han døde og blev genopstanden. Det tillagde Jesus jo selv en hel masse betydning og det bør kristne også efter min mening. Hvorfor er der ikke en hel måned hvor man som med december går amok over hans død og slutter det af med en kæmpe fest i familiens skød på dagen for opstandelsen? Påsken foregår jo kun i kirken.
Efter min mening er det både af større betydning + at det i Ny Testamente også tillægges større betydning. Så vidt vides var Jesu fødsel heller ikke noget man fejrede i de første århundreder efter Jesu død og Jesus vides heller ikke selv at have fejret den, endsige bedt om at den blev fejret. Havde det været afgørende havde vi nok også fået datoen at vide. Vi kender datoen for hans død og opstandelse og himmelfart. Lad det da være den, der får fokus, hvis man vil tage bibelen til indtægt for de højtider man fejrer.

Med venlig hilsen
Kristian




Tjah vil ikke siger at evangelierne ignorere den vigtige begivenhed at Gud bliver et menneske blandt mennesker? læs starten af Johannes evangeliet eller Lukas? men hvis Kristus ikke var opstået var det selvfølgelig uden betydning ligesom alt andet i kristendommen afhænger af Jesu opstandelse..

du har ret i at det kan virke underligt at man lala-fester i en måned fordi Jesus blev født når der ikke sker noget særligt i op til påske og dog! For i den Katolske kirke faster vi ihvertfald, går til skrifte, og giver troen en ekstra indsats med velvidende at påsken er den største og afgørende fest.
Del Link

flexblock
flexblock
splitblock
flexblock

Stil et spørgsmål

Kategori*

*

*

*

NB: Alle felter med * skal udfyldes
flexblock
flexblock
flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis